Anbefaling af Ulla Strømberg.
Den forlorne åndfuldhed – lille Molière-forestilling af ny teatergruppe.
Den forlorne aandfuldhed spillet som smuk stilkomedie med et markant ben i 2025.
Gruppen kalder sig de ”Ziirlige” og har taget navn efter en af Molières mindre kendte, dog yderst vittige komedier. Men for at gøre det mere kompliceret, har de unge teater-glade og gale folk også givet stykket en ny titel, ”Den forlorne åndfuldhed”, efter sigende tidligere brugt i en dansk oversættelse.
Uanset hvad, så er det en lille, fin forestilling som gruppen har skabt og viser på Aveny-Ts gæstfrie scene.
Stykket blev til dels Molières adgangsbillet til de fineste kredse i Paris. Skru’ tiden tilbage til 1659, hvor pudderparykker og i metervis af silkestof indpakkede og skærmede det øverste samfundslag mod hele den arbejdende underklasse. Med satire og raffinement overgik Molière hurtigt de italienske gøgleres underholdning og de gamle digtere, Corneille og Racines stive vers.
Molière og hans trup vandt den unge kong Ludvig 14.s hjerte og blev tilbudt bedre spillevilkår tæt på de kongelige gemakker. Hvilken gunst.
Satiren hos Molière er stadig til at forstå, for flere af replikkerne er som snydt ud af munden på både Katherine Diez’ og såmænd også Inger Støjberg, hun dog med modsat fortegn.

Det handler om at blive en del af en af de fine saloner, hvor de kendte kommer! Sådan var det i Paris i 1650erne – og efter sigende har ikke meget forandret sig – højst klædedragten!
To smågæs fra den borgerlige klasse har lige mødt et par middelmådige bejlere. Men de ønsker mere. De vil have kendisser og valme ord hentet fra den store poesi, som de slet ikke selv kender til. Det er jo til grin, og så tager to af deres tjenere ellers fat og illuderer åndfulde bejlere. Pigerne dåner og ser sig allerede som medlemmer af det højeste samfundslags inderkreds. De vil op og fra øverste hylde iagttage den verden, som så skal ligge for deres fødder.
Det kan vist ikke blive mere moderne her i 2024/25, hvor sociale medier hele tiden kan demonstrere de ”kendte”s kendthed. Så sent som i går så jeg et foto på FB, hvor en journalist kunne prale med at have samlet nogle kendte, gamle forfattere omkring sit bord! Ak ja.

Der er al mulig omtanke og analyse bag forestillingen. Fin beskæring, for det hele er kogt ind til en times spil med seks medvirkende – herunder en musiker, der diverterer med midtimellem musik. Intet fra 1600 tallet, men ind imellem den dunkende lyd, som unge mennesker ynder i dag.
Scenografien er mere end det halve værd. Hvidt, hvidt. Et par rekvisitter er helt hvide og illuderer modtagelsessalon, og da pigerne med en vupti-bevægelse vil have mere stil over stuen, kommer der lidt plydsede taburetter ind.
Kostumerne er yderst professionelle og slår Det Kongelige Teaters kostumering af ensemblet til ”Jeppe på Bjerget”. For med få, bevidste greb, igen i en stram farveskala, er meget vundet. Bermudashorts, små ekstra flæser og sløjfer hist og her, formår kostumerne at karakterisere og udvikle figurtegningerne, så de både har en fod i 1659 og i 2025 og samtidig ser elegante ud. Godt gået. Flot format.
Oversættelsen, som bl.a. skulle bygge på Poul Reumerts fordanskning, fungerer. Mere kan jeg ikke sige uden at have teksten foran mig.
Og så er der spillestilen. Den er bevidst koncentreret og på mikro-scenen spillet en face mod publikum. Stramt, men hos de to borgergæs med gode stemmer, dog lidt for meget ”arme som møllehjul”. Men igen: det er bedre, end hvad jeg for få dage siden oplevede på Gamle Scene til Holberg. For selv om teaterprogrammet på Det Kongelige Teater ikke ville anerkende en tæt inspiration fra Molières teater til Holberg, så er det netop et fransk/italiensk teater med hvad dertil hører, som Holberg adopterede og omformede til lille København – også i “Jeppe på bjerget”.
Så hvis denne unge gruppe kommer ind på en attrået teaterskole, kan det gå hen og blive meget interessant, hvad de udvikler sig til. Vil dog sige, at de tre unge mænd, musikeren uden replikker og tjenerne var meget bevidste om sammenhængen: gestik, stemme og virkemidler – og det er jo fundamentet.

Hvis det er første forsøg fra gruppen De ziirlige – må man ønske dem al mulig medvind i dansk teater, for der er masser af talent og disciplin, og det er ikke at foragte.
Ps. Så ingen kendisser fra salonerne, da jeg overværede forestillingen, men det var også anden-dagen!
Der spilles til og med 5.2.
ISCENESÆTTELSE & DRAMATISERING Thyra Thorning
MEDVIRKENDE Camilla Lerche Nordberg, Kalle Korsgaard Hansen, Liva Lykke Friis, Sofie Houlberg Sørensen, Tue Skjeldborg Sandlykke og Kalle Tuborgh Solmer
SCENOGRAFI Alba Høeg Andersen
KOSTUME Frederikke Guldborg Heick
MUSIK Kalle Tuborgh Solmer
KOREOGRAF Camilla Lerche Nordberg
LYDDESIGN Victor Siewertsen
DRAMATURG Andrea Marie Vitus Andersen
PRODUKTIONSLEDELSE Simon Hingebjerg Nyboe
PRODUCENT @de.ziirlige
AFVIKLER/LYSDESIGN Julius Molsen
MED STØTTE FRA DATS og Frederiksberg Kommunes Hurtigpulje
Der spilles til og med 5.februar 2025.