Menu Luk

Flere julegaveideer: Kunstnerportrætter – nye og nyere bøger.

 

Gode ideer af Ulla Strømberg.

Flere julegaveideer: Kunstnerportrætter – nye og nyere bøger.

Bogforslag til julegaver. II.

Monografier om billedkunstnere – bøger udkommet i de seneste år –ikke anmeldt, men nu får bøgerne nogle ord med på vejen.

 

The garden in the machine – Jesper Just.

Smukt bogværk om videokunstneren Jesper Justs permanente installation på en bygning ved  Aarhus Filmby. Bogen er på engelsk og understreger det kunstneriske udtryk, som den i dag internationalt anerkendte Just altid arbejder med, midt imellem teknologi, video og en intens interesse for de store, fælles globale problemer. Bogen er udkommet på forlaget Roulette Russe, som altid udgiver Danmarks smukkeste kunstbøger. Bogen er i sig selv et lille værk med mange afbildninger fra video-installationen.

Udkommet hos Roulette Russe i 2025.  Ca. 200 sider. Stort format.

 

Jan Groth – tegninger, skulpturer og gobeliner.

Portræt af den norske billedkunstner (1938-2022). med mange kontakter i Danmark og lange ophold i Danmark. Bogen er skrevet af den danske kunsthistoriker Peter S. Meyer, der i en årrække var museumsdirektør i Norge. Bogen er smukt tilrettelagt, i stort format næsten monokrom. Dermed understreges den visuelle  verden, som Groth bevægede sig i, om det var grafik eller gobeliner.  Udkommet på Gads forlag, 2024.  Ca. 300 sider – stort format.

 

 

Bjørn Nørgard: Hver dag må vi begynde forfra.

Stor monografi om multikunstneren Bjørn Nørgaard (1947) der har spændt vidt i sit kunstneriske udtryk, men i dag står ved alt, hvad han har skabt fra hesteslagtning og happenings til et kongeligt gravmæle og store officielle gobeliner til Christiansborg Slot.

Det hele er ikke med med, faktisk er det kun de flygte projekter, som Peter van der Meijden og Magnus Thorø Clausen beskriver. Stort format, flot bog, hvor layout’en underordner sig kunstnerens mangesidige udtryk. 320 sider.

Udkommet i 2025 på Strandberg Publishing under Gyldendal.

 

Bente Polano – Maler billedhugger og grafiker

monografi skrevet af kunstskribenten Torben Weirup.

Værkerne er alsidige, men har altid en markant overflade, ofte skinnende. Karakteristisk for mange af værkerne, ikke mindst skulpturerne, er nok, at de ikke skal behage: ”At kunne lave noget andre kan li´, det er ikke noget jeg stræber efter” citeres kunstneren for at sige.  Udkommet på forlaget Frydenlund. 2023.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *