∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Danner af Danmark på Frederiksborg Slot.
Stor, ambitiøs udstilling om Grevinde Danner eller Louise Rasmussen, som var hendes borgerlige navn.
Takket være den veldokumenterede udstilling får de besøgende på Frederiksborg Slot rig lejlighed til at forstå vigtige detaljer i Danmarkshistorien på det tidspunkt, hvor landet i 1849 får en grundlov.
Samtidig er det en udstilling, der med lidt malurt trods alt hylder en markant kvinde, som endte med titler og i dag stadig huskes som grevinde Danner.
Grevinde Danner boede i perioder på Frederiksborg Slot, og derfor er det naturligt, at netop Frederiksborg Slot (og ikke Rosenborg eller lignende institutioner) viser en biografisk-analytisk udstilling, hvor målet er at indfange hendes personlighed, hendes indflydelse og måske også sikre, at museet ikke fremstår alt for gammeldags og mandsorienteret.
200 genstande
Udstillingen rummer op mod 200 genstande og er placeret i stueetagen på Frederiksborg Slot, som nedbrændte i 1859, men takket være initiativ og penge fra ikke mindst brygger Jacobsen blev slottet genopbygget i sin fordums pragt og fremstår stadig som et velrenoveret renaissanceslot fra omkring 1600.
Danner, slottet og mange andre emner
Udstillingens baggrund er ligetil. Frederik 7. og grevinde Danner yndede at opholde sig i Hillerød og var på slottet den nat, da branden brød ud i formodentlig en defekt kakkelovn.
I en større artikel i det endnu ikke udkomne forskningsbaserede katalog uddybes, hvor mange forskellige spor, udstillingen har. For udgangspunktet er ikke mindst at se på grevinde Danner som mønsterbryder. Med flere nymodens begreber, herunder ”modernitetsmarkør”, indplaceres grevinde Danners person i samtiden og ikke mindst i eftertiden.
Grundsubstansen for analysen er den kendte. Hun blev en historisk person, der var født i den laveste socialklasse, men takket være flere omstændigheder endte hun som hustru til venstre side for den danske Frederik 7. i øvrigt som hans tredje kone. At hun var en sej kvinde med råstyrke er hævet over en hver tvivl, for hun forsøgte at ignorere den tydelige modstand i befolkningens øverste lag. Det kan bl.a. forklare, hvorfor ægteparret rejste meget og boede flere steder i den danske provins: Frederiksborg Slot, Jægerspris Slot, Skodsborg og Odense Slot bl.a. For væk fra hovedstaden og i udlandet var hun accepteret og kunne folde sig ud som menneske.
Guldalderen
Grevinde Danner levede i den såkaldte ”guldalder” ( en senere påklistret betegnelse) og var samtidig med den store skuespillerinde Johanne Luise Heiberg, der i sit posthumt udgivne erindringsværk sværtede grevinde Danner til. Men også hun kom fra den laveste del af samfundet og fik via Det Kongelige Teaters balletskole adgang til det forjættede land, borgerskabets og adelens Danmark. Fru Heiberg blev gift med åndsnobben, Johan Ludvig Heiberg. Ligeledes H.C. Andersen, der var 10 år ældre, gennemlevede samme opstigning fra proletariatet til at blive en velkommen gæst hos konger og fyrster i ind- og udland. Det er dog bemærkelsesværdigt, at hverken Andersen eller fru Heiberg mødte den samme grad af modstand som grevinden.
Velgørenhed
Men grevinden glemte aldrig sin baggrund. Da Frederik 7. døde i 1861 og efterlod hende en stor, personlig formue, stiftede hun i de følgende år to institutioner. På Jægerspris Slot et børnehjem samt mindestuer. I København en kvindestiftelse, der i dag er bærer navnet Dannerstiftelsen og hjælper ikke mindst voldsramte kvinder og børn. Oprindelig hed huset Frederik den Syvendes Stiftelse og var tiltænkt enker eller enlige, ubemidlede kvinder.
