∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Fang Vinden – urpremiere på Fredericia Musicalteater.
Endnu en sejr for Fredericia Musicalteater – eller som man måske ville sige i håndværker-jargon: endnu engang gedigent arbejde.
Men det er ikke så mærkeligt, for Musicalteatret i Fredericia er eksperter – ikke kun i at uddanne unge talenter til musicalgenren, men tillige i at udvikle musikforestillinger. Og bedst af alt, teatret kender snart de fleste faldgruber.
”Fang Vinden”s historie går vist helt tilbage til 2004, men fra 2022 er der arbejdet ihærdigt hen over Atlanten, for der er både danske, svenske og amerikanske kræfter, som har stået bag denne feministiske udgave af en sørøverhistorie til alle tider.
Fra Caribien til Fanøs vestkyst
Også derfor sejler ”Fang Vinden”, som var det i olie – og ikke i det oprørte hav, som ses på den store baglærred og indimellem på et gardin. Vi tror på det hele, så charmerende er illusionen af stort hav om det så er i Caribien, Atlanterhavet eller det stadigt oprørte Vesterhav ved Fanøs vestkyst.
Det er lidt af en ”rejse”, som glider af sted på den fikse drejescene med et mørktbejdset, velfungerende skibsdæk. Fin dekoration ved Stine Martinsen, suppleret af charmerende sørøverkostumer med få variationer – helt uden visuelle floskler.
Musicalen af Michelle Elliott og Danny Haengil Larsen er enkel og klassisk og dog, for hvem har før hørt en sørøverhistorie med to kvindelige hovedpersoner.
Året er 1720, og var man kvinde, men alligevel drømte om at sejle og tage ud på de vilde vover, måtte man forklæde sig eller som den ene af kvinderne her, være mere brutal end selv den mest voldelige og hærdede mand.
Historien er ikke opspind, tværtimod, de har levet, de to eventyrlystne kvinder, og der er små tegninger af dem i det store program – men om den ene var forklædt, mens den anden fik lov at være kvinde, vides ikke.
Hamlet i 1700 tallet!
Denne emancipationshistorie fungerer fint og passer ind i tiden, hvor de to kvinder naturligvis på søstersolidarisk vis bliver forenede i deres frihedskamp. Oveni er der en anden historisk person, hvis man kan kalde ham det. En ung prins Hamlet. Ham er der skrevet om hos flere, bl.a. Saxo, siden hos franske historieskribenter for så at nå Shakespeares studerekammer og blive til ”Hamlet”, skrevet omkring 1600, men med reference bagud.
Ved et tilfælde kommer Hamlet i musicalen ombord hos sørøverne, og så er vi tilbage hos Shakespeare, hvor Hamlet jo også ganske belejligt vender hjem, selv om han var sendt af sted til England.
Her i ”Fang Vinden” har sørøverne brug for en dansk vejviser, fordi de tror, at der ligger en skat ved en lille ukendt ø, vest for Danmark.
Først ligner Hamlet mest af alt Andreas Blegnæb, men vokser snart i styrke, ikke mindst da der går lidt ”Shakespeare in love!” i historien. Hamlet forelsker sig i den forklædte pirat, og kærligheden er gensidig. Det giver Hamlet styrke, og han er parat til at tage til Helsingør og kæmpe sin faders sag.
For en kort stund er kvindehistorien overtaget af kærligheden, men så kører sørøverhistorien videre, dog uden alt for markante kvindefrigørelsestendenser, men det ligger heldigvis latent og ulmer. For det er godt at opleve, at kvinder også har været sørøvere, skippere og navigatører og …. Nok har vi et utal af kvinder på topposter i dag i Danmark, men kampen er ikke tilendebragt. Der er stadig en lang vej tilbage.
Fægtekampe og river dance
Da sørøverne eller piraterne første gang kommer i kamp med de såkaldte piratjægere, der kunne tjene penge ved at angive kriminelle pirater, kommer der gang i korderne, og så er det heldigt, at fægteundervisningen tilsyneladende endnu ikke er ophørt på landets teaterskoler. Den ene kamp følger den anden, og er der noget, de kan i Fredericia, så er det at fægte, danse river dance og synge (næsten samtidigt), så disse scener er forrygende, hvis man tør holde øjnene åbne.
Det bliver dog til endnu flere og lange fægtekampe, hvor inkognito-prins Hamlet kan brillere, for, som han siger, at udover at have studeret filosofi m.m. (som vi alle ved fandt sted i Wittenberg) har han også haft Europas bedste fægtelærere.
Da jeg oprindelig havde læst, at prins Hamlet var sat ind i rammehandlingen anno 1720, blev jeg lidt stødt, men som historien udfolder sig, er det både plausibelt og en rigtig god idé, for alt er jo blot eventyr.
I øvrigt er det prins Hamlet, der har de bedste sange – eller han har i hvert fald lagt det perfekte stemmeniveau.
Musikken og de syv musikere
Musikken er velfungerende, musicalagtig uden for megen disney-sound med en god instrumentering til de syv musikere, som desværre er skjult. Jeg havde gerne set dem placeret på et tilstødende sørøverskib. Men musikalsk set mangler der et par ørehængere, ærgerligt nok, at de ikke er kommet til ophavsmændene under arbejdet.
Ensemblespil
Det er helt bevidst, at jeg endnu ikke har fremhævet nogle af skuespillerne, for i Fredericia dyrkes ensembleteatret. Derved bliver alle også gode, engagerede og fulde af sang, bevægelse og med masser af udstråling. Men selvfølgelig skal de to kvinder nævnes: Mary Read, den forklædte, her spillet af den ret blide Ellen Fjord med en stor stemme som med tiden forhåbentlig vil få en mere tydelig tekstudtale. Herover for den modne, kraftfulde Anne Bonny, sunget og spillet af Maria Skuladottir, der har haft mange store rolle i Fredericia og andre steder. Hun er scenevant og kender til de helt specielle Fredericia-krav. De to kvinder kontrasterer hinanden fint.
Blide Hamlet, sunget og spillet af Thor Vestergaard, markerer sig i det musikalske, mens Lars Mølsted for en gangs skyld er lidt af en gangster på scenen, her den mandschauvinistiske kaptajn, som faktisk bliver afsat.
Alle i ensemblet er gode og udstråler en ægte spilleglæde, som smitter salen. Ikke én sørøver falder igennem eller i vandet. Det er godt gået af instruktøren Liv Stevns, som vist debuterer i storformat.
En af hemmelighederne bag det hele er måske, at igennem det lange udviklingsarbejde, har der med flammeskrift stået, at de unge sangere og performere kan synge og danse, mens den store nuancerede, personkarakteriserende replikføring måske ikke er den stærkeste side. Det er fint er være bevidst om, at sangen og musikken skal være de bærende elementer – og for ikke at glemme koreografien, som også er yderst velfungerende.
Der er knald på fra andet sekund og fem minutter inde i premiereforestillingen havde lydmanden næsten fået justeret niveauerne, så man kunne høre, det meste af sangteksterne, og det er faktisk vigtigt i en så handlingsbåret musical.
Det er en hjemmeproduktion, der ikke skal videre, for teknikken er tilsyneladende for kompliceret. Men det er synd, for”Fang Vinden” er et godt bud på en nye (dansk) musical, ovenikøbet med et budskab, som i hvert fald halvdelen af befolkningen gerne vil tilslutte sig: Mere respekt for kvindekønnet!
Medvirkende:
- Mary Read: Ellen Fjord
- Anne Bonny: Maria Skuladottir
- Danmark: Thor Vestergaard
- Kaptajn “Calico Jack” Rackham: Lars Mølsted
- Mick & ensemble: Anders Gjesing
- Walt & ensemble: Kenny Duerlund
- Fitz & ensemble: Teit Samsø
- Duncan & ensemble: Frederik Brorson
- Palmer & ensemble: Helmer Solberg
- Sam Parker & ensemble: Ashok Pramanik
- Recruiter & ensemble: Mikkel-Emil Lynge Nielsen
- Trubadur & ensemble: Troels Graakjær
- Fitzpatrick & ensemble: Zilas Mølgaard Gregersen
- Ensemble: Martin Gæbe
- Judith & innkeeper: Christine Sonnich Møller
Det kreative hold:
- Instruktør: Liv Stevns
- Scenograf og kostumedesign: Stine Martinsen
- Kapelmester: Thomas Møller
- Oversættelse: Mads Æbeløe Nielsen
- Forfatter: Michelle Elliott
- Manus og sangtekst: Michelle Elliot og Danny Haengil Larsen
- Lys- og videodesign: Jeppe Lawaetz
- Orkestrering: Nils-Petter Ankarblom
- Koreografer: Bo Thomas og Jess Jones og Kristen B Sandler
- Tekniker: Jonas Wulff Jespersen
- Kostumier: Helene Billingsøe Martinsen
- Rekvisitør: Jonas Vestergaard
- Lyddesigner: Peter Løvenhardt
- Producent: Rob Hartmann
www.fredericiamusicalteater.dk