Kommenteret af Ulla Strømberg.
Feerne på Får 302.
Titlen lyder som noget blidt og romantisk, men forestillingen er alt andet, så lad alle børn blive hjemme. For ”Feerne” er hard core dekonstrueret queer Kabaret skabt af Johan Klint Sandberg og de tre skuespillere.
Forestillingen er ikke for sarte sjæle. De gamle kabaret’er i henholdsvis 1920ernes Tyskland og den danske genopblussen i 1970erne med mænd i dametøj etc. er blot udgangspunktet. ”Feerne” synes som teater næsten at være ligeså forvirret, som den såkaldte mellemkrigstid i dag virker på afstand. Den seksuelle frigørelse (i Danmark) har indtil videre givet et nyt råderum, hvor kønsrollerne er havnet i en smeltedigel, hvorfra de kan hentes op efter forgodtbefindende – og sådan var det vel ikke helt i 1920erne(?).
Alt det og mere til, og så på engelsk (!), er rammen om ”Feerne”. Tre unge musikalske folk står på scenen, Ludvig Brostrup, Carla Viola Thurøe og Hávard Magnussen. To høje, blege mænd og en mørkhåret kvinde, alle i samme fantasifulde kostumer, med bl.a. sorte lakstiletstøvler, som ”Pretty Woman” ville se misundeligt på. Dertil små flæsebukser og sortmalet trutmund oven på et hvidmalet ansigt (et kendt, visuelt symbol fra 1920erne).
Det hele er fra begyndelsen imponerende iscenesat. Der tales engelsk (og ikke tysk, som nok havde været mere relevant), kostumerne er frivole, men ved klaveret sidder den ene, Hávard Magnussen, og diverterer med klassiske toner, mens de to andre sætter publikum på plads og sælger drikkevarer i baren. Indtil videre er alt godt, for scenografien er ægte ”kabaretsk” med tunge røde velour-draperier og lyserøde boudoir-lamper.
Så triller forestillingen i gang, og som i en rigtig kabaret er der ikke sammenhæng imellem de forskellige ”numre”, som bliver mere og mere seksuelt orienterede. Samtidigt går samarbejdet imellem de tre tilsyneladende i opløsning.
Som i en kabaret er det ok med afsluttede numre, mens en dekonstruktion er i fuld gang. Inden da toner H.C. Andersen frem og legitimerer vel nærmest titlen: ”Feerne” med små eventyrvæsener, der skubber til digteren, som var han ”Jerusalems skomager”. Her er der selvfølgelig også lidt queer tilstede, hvilket ikke synes så originalt. Heldigvis slipper vi for digterens dagbøger etc. Tak.
Men nu accelererer det sexorienterede. Det er i mine øjne helt overflødigt og synd, for det musikalske er spændende og kunne have fyldt meget mere. Netop inden for det musikalske er Johan Klint Sandberg på hjemmebane.
Forestillingen er lang og bliver mere og mere pinlig. Første akt slutter med det mest kiksede striptease-nummer, jeg har set, for blondetrusserne sidder fast i skoene, og stole vælter. Igen dekonstruktion, men til hvilket formål?
Det bliver kun værre i anden del. Midtvejs synges Marilyn Monroes ”I wanna be loved by you” – i en uhyggelig variant. Mindre kunne have gjort større effekt.
Den lille trio skifter hyppigt til det ene fantasifulde queer-kostumer efter det andet af Ditte Marie Tygesen, Hollow Creatures, Elvira Heurlin og Ellen Friis, men alt ender i den rene opløsning. Det har selvfølgelig sin pointe, men gør også, at publikum sidder tilbage uden håb.
Med så meget musikalsk talent og evnen til at transformere det lille bitte rum på Får 302 om til et intimt mødested, burde der være kommet noget mere substantielt ud af al møjen.
Det kan godt være, hvis man er ung og ikke kender til 1920ernes æstetik eller genskæret i 1970erne og 1980erne, at dette er anderledes og vildt. Men måske skulle man prøve at dykke ned i fortidens dybere lag og glemme den seksuelle frifrigørelse lidt og bruge teatermediet til noget, der tillige rummede en smule analyse og håb.
”Nu har vi da været finkulturelle” sagde en voksen mand til sine ledsagere på vej væk fra teatret og hen ad Toldbodgade. Det er nu spørgsmålet, om han havde ret.
Med risiko for ikke fremover at blive inviteret til Får 302, vover jeg blot at kommentere.
Manuskript Johan Klint Sandberg
Instruktion Johan Klint Sandberg
Scenografi Ditte Marie Tygesen
Kostumer Ditte Marie Tygesen, Hollow Creatures, Elvira Heurlin, Ellen Friis
Lysdesigner Sol Ravn
Medvirkende Ludvig Brostrup, Carla Viola Thurøe, Hávard Magnussen
Producent Nicoline Gandrup
Varighed: 1 time og 4o min. inklusiv pause