Berling og kronprinsen
Interessen og respekten for de dårligst stillede i samfundet skal søges i grevinde Danners personlige liv og bliver på udstillingen tydeligt fremhævet. Som 26 årige fødte Louise en søn, hvor faderen var Berling, arving til bladdynastiet. For hans familie var hun ikke ”fin” nok til at indgå ægteskab, og det fælles barn blev sat i pleje. Men hun mistede aldrig forbindelsen med drengen, der rejste til Canada på et tidspunkt. Heller ikke Berling forsvandt ud af hendes liv, tværtimod. Det var Berling, der i øvrigt introducerede en ung kronprins for den unge Louise, mens hun stadig var på Det Kongelige Teater. Året er vist ukendt.
Udstillingen
Udstillingens forskellige temaer markeres tydeligt, også visuelt, så udstillingsrummene ændrer sig fra en mere klassisk tilgang i begyndelsen til noget, der ligner en udstilling på en folkehøjskole.
Den biografiske del tager flere emner op: ægteskabet og hermed også den eventuelle indflydelse på landets styre, det nye demokrati med forsamlingsfrihed etc. Det hele dokumenteres med skrifter og malerier.
Omkring 1850 blev smædekampagnerne mod grevinde Danner åbenlyse. De store modstandere, som eftertiden har hæftet sig ved, er primært Erik Bøgh, forfatter og dramatiker samt forfatter og kabinetssekretær J.P. Trap, der var ansat hos kongen, men forbigået i avancement på et tidligt tidspunkt. Ikke mindst det synes at være årsagen til, at hans erindringer, først offentligt tilgængelige i 1966, er spækket med perfiditeter om grevinde Danner. Ligeledes fru Heibergs erindringer er ubehagelig læsning.
Udstillingen sparer ikke på nymodens begreber, som pejler henimod en nyere feministisk forskningstradition. Flere begreber var derfor ikke-eksisterende, da Grevinde Danner levede og virkede. Nogle begreber vil om kort tid nok blive stemplet som typisk 2020-agtige og gå i glemmebogen. Grevinde Danner får derfor en række prædikater, hvor det mest iøjenfaldende, som allerede nævnt er, at hun er ”modernitetsmarkør”.
En kunsthistorisk vinkel samt film og teater
Et par maleres interesse for hendes person omkring 1920 fremhæves på udstillingen: Jais Nielsens suite på fem malerier, hvoraf udstillingen viser fire. Malerierne er underholdende i blød, kubistisk stil og suppleres af Mogens Lorensens udsmykning til det gamle Kinopalæet på Frederiksberg. Stor kunst er ingen af værkerne, men de er meget spektakulære og i hvert fald “tidsmarkører”!
Der er også henvisninger til en gammel film fra 1940, hvor Bodil Ipsen i ”Sørensen og Rasmussen” portrætterede grevinden. Teatret er bl.a. repræsenteret ved ”Dronning Blå” fra 1990 med Bodil Udsen i titelrollen, spillet på Gladsaxe Teater. Også Maria Hellebergs bog, der siden blev til en monolog senere i 1990erne er med på udstillingen.
Kvindekamp og resultater
Den genopvakte aktualitet skal ses på baggrund af den nyere kvindekamp i slutningen af 1970erne, som bl.a. førte til etableringen af Dannerstiftelsen i Gyldenløvesgade i begyndelsen af 1980 og i det hele taget af den styrkelse af den generelle kvindeforskning, som fandt sted i kølvandet på kvindekampen.
På udstillingen medfører de mange forskellige temaer og tidsepoker en noget forvirrende æstetisk oplevelse, bl.a. med rummet for Dannerhuset, hvorimod billedkunstneres nyere engagement i grevinden er ganske illustrativt beskrevet i det næstsidste rum. Her står en skitseudgave af Kirsten Justesens flere meter høje rødbrune figur fra 2024, nyligt placeret ved Søerne, tæt på Dannerstiftelsen. Figuren synes på mange måder at være velfungerende, både som skulptur og på udstillingen som seneste fortolkning af den mangefacetterede, historiske kvinde.
