∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Eks – moderne tysk trekantsdrama på Skuespilhuset, Det Kongelige Teater.
Med risiko for at blive udskammet af Det Kongelige Teater for ikke at have forstået forestillingen, vover jeg alligevel at give det lille tyske kammerspil ”Eks” 5 stjerner og nogle ord med på vejen.
Ikke alene er teksten af den tyske dramatiker Marius von Mayenburg, vægtig, begavet og velfungerende, iscenesættelsen ved Thomas Bendixen får uendelig mange nuancer med hos flere af skuespillerne i dette klassiske trekantsdrama.
Et ægteskab, der er ved at køre fast, uden at parterne artikulerer det, oplever tændsatsen til videre kamp, da mandens eks ankommer midt om natten. Det får det allerværste op i kone nr. to, alt imens et par børn ligger inde ved siden af med åbne ører.
Vi har vist hørt om situationen før, men Marius von Mayenburg lykkes overbevisende med at løsrive sig fra alle de store forbilleder og forgængere: Lars Norén, Ingmar Bergman, Edward Albee, Harold Pinter og først som sidst inspirationen over alle, August Strindberg, hvis ægteskabsdrama ”Dødsdansen” med Edgar, Alice og fætter Kurt står som indbegrebet af fatal og næsten dødelig, ægteskabelig sameksistens.
Der er mange ord i forestillingen, og hen ad vejen bliver det lidt udansk, for selv om der nok er nogen, der føler, at de er intellektuelle, så fyrer de nok ikke de snirklede tankegange af i et ægteskabeligt opgør.
Centralt står begrebet “metabolisme”, som visualiseres i en stor tegning på væggen og skal være sindbilledet på et drømmeliv om et tage noget ind og udskille andet. Men i realiteten er det betegnelsen for den proces, der sker i menneskekroppen, hvor der indtages stoffer, som omsættes til kroppens behov for overlevelse.
Mikkel Arndt, som manden mellem kvinderne, klarer hurdlerne ekstremt flot. Han er nok lidt blød, føjelig og konsensussøgende, men nedenunder lurer også drømmen om det gode liv med eks’en. Men her kommer det springende punkt, og han taber al sympati hos feminister og andre: hvis han bare kunne mødes med eks’en en gang om året, ville alt være til at udholde.
Julie Agnete Vang spiller den søde Franziska, der arbejder i en dyreforretning og ikke kan affinde sig med en nye partners lyster. Derfor er hun flygtet og gået, og hvor finder man ro midt om natten, hvis det ikke er hos en eksmand og hans nye familie? Med varme og stilfærdigt temperament ser vi denne lidt hippieagtige kvinde vokse og blive stærk og sige nej til det årlige stævnemøde. Til sidst forlader hun med rank ryg den synkende skude – de andres ægteskab.
Marie Bach Hansen har den utaknemmelige rolle som den ”onde”, nye kone. Hun skal være en moderne og sejrsikker karrierekvinde anno 2025 og gør det i dyrt, afslappet tøj, men har lidt for ”moderne” gebærder og et sprog, som ikke føles helt naturligt for hende.
Men trekantens samspil går an, mens det hele bliver ondere og ondere. De to karrierefolk, den kvindelige læge og arkitekten, fik vist ikke så meget succes i det professionelle liv. Og skønt eks’en måske ikke er så intellektuelt velfunderet, synes hun at være et ordentligt menneske. Sådan når forestillingen i mål.
Med Strindberg som mesteren, der på genial vis afklæder menneskets dets maskering for at lade ondskab, svaghed og faktisk også naivitet træde frem – kan de tre personer i “Eks” tilsidst lade boksehandskerne falde til jorden. Det ender nok med skilsmisse, hvis manden er klog nok. For så megen kulde og ondskab bør ingen udsætte sig selv for.
Marius von Mayenburg er en velanskrevet tysk dramatiker (født 1972). Tidligere har Det Kongelige Teater spillet hans noget anderledes “Pang” – i 2017. “Eks” er første del af en såkaldt Corona-trilogi, oprindelig med urpremiere i Stockholm og siden efterfulgt af to andre stykker, begge med urpremiere i Reykjavik.
I en tid, hvor mange teatre tyr til ”fri leg for skuespillerne med hjemmestrikkede tekster”, er det en glæde at lytte til et gennemskrevet stykke om nutidsmennesker.
Dramatiker: Marius von Mayenburg
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly
Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Oversættelse: Søren R. Fauth
Medvirkende:
Marie Bach Hansen / Sibylle
Mikkel Arndt / Daniel
Julie Agnete Vang / Franziska