∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Dansen med Regitze – dramatiseret – Det Kongelige Teater.
En overbevisende teaterversion, som også er blevet en minimalistisk hyldest til 1950ernes samliv i et teaktræsinteriør, skabt af den unge instruktør, Anna Balslev og scenografen Laura Løwe.
Kærlighed, samliv, utroskab, teaktræsmøbler og dansk arbejderklasse. I dag er det alt sammen eksotisk, og de færreste husker nok den lidt klamme fornemmelse, som ikke desto mindre var symbolet på den lavere danske middelklasse i Danmark, få år efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Martha Christensens roman “Dansen med Regitze” udkom i 1987 og modtog flere priser. To år efter filmatiserede Kasper Rostrup bogen, som siden blev nomineret til en Oscar, dog uden at vinde. I Danmark solgte filmen mere end 500.000 biografbilletter til mødet med bl.a. Ghita Nørby og Frits Helmuth.
Der er noget at løfte for instruktøren Anna Balslev, scenografen Laura Løwe for ikke at glemme de fire velspillende skuespillere, der skal dække et hav af personer: Nicolaj Kopernikus, Maria Rossing, Simon Kongsted og Freja Klint Sandberg. Men alle gør det imponerende flot. Det er teaterhåndværk til ug.
Men er man rundet af Karl Aage og Regitzes generation eller sønnen Johns, er det faktisk både vemodigt og lettere omklamrende at gense tiden, for sjovere var 1950ere, 60erne eller 70erne næppe.
For Martha Christensens store læserskare har det sikkert været helt naturligt at følge hendes billeder af tiden dengang. Dog kan det være svært at forstå, hvorfor den unge og altid overraskende teaterinstruktør Anna Balslev har kastet sin kærlighed på dette klasseportræt fra Danmark af i går. Men hun forklarer det smukt i programmet, at det er den ofte oversete og stille mand, her personificeret i Karl Aages person, som i særlig grad interesserer hende.
Med en yderst velspillende Nicolaj Kopernikus, der kun for få uger siden overtog rollen, er der fuld dækning for en mandsperson, der er lige ved at glide i med tapetet. Maria Rossing som Regitze giver et nuancerigt og kærligt portræt af denne kvinde, der er et livstykke med overraskende vilde udsving og alligevel i bund og grund en retskaffen og samfundsbevidst person.
I denne stramme version, hvor man må tænke sig til flag, kolonihave og alle de andre symboler på dansk hverdag, må de to dygtige, yngre skuespillere, Simon Kongsted og Freja Klint Sandberg, klare en hav af roller og gør det med et imponerende overskud på den lille runde spilleflade med nedhejsede møbler og ellers ingenting. Kun personlige kostumeskift og parykker henad vejen markerer forandringerne. For sådan er ”moderne” teater, vi skal tænke os til resten. For mit personlige vedkommende bliver det et tilbageblik på 1950erne, som vi nok er mange, der har brugt alt for mange kræfter på at glemme, og så serveres det hele nu på en lille spilleplads.
Omkring mig til premieren lød der snøft, for flere blev ramt af den iboende kærlighed personerne imellem og ikke mindst af den trofasthed, som ægteparret Regitze og Karl Aages samliv trods alt har bygget på.
Det kan næppe gøres bedre, hvis Martha Christensens roman partout skal dramatiseres i 2026, men selv fældede jeg ikke en tåre, hverken ved gensynet med teaktræet eller ved mødet med det sammentømrede ægtepar i den i dag eksotiske lavere middelklasse fra det 20. århundrede.
Forfatter: Martha Christensen
Medvirkende:
Nicolaj Kopernikus / Karl Aage
Maria Rossing / Regitze
Simon Kongsted /John m.fl.
Freja Klint Sandberg / Birthe m.fl.
Iscenesættelse og dramatisering: Anna Balslev
Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Lyddesign: Janus Jensen
Koreografi: Sebastian Kloborg
www.kglteater.dk