Menu Luk

Drømmenes port – symbolisme – ny udstilling på Ordrupgaard.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Drømmenes port – symbolisme – ny udstilling på Ordrupgaard.

Fin, koncentreret  og også lidt provokerende udstilling med værker af de symbolister, som færdedes i Paris omkring forrige århundredskifte.

Der er kun godt at sige om Ordrupgaards nye udstilling, som er ganske helstøbt og gennemarbejdet og kredser om udvalgte retninger inden for den symbolisme, der herskede før og efter 1900 i og omkring Paris.

Drømmenes Port Symbolismr – Ordrupgaard. 2025. Udsnit af maleri: Salome. 1907. Af` Émile Fabry. Foto: US.

Symbolisme er dog et vidt begreb og ligeså alle de “ISMER” som kunsthistorikere kaster om sig med. Derfor er det befriende, at forskeren Jørn Boisen i en katalogartikel kan citere digteren Paul Verlaine, som var en frontfigur hos de franske kunstnere, for følgende udtalelse: “Symbolisme? Det kender jeg ikke noget til. Det må være et tysk ord!”

Så uanset om det er symbolisme eller den idealistiske symbolisme som står som overskrift for det interessante udvalg af værker på Ordrupgaard – så er det værd at dvæle ved – selv om man måske ikke ligefrem drages af billederne. For her vrimler det med  androgyne figurer, blomsterranker flettet ind i håret,  utopiske landskaber og diffuse farvelægninger – det hele lettere beåndet, eksotisk og løftet bort fra enhver dagligdags foreteelse.

Drømmenes Port Symbolisme – Ordrupgaard. 2025. Maleri: Alexandre Séon. Kimærens fortvivlelse. 1890. Pressefoto.

Alle de over 60 værker kommer fra en bestemt privatsamling uden for Paris, hvor samleren Lucile Audouy igennem mere end 40 år har købt værker fra perioden ca. 1880-1914, som alle er præget af noget ”unaturligt”, noget hinsides, noget ophøjet. Kun to kvindelige kunstnere er i øvrigt repræsenteret på udstillingen ud af over 30 kunstnere.

Om man kan lide disse ofte okkulte, mystiske og mytiske værker er en smagssag. Her kan kvinder ligne mænd og omvendt, ansigterne er blottede for naturlige, menneskelige træk. Interessant er bevægelsen dog, uden at være ensrettet, men snarere en “samlingsbetegnelse”, som fik adskillige kunstnere, ikke mindst i Paris med forskellige nationaliteter, til at mødes og dyrke hinanden i udvalgte saloner. Musikken, de lyttede til var bl.a. af Wagner og unge Satie, mens de læste digte af Baudelaire og andre samtidige digtere og forfattere.

Drømmenes Port Symbolismr – Ordrupgaard. 2025. Udsnit af maler af André des Gachons.1894. Foto: US.

Ikke alle de udstillede kunstnere er kendte, og det skal man næppe være flov over at erkende, men med på udstillingen er også de store berømtheder som Gustave Moreau, Maurice Denis og Odilon Redon, der alle har overlevet skiftende smagsretninger på de større museer og i dag bl.a. hænger på Musée d’Orsay i Paris.

Symbolismen  taget over en bred front blev et opgør mod den i dag folkekære naturalisme og impressionisme, hvor malere gengav det, han eller hun så eller fornam i naturen. Med symbolismen er det anderledes, for her er det følelser, stemninger, fortænkte tanker, nostalgi, gamle sagn og myter, der indfanges og skaber en form for mystik for dermed at kunne række endnu længere ud end blot digternes ord.

Drømmenes Port. Ordrupgaard. 2025. Alexandre Seon: Tanken, ca.1899. Collection Lucile Audouy, ©Thomas Hennocque.

Symbolismen i den form, som udstillingen viser, er på mange måder en virkelighedsflugt fra den moderne  tid, hvor industrialismen forandrede alt i løbet af et par årtier, Derfor måtte mange kunstnere søge tilbage og finde inspiration i og låne udtryk fra bl.a. den spæde renaissance, som på afstand kunne synes uskyldsren og attraktiv.

Ikke mindre interessant er det, at denne symbolistiske bevægelse måtte lide under manglende interesse og måske ligefrem blive offer for disrespekt hen igennem det 20. århundrede, indtil 1980erne.

Nu var alt igen i opbrud. Postmodernisme styrede en kort tid, og så blev noget af det hengemte gods efterfølgende hevet frem, iagttaget og analyseret med fornyet interesse og nye begreber, hvor også køn blev sat til debat.

Denne tendens er allerede oplevet på flere udstillinger, også på Hirschsprung, hvor Ordrupgaards nuværende direktør, Gertrud Oelsner, tidligere var leder.

Der er som vanligt udkommet et flot katalog med artikler og ikke mindst biografier over alle udstillede kunstnere.

Alt det og mere til kan opleves på Ordrupgaard, og bliver de lidt krukkede symbolister for påtrængende – kan man jo blot søge ind i de andre gemakker på det lille museum, som hele tiden vokser, desværre med lidt for modernistiske tilbygninger i forhold til grundsubstansen. Men det skal den nuværende ledelse af det statslige museum ikke klandres for.

Dorthe Vangsgaard Nielsen har stået for den upåklagelige udstilling, som afgjort kan give et interessant supplement til den generelle viden om billedkunsten omkring forrige sekelskifte.

Der  er forskellige aktiviteter i forbindelse med udstillingen, og man kan nok forvente, at ved forårstid vil den store park  (og nye parkeringsplads) funkle, for der var lige nu traktorspor m.m. overalt.

Udstillingen varer helt til juni, men glem ikke alle de andre epoker og ismer, som også kan opleves på Ordrupgaard – fra impressionisterne over Hammershøi til andre danske kunstnere.

www.ordrupgaard.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *