∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Dranella et dansk modeeventyr. Ny bog.
Smuk bog, en af årets allersmukkeste, hvor layouten er underordnet historiens kerne, dvs. sunde danske striber i bomuldsstof pryder bogens indbinding.
”Dranella” er udgivet af Museum Midtjylland og Strandberg Publishing, grafisk tilrettelægning af Bettina Kjærulff-Schmidt. På trods af format og antal sider, 275, vejer bogen næsten ingenting, fordi papiret er munken print white 115.
Fire forskellige forfattere har leveret tekster.
Dranella var et dansk modemærke til piger og voksne kvinder. Firmaet var tidligt ude, blev grundlagt og tog form i begyndelsen af 1960erne og var dermed en pioner i det, som siden har udviklet sig til et overraskende bredt dansk modeeventyr i slutningen af det 20. århundrede med adskillige danske designvirksomheder, som dygtige, primært kvindelige designere, har stået bag.
I dag er der nærmest ingen tilbage som selvstændige virksomheder, for større, mere business-orienterede konglomerater har købt op – senest er Bitte Kai Rand købt af Magasin du Nord.
Den historie er ikke med. For beskrivelsen af Dranella sættes ikke ind i en større dansk og international modemæssig sammenhæng, og det er ærgerligt.
Bogen er høflig, hvilket ikke er mærkeligt, for familien Drasbæk har været med på sidelinjen. Det er helt legitimt, men svækker måske den større historie om dansk mode og design i de fire vigtige årtier, som nogle ville kalde for de formative for virksomheden, fra ca. 1960 til 2000.
Dranella var en succeshistorie, som ikke mindst blev skabt på jysk grund omkring Fredericia, så det er naturligt, at Museum Midtjylland (med adresser omkring Herning) i 2000 overtog en samling på ca. 1500 beklædningsgenstande, som sammen kunne fortælle historien om Dranella.
Bag Dranella stod ægteparret Søs og Ib Drasbæk, som kom fra hvert sit hjørne af landet og samfundet. Hun var ud af den velbjergede, gesjæftige Damgaard-familie, hvor en af farbrødrene stod bag Angli-fabrikkerne, en anden bag Egetæpper, mens Søs’ fader i København arbejdede med væverier. Der var forretning, tekstiler og ”bomuld” i dem alle – og Søs blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København.
Ib Drasbæk var vokset op med en arbejdsom mor i Fredericia, der som enlig ernærede sig selv og sine børn ved at være syerske. Da Ib var blevet voksen, skabte han sammen med moderen et kjolefirma. Ib var sælger og regnskabsfører, moderen designede og syede, dermed var grunden lagt til en større drøm.
Udviklingen i det danske samfund tog fart efter Anden Verdenskrig. Der kom flere penge mellem hænderne på folk, modetøj blev ikke længere kun for de rige og voksne, en ny ungdomskultur dukkede frem. ”The swinging London” omtales flere gange i bogen, men bevægelsen var større, end hvad der skete omkring Carnaby Street og Kings Road. I øvrigt var alle spor slettet, og alt dødt og borte allerede i 1969, hvor jeg boede i London et halvt års tid. Også The Beatles var opløst – og det eneste vilde var musicalen HAIR og triste, lårkorte nederdele.
Selv om det ikke var hippietøj, som Søs skabte lige fra starten, var det afslappet, uprætentiøst, næsten klasseløst og ikke så dyrt. Og så var alt produceret i Danmark. At Søs allerede fra starten tænkte på rene varer som uld og bomuld og næsten trodsede bølgen af nemme, syntetiske stoffer, er også en vigtig detalje, som heldigvis nævnes flere gange.
Dranella nåede ud over landets grænser og klarede sig også igennem årene med konkurrence fra andre nye, yngre, danske virksomheder. Men mod slutningen af århundredet blev det sværere, den egentlige årsag beskrives ikke i bogen, men det hele fik en brat ende, da Ib Drasbæk i 1997 ulykkeligvis blev dræbt i en trafikulykke. Økonomien i firmaet var på det tidspunkt ikke god, der var allerede indgivet betalingsstandsning, som dog blev ophævet sidenhen.
Søs Drasbæk solgte få år efter virksomheden og døde i 2007. I dag er historien om Dranella derfor havnet på museum.
