Menu Luk

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Moderne, feministisk Tosca i Opera Hedeland.

Vellykket og velsunget moderne fortolkning af Puccinis Tosca i Hedeland.

Med en klar nyfortolkning af Sardous og siden Puccinis berømte heltinde i “Tosca” lægger den græsk-engelske kvindelige instruktør Rodula Gaitanoucc op til diskussion.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Hedeland, TOSCA. 8.8.2026. Yana Kleyn og Peter Lodahl. Tegning af Claus Seidel.

For heltinden Tosca, kunstnerinden, den troende, som er forelsket i maleren Cavaradossi, ”plejer” effektfuldt i vrede, skam og sorg at begå selvmord ved at kaste sig ud over fængselsmuren i Engelsborg i Rom. Men ikke her.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Pressefoto.

Den rødklædte moderne kvinde er, som historien kræver det, jaloux i første akt, for måske har den udkårne en anden kvinde? Men efter pausen er alt forandret. Nu gælder det friheden for det elskende par.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Pressefoto.

Det totalitære regime styres med en politidirektør i toppen, og det er ham, som  kræver Toscas krop.  Her ”plejer” Tosca mod slutningen, for at undgå overgrebet, at gribe til en kniv og dræbe ham med et enkelt stik. Men ikke i Hedeland.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Pressefoto.

Som et blodtørstigt væsen stikker hun gang på gang. Siden hen, da hun tror, hun skal befri den elskede, arriverer hun med pistol og dræber to af de nærmeste vagtmænd og forlader den døde elskede for at flygte bort i en sort, ventende bil. En ny, stærk Tosca, men hvilken fremtid venter hende egentlig?

Tosca, Opera Hedeland. 2026. . Tegning af Claus Seidel.

Indtil  de sidste 10 minutter er denne velsungne Tosca, kun med én dansk  sanger, Peter Lodahl som maleren, ganske klassisk i sin forståelse af de forskellige karakterer. Men visuelt er operaen klogeligt nedbarberet, og det klæder “Tosca”med forskellige podier på den cirkelrunde spilleplads, dog med lidt for meget i sort og stål. Jeg havde foretrukket nogle græs- elle jordbeklædte gangbroer, der kunne glide usynligt ind i det omkringliggende landskab og tillige illudere kirke og siden Engelsborg. Men det fungerer. Ligeledes er det fint med de mange statister og kor som iført moderne sorte jakker ligner vagtmænd ude fra virkeligheden, anno det 20.-21. århundrede.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Pressefoto.

“Tosca” kan i perioder med højspændte internationale situationer og politisk forfølgelse føles alt for virkelig og dermed meget vedkommende. Denne aften i Hedeland var der på alle måde lagt op til en moderne identifikation.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Tegning af Claus Seidel.

Også derfor blev det en god opera-aften. Men selvfølgelig er omstændighederne altid svære for sangerne med mikroporte og ikke mindst orkestret må lide lidt. I dag sidder de under tag og bliver gengivet ud gennem højtalere. Der er nok steder, hvor lyden fra orkestret er bedre end andre steder. Men sådan er det med udendørsforlystelser, hvis teknik på et kompliceret plan skal lykkes.

Sangerne er overraskende gode. Ikke mindst den russiske sopran Yana Kleyn som Tosca har smukke toner og klarer de mange praktiske forhindringer. Også  Peter Lodahl og Daniel Miroslaw, den sidstnævnte som politidirektøren Scarpia, glæder  publikum.

Før Tosca begynder, Opera Hedeland. 2026. Foto: US.

Jeg har skrevet det flere gange – Opera Hedeland er noget helt specielt  – ude i naturen og alligevel tæt på storbyen, i nærheden af Tåstrup. I år for 24. gang opføres udendørsopera med plads til op imod tre tusinde publikummer siddende behageligt amfiteatralsk. Men der er altid plads til nye publikummer.

Tosca, Opera Hedeland. 2026. Peter Lodahl. Tegning af Claus Seidel.

Et ekstra plus er, at man kan komme et par timer i forvejen og nyde medbragt mad . eller en bestilt picnicpakke – også i år meget velsmagende fra Selskabet Noon – overraskende moderne og sund mad med meget grønt, gode dressinger og veltillavet kød. Der spilles kun d.14.8. og d. 15.8.

Tosca – af Puccini efter Sardous skuespil af samme navn.  urpremiere i 1900 i Rom.Tosca

Solister

Tosca (sopran): Yana Kleyn
Cavaradossi (tenor): Peter Lodahl
Scarpia (baryton): Daniel Miroslaw
Angelotti (bas/baryton): Jonah Spungin
Spoletta (tenor): Conny Thimander
Sciarrone/Sagrestano (bas): Gustav Johansson

Kunstnerisk team

Instruktør: Rodula Gaitanou
Dirigent: Carlo Goldstein
Scenograf og lysdesigner: Simon Corder
Kormester: Filipe Carvalheiro
Kostumedesigner: Gøje Rostrup
Librettooversættelse: Kamilla Pontoppidan Haderup
Orkester: Opera Hedeland Festivalorkester
Kor: Opera Hedeland Festivalkor

der spilles d.14. august og d.

www.hedeland.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *