∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Djøf med løgn. Per Helge elsker bureaukratiet.

Nyt stand-up show med Per Helge (Sørensen).

Latteren er ikke til at tage fejl af. Publikum denne aften i Bremen i København er på fra første sekund. De er alle imellem 40-60 år. Ingen er i cross dress, for de mange helt almindelige mænd er iført den danske hverdags-gå-i-byen uniform: krøllede, småsnavsede  jeans, t-shirts ( UDEN KRAVE) og  vindjakker. Bemærk: aldrig i matchende farver. Kort sagt, det er den offentligt ansatte gennemsnitsdansker, som har købt billet til ca. 375 kroner plus gebyr.

Genkendelsens glæde er stor, når Per Helge begynder at fortælle om den offentligt ansatte mand i kommunens børne- og ungdomsafdeling, hvor der selvfølgelig i 2024/25 skal afbureaukratiseres efter de sædvanlige to årlige omstrukturingsprocesser, der har stået på i et par årtier.

Som vanligt udpeges et helt regiment af personer til at  indgå i møder, task force, hvor Per Helges jeg-person skal stå for  projektet inden for børne- og ungdoms området,  naturligvis koordineret med kommunens MANGE andre afdelinger, der alle er i gang med samme afbureaukratiseringsprocedure.

Parallelt fortæller Per Helge også om jeg-personens privatliv og gør ligesom alle andre stand-uppere: han vandrer  hvileløst frem og tilbage på den nøgne scene. Så stå da stille, har man lyst til at råbe til den veltalende mand, der uden tøven taler uafbrudt i 2 x 45 minutter. Ikke én detalje glemmer han, alt synes perfekt tilrettelagt, ingen øh’er – nærmest ingen grammatiske fejl, men bare der ikke var denne evige gang frem og tilbage. Vittighederne kommer som perler på en snor.

Hans jeg-peron bor selvfølgelig på Vesterbro i en andelsboligforening, hvor diversiteten er stor! Nogle er fra Københavns Universitet andre fra RUC! Også latter – men ikke rungende.

Han spiser og tilbereder vegetarretter fra årstiderne (de smager elendigt, får han sagt, spag latter – jeg er helt enig!) – og så fortæller han videre om denne mand, der skal hitte noget at afbureaukratisere, men alt synes fornuftigt og unyttigt, så intet kan fjernes.

Hans ni-årige datter på lokal vesterbroskole  får en ny veninde, hvor faderen kører i rød Ferrari, der naturligvis parkeres ulovligt foran skolen. Men han bliver venner med Ferrari-far og møder også dennes venner,  der alle har øgenavne efter deres meritter. En hedder konkurs, en anden Schweiz,  og selv bliver han kaldt for konsulenten, da han ikke tør sige, at han faktisk er ansat i kommunen.

På aula er det naturligvis ham, der står for love og regler i datterens klasse vedr. fødselsdage, legeaftaler etc. I det skjulte har Ferrari-far givet ham øgenavnet Speltfar uden at vide, hvem han er.

Sjovt? Ja, og måske gammelkendt, og sådan er det hele vejen igennem.

I en gammel file hitter han et projekt, hans forgænger har sat i værk: trivselssamtaler årligt i alle børnehaver. Perfekt til a blive fjernet og afbureaukratiseret. Han arbejder på det, og der kommer flere pointer. For det første er forgængeren pludselig blevet kropsterapeut på Møn (deporteret for uduelighed), og for det andet blev projektet aldrig indført. Alligevel bliver det Per Helges jeg-persons store bedrift at afskaffe de ikke-eksisterende trivselssamtaler og til alles glæde. For selv ude i børnehaverne havde de hverken lagt mærke til at samtalerne ikke var indført – eller  .. Her bliver det helt kafkask og uhyggeligt, men sådan er det offentlige.

Det er først gang jeg oplever Per Helge for fuld udblæsning, har set ham på tv og nettet. Desværre er det gamle nyheder, han kommer med, for samfundet blev (set med mine øjne der har været i kontakt med DR og Kulturministeriet  på alle ledder) for alvor omstruktureret i 1990erne og nullerne.

Det begyndte i 1990erne. Siden er tiden brugt, uden held, på at afskaffe alt, hvad der blev bygget op af latterlige systemer og nulfejlskulturer og new public management’er  og efterfølgende nullernes sammenlægninger  – overalt.

Intet er ændret.

Det forlyder jo også (ikke med i showet, der er overraskende apolitisk), at der efter Mette Frederiksen-regeringen kom til i 2022 er ansat yderligere 12.500 i det offentlige,  alle til at administrere de allerede eksisterende administratorer!

Denne overbureaukratisering er som en sygdom, der tilsyneladende ikke findes medicin imod.

Per Helge og hans show kan derfor fungere som balsam – man ler i to timer  og imponeres af hans veltalenhed, pæne, veltrænede ydre med habit og åbentstående skjorte. Han ligner lige netop ikke det, han taler om – men er vist også i det private liv fra DTU, ha ha.

Hvad kommer der ud af det?

Per Helge selv lever sikker godt, og hans nye show er velskrevet, men på en eller andet måde et opkog på udkogte ben, som bare ikke vil eller kan erstattes.

Der må noget ekstra til for at forandre det djøfiserede og hyperbureaukratiserede samfund, vi lever i.

Få dage i Bremen  – derefter rundt i DK.

www.perhelge.dk