∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Elusia på Teater Grob.
Der skal alligevel noget af et talent til for at spolere to gode skuespillere, en simultant veltegnende scenograf samt en udmærket lyddesigner. Men det lykkes for dramatikeren eller snarere forfatter Zara Lea Palmquist, for der er ikke meget dialog eller spænding i forestillingen. Men instruktøren Jesper Pedersen, som også er Grobs dramaturg, har tilsyneladende heller ikke formået af skære teksten til, fjerne gentagende trivialiteter, få skuespillerne i periodisk ro og først som sidst udradere uendelig mange bandeord.
Teater Grob, ELUSIA. 2021, Anne Sofie Wanstrup. Tegning af Claus Seidel.
Forestillingen ”Elusia” indgår ovenikøbet i et ambitiøst internationalt samarbejde med teatre i London, Barcelona og Athen under overskriften Extended Universe. Projektet har fået EU-penge, og Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Københavns Kommune er rystet op med ekstra penge udover Grobs almindelige driftstilskud. Som jeg allerede skrev for få dage siden i forbindelse med en forestilling på Faar302, så er der stærkt brug for, at fonde og offentlige kasser ikke bare udskriver checks og tilskud, men både før og efterfølgende undersøger om pengene nu også går til noget kunstnerisk forsvarligt. Det må så efterfølgende afspejle sig i støtten til fremtidige produkter.
Teater Grob, ELUSIA. 2021. Anne Sofie Wanstrup og Maria Cordsen. Tegning af Claus Seidel.
”Elusia” er et kvindestykke i den mærkelige, nyfeministiske stil, hvor underlivet helt umotiveret tilbedes. Men ”Elusia” er måske tænkt som historien om en forknyt kvinde, der er ved at drukne i sin uddannelse, i sin krop og i sin omgang med andre mennesker. Forløsningen kommer via en fremmed person og det magiske begreb Elusia. Alt det bliver i øvrigt sagt inden for de første fem minutter – resten af forestillingen er gentagelser.
Anne Sofie Wanstrup kæmper bravt med rollen som den utilpassede, men desværre forgæves. Hendes modstykke, Maria Cordsen, har ligeledes svært ved at få etableret den usammenhængende figur, halvt poptøs, halvt filosof med nyfeministiske udbrud oveni. Skuespillerne kan ikke klandres, de prøver virkelig at få den banale historie til at fungere på gammelkendte præmisser.
Det hele er set før, bortset fra den simultanttegnende scenograf, Bob Lundgreen Kristiansen, der vist får ekstra hjælp af en videokunstner. Og dog. Også Bellevue Teatret havde en tegner med på scenen ved årets sommerballet, så det er åbenbart blevet moderne.
Teater Grob, ELUSIA. 2021. Pressefoto.
Teater Grob har netop fået ny kunstnerisk leder, den interessante instruktør Sargun Oshana, som dog først tiltrådte i begyndelsen af 2021. Hvor har han været i forløbet?
Teater Grob, ELUSIA. 2021. Pressefoto.
I øvrigt er det gang på gang teksten, der halter i den såkaldte nyere danske dramatik, der som oftest er stillestående monologer sat på snor. Men mange af dramatikerspirerne har været rundt om diverse teateruddannelser. Det burde undersøges. Også instruktørerne tyr alt for ofte til gammelkendte begreber. Lige nu er det hyperfeminisme, candyfloss, opgearet tempo og projektioner på væggen, der er in.
De små teatre i København skal passe på, hvilke projekter de tager inden døre. Og det er tilsyneladende ikke arbejdskraft, der mangler på teatrene. Der er mange ansatte, selv på de små teatre er der dramaturger etc. Et par fejlslagne produktioner, og publikum udebliver.
Med: Maria Cordsen, Anne Sofie Wanstrup og livetegner Bob Lundgreen Kristiansen / Dramatiker: Zara Lea Palmquist / Instruktør: Jesper Pedersen / Lysdesigner: Malte Hauge / Lyddesigner: Asger Kudahl / Kostumer: Ida Munk Ørstrøm / Forestillingsleder: Birgitte Stokholm / Instruktørassistent: Lasse Jarbøl / Scenografisk konsulent: Kristian Knudsen / Stuntkoreograf: Miriam Schön Raagaard / Fotograf: Martin Høyer & Emilia Therese/ Videograf: Thomas Hyttel
Forestillingen bliver produceret med støtte af Creative Europe EU, Bikubenfonden, Københavns Kommune & Statens Kunstfond.