∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg (set på Bådteatret sm. 50 elever fra 9. klasse.)
Enten/eller. Teater Somom.
Titlen er mere end ambitiøs, og den fine, lille ungdomsforestilling kunne have heddet hvad som helst. Med Kierkegaards filosofi har forestillingen nok ikke så meget at gøre, og så alligevel. Kierkegaard beskrev jo egentlig helt hverdagsnære ting, som så fik en tur i den filosofiske maskine. Denne teaterforestilling ”Enten/Eller ” er dog snarere en historie i forlængelse af SKAM. Livet er svært, når man er 15 år. Livet består af valg!
Enten/Eller. Teater Somom. Pressebillede.
En pige på 15 år har det godt med sin veninde, men en ny kommer til, og så tager mobningen fat. Vores hovedperson er den, der mobber! Hun må skifte skole, og her opstår nye og andre problemer. For er det ikke som om de nye klassekammerater udnytter hende, ydmyger hende, men hvad skal hun gøre? De sociale medier kører i et væk og er meget forstyrrende for de unge mennesker. Der er ingen ro – ingen skjulesteder for dem. Alt lægges frem. Alt kommunikeres nu, nu, nu!
Publikum opfordres til at deltage i hendes daglige beslutninger. Der ligger et rødt og grønt kort på hver stol, og 4-5 gange bliver der over højtaleren spurgt, hvad Astrid skal gøre. Publikum markerer pligtskyldigst, og så bliver stemmerne umærkeligt talt op.
Til sidst er det dog som om, Astrid ikke følger publikums råd. Måske er der kun skrevet en slutning? Troen på at man selv er herre over sit liv, uanset om man er 15 år eller 80, er nok et postulat alligevel.
Enten/Eller. Teater Somom. Pressebillede.
Skuespilleren Mathilde Eusebius er initiativtager til Teater Somom og forestillingen – og spiller den eneste rolle.
Hun har både kraft, sødme og en fin evne til at spille ung, forvirret teenager på. Instruktøren og manuskriptforfatteren Trine Godt Hansen har gjort et godt stykke arbejde og havner netop ikke i SKAM-hullet med kedelige replikker. Her er meget dog nice – og ikke så meget er fedt. Men sådan er det for tiden. Alt er nice.
Forestillingen bygger på gode, professionelle dyder og har tilstrækkelig med drive via både projektioner og den sædvanlige, dunkende musikrytme. Det fungerer også fint, at publikum kan følge med i sms’erne på lærrederne, så det hverdagsagtige og almene understreges. Mobilen er menneskets bedste ven – og værste fjende!
Der er diskussion bagefter, hvis publikum, altså div. 13-16 årige gider. Og det ser ud som om forestillingen har fat i noget. Problemerne ligger jo lige for og ulmer, så hvis de unge tør gå i dialog med Mathilde Eusebius, kan lærerne tage et frikvarter.
”Enten/Eller” er et interessant initiativ fra en ny, ung instruktør og skuespiller. De ønskes alt mulig held på turneen rundt. Men udrydde mobning, det kan de næppe. Dertil kræves nok skrappere midler. Til gengæld kan det blive til rigtig gode samtaler efter forestillingen.
”Enten/Eller” kan derfor varmt anbefales til målgruppen, fordi forestillingen engagerer de unge og giver dem medansvar, og fordi der lægges op til diskussion bagefter.
Idé, koncept og medvirkende: Mathilde Eusebius
Tekst og instruktion: Trine Godt Hansen
Lyddesign: Sofie Voight Simonsen
Scenografi og afvikling: Ditte Tygesen