∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fame the Musical – i Falkonerscenen

Det er en flot musicalmaskine, som er sat i gear, når der danses og synges hen over scenen og op og ned i et lysende  stillads. Her er ikke mange mørke tanker, kun et par stykker skiller sig ud, resten af de unge på scenen er vilde med at danse og drømmer om at komme frem og op, nogle dog mere end andre.

 

Instruktøren Frede Gulbrandsen, der er en alsidig teatermand, har gjort et imponerende arbejde med de mange unge, uprøvede kræfter, der både taler og synger, som om de ikke havde gjort andet i årtier. Det tager jeg hatten af for.

Også  Jonas Fly som scenograf og kostumemand har lagt tiden til ca. 1980, hvor Fame the Musical kom frem som film. Siden har FAME  gået sin sejrsgang  vel mest blandt ungdommen, der kunne identificere sig selv med de unge mennesker på scenen, der er kommet ind på en sceneskole i NYC og drømmer, drømmer, drømmer…

I 1975, altså fem år tidligere kom på Broadway den legendariske musical ”A Chorus Line” som direkte handlede om at blive en del af ensemblet, blive til noget, men her var de unge lidt ældre. Historien var raffineret vendt om,  og musikken charmerende, iørefaldende!

I Fame er musikken mere mainstream, og som jeg forstod på flere, der selv har været med i FAME, er der sat nye musikalske stykker ind. Men tilsammen blev det fortsat en lind strøm af mellemgod musik, flot, flot sunget af de unge mennesker i Falkonersalen.

Går man ned i historien er det den gamle fortælling  om den amerikanske drøm –”Jeg vil frem, op, og kan alle se mig”. ’Det var i  1980, endnu under den kolde krig, 9 år før murens fald. USA var den store åbenbaring, mulighedernes land, der, hvor en avisdreng kunne blive millionær. Og det var godt at blive millionær.

I dag er meget anderledes, mere siger jeg ikke, men at blive ”opdaget” om det så er i Hollywood eller på Broadway er nok ikke unge menneskers drøm. For i dag taler vi  om klimakrise og kolde som varm krige. Oprustning, kvindelig værnepligt, nødlagre etc. fylder.

For teatret kan i sidste ende ikke løsrive sig fra den aktuelle samfundssituation.  Vi lever altid i nuet og bærer vore overvejelser med ind i teatret. Selv om vi også engang imellem blot søger en ”pause” – men den amerikanske drøm er død for en tid.

Tilbage til FAME.  Den suveræne stjerne Silas Holst er rykket op i et nyt fag, her er han danselæreren, og han er så præcis, har udstråling, og fødderne sidder perfekt. Og manden kan synge. Han har også skabt koreografien i 1980 stil  – lidt almindeligt bliver det hele, ungt, men klatrestativet fungerer perfekt.

Camilla Bendix er igen med i en musical. og når hun står på scenen, stjæler hun focus, så meget charme og nærvær udstråler hun, her som den varme engelsklærer. Annette Heick har den utaknemmelige rolle som iskold skolemester, og der er vitterlig ingen varme i den figur. Ærgerligt nok.

Alle de unge er gode, nogle kan break-danse,  andre kan synge, smile,  charmere.   Efter den målestok er det hele flot, det er bare det helt forkerte tidspunkt at sende en opgravet amerikansk drøm rundt i Danmark til unge, søgende mennesker.

 

FAME, THE MUSICAL

FREDE GULBRANDSEN / INSTRUKTØR

SILAS HOLST / KOREOGRAF

JOAKIM PEDERSEN / ARRANGØR OG KAPELMESTER

JONAS FLY /SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGN

MIKKEL GOMARD / ASSISTERENDE KAPELMESTER

Samarbejde imellem

Vejle Musikteater

One And Only Musicals

HOLSTEBRO MUSIKTEATER

 

 

MUSIK / STEVE MARGOSHES

MANUSKRIPT / JOSE FERNANDEZ

TEKSTER / JACQUES LEVY

OVERSÆTTELSE / INA BRUHN

OVERSÆTTELSE SANGTEKSTER

INA BRUHN & JOAKIM PEDERSEN

 

Medvirkende:

Silas Holst, Annette Heick og Camilla Bendix  samt mange dansere.