∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Elverhøj i kælderen på Aarhus Teater.
Det er blevet til en spøjs affære nede i kælderen på Aarhus Teater.
De første 45 minutter opleves mest som en sympatisk skolekomedie, der overraskende fiffigt lykkes med at genfortælle handlingen i Johan Ludvig Heibergs vinderstykke fra 1828: ”Elverhøj”. De unge skuespillerne er noget uprøvede i deres stemmer, men har dog sammen med forfatteren læst på lektien. Der er flere små detaljer om den unge Heiberg og den respektive kongefamilie, men dog uden at nævne den lettere fornærmede Adam Oehlenschlæger, der også havde indleveret et skitseforslag til hyldestforestillingen til prinsens bryllup. Den unge prins blev siden Frederik 7. Det første ægteskab gik som bekendt ikke godt, men siden kom grevinde Danner til.
Brylluppet i 1828 skulle bl.a. fejres med manér på Kongens Nytorv i den daværende teaterbygning.
”Elverhøj” er spillet i hundredvis af gange på Det Kongelige Teater og på andre teatre (og skoler) i hele landet, for der er både den kendte menuet og Kong Christian-sangen.
I ”gamle” dage skulle et hvert barn se forestillingen, opleve Det Kongelige Teater og fornemme den romantiske aura mellem elverfolket på Stevns og en virkelig kong Chr.4. Da forestillingen var i sin glansperiode i midten af det 20. århundrede blev kongen spillet af Poul Reumert og en af de unge forelskede mænd af Jørgen Reenberg. Og hvor de havde sproget i deres magt, så poesien flød sammen med det romantiske kærlighedsbudskab.
Sådan er det ikke i Aarhus, men den hurtige gennemgang af handlingen er faktisk sjov, og man venter blot på, at der kommer en virkelig pointe. Den kommer, men er både syret og helt ude i tovene, idet Mor Karen, Mette Døssing, bliver til en skrigende galning, og siden går det ligeså med Chr.4.
Formodentlig er det “ungt” teater, der har et eller andet på hjerte, men det bliver ikke den store teaterkunst, når tekst, instruktion og scenografi ikke får samlet op på de løse ideer.
Måske skal det hele gå i opløsning på grund af de uhyggelige tider, vi lever i. Nedbryde verden eller blot teaterscenen! Men det må kunne gøres mere raffineret og kunstnerisk bevidst end ved at tage noget anakronistisk som ” Elverhøj” og dekonstruere det.
At ville rive de gamle klassikere fra hinanden er prøvet mange gange før. Hver ny generation håber på at få lov til at skabe noget nyt og gerne på traditionen. To unge rebeller, Jørgen Leth og Per Kirkeby, ville genskabe eller omfortolke romantikken, da Adam Oehlenschlægers 200 års dag skulle fejres af DR i 1979. ”Sankt Hans Aftenspil” blev optaget i papkulisser, og med ophøjet ro spankulerede skuespillerne rundt. Det blev ekstremt kedeligt og var helt ude af trit med tiden dengang, kun 11 år efter ’68 og i en tid med en vild underskov af alternativt og rebelsk teater. Nu er det vist omvendt. Der er ikke de store modsætninger i kunsten, teatret, musikken, poesien, etc. Avantgarden er rykket ind i de gamle højborge. Derfor er det pokkers svært at ville slå i bolledejen og spille Rasmus modsat.
Der skal tænkes på mange niveauer, når man går i krig med gamle klassikere, for noget i dem er nok sejlivet, og det må ikke forkastes, men skal bruges på en ny måde. Og findes teksten, er det vigtigt, at den kan siges af skuespillerne. Et par af de unge aktører havde faktisk fat i noget, mens helheden alligevel aldrig gik i hak.
At der var en fremragende balletdanser, Mikkel Alexander Tøttrup, fra Holstebro Danseteater, som elverkongen, kom kun til at stå som en uhyggelig kontrast til det alt for løse skue-spil. Dermed synliggjordes ubalancen endnu mere.
I øvrigt har Aarhus Teater vist i denne sæson helt overladt Studio-scenen til den unge instruktør Carolin Oredsson. Det bliver interessant at følge, hvad der kommer ud af det. Som politiske kommentatorer ofte siger: det kan gå begge veje.
Aarhus Teater er den største landsdelsscene i Danmark med et millionstort statstilskud og i alt ca. 116.000 publikummer om året (tal fra årsregnskab 2023/24).
Derfor har teatret et ansvar – i hvert fald over for teaterkunsten.
På scenen: Mette Døssing, Marie Boda, Emil Busk Jensen, Malte Conradsen, Laurids Lange, Ida Mia – Appel, Mikkel Alexander Tøttrup
Holdet bag
TEKST / Alexandra Moltke
ISCENESÆTTELSE / Carolin Oredsson
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN / Josefine Thornberg-Thorsøe
LYSDESIGN / Kim Glud
KoreografI & dans / Mikkel Alexander Tøttrup
KOREOGRAFISK KONSULENT / Holstebro Dansekompagni
LYDDESIGN / Joëlle Marie McGovern