∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
To gange Dostojevskij på Aarhus Teaters lille scene.
Ambitiøs dobbeltforestilling i Stiklingen på Aarhus Teater. Måske bliver denne forestilling mange yngre menneskers første møde med den store russiske forfatter. Derfor er Aarhus Teaters initiativ vigtigt. Vi må ikke glemme kulturarven.
Under fællestitlen ”Dostojevskij” spilles to små dramatiseringer af mindre romaner fra Dostojevskijs hånd: ”Den evige ægtemand” og ”Den sagtmodige” – fra henholdsvis 1870 og 1876, få år før Dostojevskij døde i en alder af 60 år – og flere år efter at de store romaner var udkommet.
Dobbeltforestillingen er klassisk/moderne sat op, og, som teatret selv bemærker, en del af uddannelsen inden for den gamle dramatikeruddannelse, i dag under Den danske scenekunstskole. Begge dramatiseringer er foretaget af unge dramatikere in spe.
Scenen er næsten den samme i begge stykker og ser underskøn ud som et lille lukket, grønligt rum med lyse foldegardiner og tøj fra slutningen af 1800-tallet. Men ellers er både iscenesættelse og spillestil nutidig, abrupt og i momentet udialektisk, hvilket måske komplicerer forståelsen.
Skuespillerne går igen i begge stykker. Jacob Madsen Kvols spiller to meget forskellige herrer, først en elegant levemand, mens han i anden omgang er en knækket og tynget mand uden mange midler, en pantelåner, tidligere officer.
Men spørgsmålet er, om Dostojevskij lader sig transformere om til dramatik, uden at det forsimpler, og uden at for mange mellemlag fra hans historier og personer forsvinder?
Hos Dostojevskij lader elementerne sig ikke bare adskille, det religiøse, det skyldbetonede, det selvcentrerede og det næsten flagellantiske er alle vigtige bestanddele af de fleste romanfigurer. Men på en scene skal der jo tages stilling, der skal vælges til og fra.
Forsøget med begge små romaner er interessant, men på en måde lægger de sig for tæt op ad hinanden og bliver derfor sværere at forholde sig til og fremstår snarere som stileøvelser end som rene betydningsbærende oplevelser.
Instruktionen og scenografien er egentlig fuldt tilfredsstillende og langt at foretrække for det mere fortænkte set-up til teatrets version af ”Idioten” i sidste sæson. For balancegangen imellem dyb tragik og ren pjank holdes.
Med Jacob Madsen Kvols og Christian Hetland som de to bærende mænd – og Amanda Friis Jürgensen som kvinden i det andet stykke, er meget vundet i Helle Damgårds scenografi og Mie Lipschitz’s iscenesættelse.
Temaerne er mangfoldige, men ikke mindst mændenes indre kampe om at leve op til normen, gifte sig, stifte familie og gebærde sig som ordentlige mennesker, selv om der hele tiden stikkes en kæp i hjulet, er det essentielle. Men pointen er, at de opfører sig stik modsat og uden konsekvenser, tilsyneladende.
Desværre blev jeg ikke klogere på hverken livet, Dostojevskij eller voksne mænds psyke, hvorimod stykkerne begge indikerede den ubærlige undertrykkelse, som kvinder i århundreder har lidt under, også hos mandlige forfattere.
DRAMATISERING “DEN EVIGE ÆGTEMAND”
Johannes Wiggen Kramhøft**
**Studerende, DDSKS, dramatik, Aarhus
DRAMATISERING “Den sagtmodige”
Stine Winther Johansen*
*Studerende, Teaterhögskolan, dramatikerprogrammet, Malmö
Iscenesættelse / Mia Lipschitz
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN / Helle Damgård
Koreografi / Kasper Daugaard Poulsen
LYSDESIGN / Kim Glud
LYDDESIGN / Michael Buchardt
MEDVIRKENDE:
Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Amanda Friis Jürgensen, Marie Marschner, Ann Celina Fønsskov*
*Studerende ved Skuespil, DDSKS, Aarhus