Bortset fra forordet af Lotte Freddie, der både har været model og en meget markant og vidende modeskribent i mange år, og i øvrigt er fra samme generation som Drasbæk’erne, er bogen skrevet af kvindelige museumsfolk. Det bærer bogen præg af. Der mangler ”hands on” – eller snarere, at skribenterne selv har ”prøvet” tøjet – eller i det hele taget har analyseret den enkelte genstand og den danske modeverden, som ikke er lig med dansk beklædningsindustri. Der mangler derfor en umiddelbar forståelse af en særlig design/mode filosofi. Heller ikke en gedigen virksomhedsanalyse er med. Men indsigt i design- og forretningsverdenen er vigtig, når ca. 45 års modeeventyr skal beskrives.
Bogens mange illustrationer er primært hentet fra annoncer og modeblade, hvor de mange kollektioner er mangfoldiggjort. Men der er ingen kronologi, og derved er det umuligt at forstå, hvordan ”moden” faktisk skifter på det store plan og parallelt hos Dranella.
Dengang var der måske to årlige kollektioner og modemesser, nu har de fleste virksomheder 4-6 årlige store kollektioner eller endnu flere små.
Der skrives et par gange om modeparret Margit og Erik Brandt, der dukkede op i medierne i slutningen af 60erne, men ikke var nær sejlivede nok og økonomisk heller ikke så snusfornuftige som jyden Ib Drasbæk.
Et par steder antydes, at der var andre danske designere i 1960erne, bl.a. Liselotte Wiingaard og Mugge Kølpin, mens 1980ernes nye danske designere slet ikke nævnes, bl.a. Bitte Kai Rand, Ivan Grundahl og i 1990erne Grith og Graumann, den mere jordbundne Mads Nørgaard og mange flere.
Der skrives intet om modemesser, hverken i Danmark eller i udlandet og heller ikke om de udenlandske modemærker, som var markante konkurrenter. Derimod nævnes Marimekko, der faktisk ikke er sammenlignelig med Dranella!
Et par steder skriver to af forfatterne, der begge er museumsinspektører, om Kunsthåndværkerskolen, men nævner ikke andre uddannelser, som bl.a. Margretheskolen, hvor Margit Brandt var uddannet. Her var tilgangen anderledes “let” og blev allerede fra 1969 rettet mod konfektionstøj, ”pret a porter” – en betegnelse, som bogen ikke opererer med. Men det var vigtigt.
Selv gik jeg på Margretheskolen fra 1969-71 og kunne på det tidspunkt på mange meters afstand se på et stykke beklædning, om det var skabt af én fra Kunsthåndværkerskolen eller fra Margretheskolen. Sidstnævntes elever havde bl.a. en ”lettere” håndtering af sømme og linjer og var mere franskorienterede.
Ligeledes er det interessant at tænke tilbage på, hvad en ung, modebevidst pige i 1960erne, 1970erne og 1980erne i Danmark gik klædt i:
Dranella i 1960erne, fordi det var nyt, ”sundt” og ikke så dyrt, men i 1970erne blev det udenlandske konfektionsmærker fra England, Jaeger, og fra Frankrig, Cacharel og konfektionslinjer fra de store modehuse, bla, Yves Saint Laurent og Japanske Kenzo. I slutningen af firserne var det en strikvirksomhed som Bitte Kai Rand, der kom frem og Ivan Grundahl var ret original med en personlig løs stil. Efter århundredskiftet dukkede Malene Birger og mange andre firmaer op. Derimod ville Dranella på dette tidspunkt nok falde igennem hos den modne kvinde.
En svær modstander blev italienske Benetton, amerikansk Gap og sidenhen lavprismærkerne fra Spanien: Mango og Zara for ikke at glemme svenske H&M, der i de senere år har været dygtig til at samle designtalenter op på de internationale skoler og i øvrigt samarbejde med de ”finere” modehuse.
Produktionen for de allerfleste virksomheder var i 1990erne flyttet til Østen – kun små selvstændige virksomheder producerede i østeuropæiske lande.
Modehistorie og modehistorien er ikke nem, den er kompleks, men skal man forstå det store eventyr og hvorfor det uomgængeligt ikke ville kunne fortsætte i lille, dansk format, er konkurrencen fra udlandet evident at inddrage.
Men det skal ikke tage lyset fra det fremsynede, arbejdsomme og initiativrige ægtepar, Ib og Søs Drasbæk, som nu har fået deres egen fortælling på tryk.
Dranella – udgivet af Museum Midtjylland og forlaget Strandberg Publishing under Gyldendal.
- Museum Midtjylland er fire museer som er slået sammen – alle i eller i nærheden af Herning – to af museerne er lukkede hele vinterhalvåret! Check endelig før et museumsbesøg.