I allersidste rum får Dronning Mary mulighed for at glædes ved grevinde Danners virke i en mere end 10 minutter lang film. Det hele er nydeligt med mange nærbilleder af dronning Mary. Kun kan det undre, at hun spadserer rundt på det historiske slot i stiletter, som enhver ved ødelægger både sten- som trægulve samt fødderne.
Kommende katalog
Et stort katalog udkommer først om en måned. Men med det foreliggende materiale og en mindre trykt opsummering, også af akademisk tilsnit, kan det ærgre, at moderne historikere ikke anvender DRs arkiver. Her er jeg sikker på at der ligger interessante udsagn om grevinde Danner, fra bl.a. den gamle Robert Neiiendams tid, for han har skrevet en nuanceret biografi om grevinde Danner, hvor alle kilder var gennemgået. Grevinden havde jo en nær forbindelse til Hofteatret, hvor Neiiendam residerede.
I 1979 og 1980, da den aktive kvindebevægelse blomstrede, blev der produceret flere udsendelser, hvor bl. Lone Kellermann sang smædeviserne, og Bodil Udsen læste de originale dokumenter op sammen med Erik Paaske som Frederik 7. og Bent Mejding lagde stemme til Trap.
Udstillingen er dermed ikke mindst et tydeligt bevis på, at hver tid kan finde aspekter i grevinde Danner, som de kan dyrke og diskutere.
Udstillingen er for museets danske besøgende og forhåbentlig vil den blive forstået og erindret. Derfor håber jeg inderligt, at museet producerer noget lettilgængeligt, trykt informationsmateriale.
På Museets hjemmeside er der følgende nyttige tidstavle:
Vigtige årstal
Grevinde Danner (1815 -1874)
1815 / Fødes 21. april i København. Datter af tjenestepigen Juliane Rasmussen – faderen er grosserer Gotthilf Ludewig Køppen.
1826-1835 / Optages på balletskolen ved Det Kgl. Teater og ansættes efterfølgende som korpsdanser. Møder Berlingske-arvingen Carl Berling og prins Frederik.
1841 / Føder sønnen Frederik Carl Christian Louis, som hun får med Carl Berling.
Barnet sættes i pleje.
1844 / Bliver modehandler og åbner Magazin for Pariser Modevarer på Vimmelskaftet i København.
1847 / Forholdet til kronprins Frederik bliver seriøst, mens parret opholder sig i Odense.
1848 / Frederik 7. bliver konge.
1849 / 5. juni 1849 bliver grundloven underskrevet – Danmark bliver konstitutionelt monarki.
1850 / Vies 7. august til Frederik 7. i Frederiksborg Slotskirke. Får titlen lensgrevinde
af Danner. Ægteskabet møder massiv modstand.
1854 / Kongen køber Jægerspris Slot, som bliver deres livsprojekt.
1859 / Frederiksborg Slot brænder, mens grevinde Danner og Frederik 7. opholder sig der.
1860-1863 / Grevinde Danner og Frederik 7. rejser i Europa og Mellemøsten – især Italien, Egypten, Syrien og Palæstina. Hun samler souvenirs, breve og planter, blandt andet fra Jordan-floden og Gethsemane Have.
1863 / Frederik 7. dør 15. november.
1864 / Rejser til Paris og møder sin søn.
1865 / Jægerspris Slot åbner for offentligheden.
1867 / Åbner børnehjem på Jægerspris Slot.
1871 / Danner og Carl Berling rejser til Egypten
og Mellemøsten. Carl dør under rejsen i Ismailia.
1873 / Opretter Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte
Pigebørn især af Almuen og Kong udstillingen avrer til november 2025.
Frederik den Syvendes Stiftelse for
ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen.
1874 / Dør 6. marts i Genova i Italien.
Bisættes i Holmens Kirke.
Udstillingen varer til november 2025.
NB. der er smukt udenfor – så afsæt lidt tid – og i øvrigt er der en ny, god café i samarbejde med Rabarbergaarden i Tisvilde.
