∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Dansk stoftryk – i 100 år.
Nyttig og nydelig bog af museumsinspektør på Designmuseum Danmark, Kirsten Toftegaard.
Bogen ligger i forlængelse af udstillingen ”Trykkraft” samme sted.
Både udstilling og bog er mere end nyttige, fordi en vigtig, sjældent omtalt del af dansk designhistorie ligger gemt hos tekstilkunstnerne. De trækkes hermed frem i lyset, hvor Kirsten Toftegaard lidt uvidenskabeligt hævder, at det nok er fordi, tekstilkunst er et kvindefag, at det er blevet overset. Her kan jeg tilføje, at også dansk scenografi over flere århundreder er et overset område inden for dansk kunst og kunsthåndværk. Men begge områder samt modedesign var faktisk emner, som det gamle Kunstindustrimuseet, i dag Designmuseum, skulle varetage ved at indsamle, forske i og udstille – præcis som i andre lande, bl.a. i England på V&A Museum og i Antwerpen. Det er bare ikke sket konsekvent i København.
Men det er godt, at Kirsten Toftegaard har fået lov. I 2021 udgav hun en meget interessant bog om Marie Gudme Leth, der var pioner og stjerne i mellemkrigstidens danske stoftrykverden. Samtidigt havde Marie Gudme Leth overraskende mange internationale kontakter.
Mine forventninger til den nye bog, der skulle favne hele området, var derfor høje, men er slet ikke blevet indfriede. Dertil er denne bog på 200 sider alt for knap i mælet.
Der forklares lidt om metieren, stoftryk, men det gøres tørt og uden den ekstra formidling, der skal til, hvis ikke-fagfolk også skal fatte interesse.
Samtidigt er det boom i stoftrykkets udbredelse, som kunne opleves igennem flere årtier i Danmark ikke i tilstrækkelig grad indsat i en større kultur- og stilhistorisk sammenhæng.
I dag kan det godt være, at moderne indretningsfolk kan snige nogle smukke tekstiltryk ind i de hvide eller grå interiører, som har være retningsgivende for, hvordan moderne mennesker indretter sig. Men efter ca. 1970 har der ikke være bud efter en mønstret indretningstendens. Hvorfor? Og hvad med uddannelsen i Danmark?
De enkelte kunsthåndværkere bliver desværre alt for overfladisk præsenteret og ikke så konsekvent. Layouten af teksterne er ikke indlysende. Men som billedbog fremtræder de mange helsides affotograferinger ganske elegante, men efterlader alligevel et kalejdoskopisk indtryk, hvor de enkelte kunsthåndværkeres stiliserede mønstre nærmest flyder sammen.
Udkommet foråret 2025 på Forlaget Strandberg Publishing.
Se anmeldelse af Gudme Leth-bogen fra 2021: