Menu Luk

Folkeviser på Edison, Betty Nansen Teatrets anneksscene.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Folkeviser på Edison, Betty Nansen Teatrets anneksscene.

Engang imellem kan en teaterforestilling skabe både forvirring og uro. Sådan oplevede jeg ”Folkeviser” på Edison en almindelig mandag aften sammen med adskillige skolebørn og nogle voksne.  For de folkeviser, som mange af os er flasket op med, var svære at hitte, og musikken, som altid har været en vigtig følgesvend, var ligeledes svær at indfange. Forestillingen er skabt fra bunden – og udover fundne folkeviser og en tekst af Johannes V Jensen, er det hjemmedigtet.

FOLKEVISER. Edison. 2025. Marie Dalsgaard, Nicolas Bro og Line Felding.Tegning af Claus Seidel.

Kort sagt, en forestilling med en tilsyneladende misvisende titel og faktisk også uden en sammenhængende, overordnet idé. Teatret mener dog noget andet og skriver: :

Naturen er rædselsfuld. Naturen er vidunderlig, eventyrlig og magisk. Og naturen er dig. Opfattelsen af naturen som ’noget andet’ end mennesket er på vej ud. Vi taler om at vende tilbage til naturen. Men vi har aldrig været væk.

I realiteten er det måske en symbiose imellem mennesket og naturen, som forestillingen ønsker at vise, men som var umulig at indfange.

Folkeviser. Edison. 2025. Foto: Camilla Winther.

Bag forestillingen står en række gedigne teaterfolk med Betty Nansen Teatrets kunstneriske leder, Elisa Kragerup som instruktør og den drevne scenograf Ida Grarup.  Men det virkede som om ”Folkeviser” som teaterforestilling slet ikke er gået i hak. Den synes alt for løs i furerne og uden organisk sammenhæng. Også hvis hensigten, som programteksten lyder, er at vise, at de gamle folkeviser afslører en tæt forbindelse imellem naturens grumme kræfter og mennesket.

Folkeviser. Edison. “025. Foto: Camilla Winther.

Forestillingen er annonceret som et langvarigt projekt med ekstra kunststøtte og crossover arbejde imellem flere kunstarter – men er al teater ikke det?

Folkeviser. Edison. “025. Nicolas Bro m.fl. Tegning af Claus Seidel.

Jeg forventede faktisk en anderledes og ny symbiose imellem tekst, musik og bevægelse. Musikledsagelsen  og nykompositioner (?) ved Line Felding virkede meget gennemsnitlige. Med spæd stemme indledte hun hele forestillingen, men med en musiker på scenen under hele forløbet, blev overraskende meget båndmusik anvendt, og ofte slog musikeren blot takten med flere sekunders mellemrum for at markere sin tilstedeværelse.

Derudover er der fire skuespillere på scenen, men kun Marie Dalsgaard er egentlig sanger, de andre må nødtørftigt følge trop.

FOLKEVISER. Edison. 2025. Nicolas Bro, Anton Hjejle og Kit Maiken Mortensen. Tegning af Claus Seidel.

Scenografien og kostymerne synes i høj graf genbrug i dobbelt potens. Det er selvfølgelig godt i disse tider, men sammenhængen til natur og unatur og mørke kræfter var alligevel ikke synlig. Alle var i genbrugsblondekjoler, tilsyneladende syet af gamle duge med ekstra blonder  og dertil ankelsokker og gamle vandrestøvler – og alle, dvs. også  Nicolas Bro og Anton Hjejle måtte iklæde sig disse kjoler og de to mænd kom mest af alt til ligne forvildede kordrenge, undsluppet den katolske kirke.

FOLKEVISER. Edison. 2025. Marie Dalsgaard og Nicolas Bro. Tegning af Claus Seidel.

De enkelte viser, og historierne omme bag ved, var svære at fange, selv om Agnete og Havmanden trods alt var den tydeligste historie.

Det visuelle univers syntes lånt fra tidligere produktioner  med nogle runde spejle eller skygger på bagvæggen, der ville passe bedre til noget om universet i en oplysningstid – og dertil et par kørende projektører. Tillige nogle store pap-sten-ansamlinger, som gav mindelser om den bornholmske skærgård. Alt i gråt og hvidt.   Indimellem iførte skuespillerne sig kyser af forskellig størrelse og omfang.

 

Ps. På grund af den verserende diskussion om teateranmeldelser og teateranmeldere undlader jeg at give stjerner, for ellers kunne jeg blive taget som gidsel og stemplet og som uvidende og inkompetent ud i teater og teaterhistorie. Men kan dog oplyse, at lidt dansk litteratur og romantik har jeg da kendskab til, men det hjalp bare ikke her.

Medvirkende:

Nicolas Bro, Marie Dalsgaard, Anton Hjejle, Kitt Maiken Mortensen. Musiker Line Felding

INSTRUKTION  /  Elisa Kragerup

SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN / Ida Grarup

MUSIKER OG KOMPONIST / Line Felding

Ide og bearbejdelse / Solveig Gade og Elisa Kragerup

Sangtekster / Oprindeligt mundtligt overleverede danske folkeviser

Øvrige tekster / Sonja Ferdinand samt ”Inger og Axel” af Johannes V. Jensen

Dramaturg / Solveig Gade

Lysdesign / Christian Alkjær

Koreografi / Astrid Elbo

www.bettynansen.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *