∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Frederiksborg Slot – I tråd med tiden – ny stor udstilling om gobeliner.

”I tråd med tiden” er den lidt kryptiske titel på en stor, ambitiøs og også smuk udstilling på Frederiksborg Slot. Men udstillingen er ikke lige at gå til, for den har flere dagsordener, der heldigvis med det tilknyttede katalog og de mange tekster i udstillingen bliver tydeligere for den besøgende og læseren.

Det er på flere måder et pionerarbejde, som ligger bag afdækningen af slottets store, historiske gobeliner, der til dagligt dækker riddersalens vægge. Gobelinerne er alle skabt i perioden 1900-1928.

Udstillingen berører kvindehistorie, kunsthistorie, kunsthåndværkets udvikling i Danmark, dansk historiefortælling og selvfølgelig, når det drejer sig om Frederiksborg Slot, det private initiativ og de private penge!

For Frederiksborg Slot er er som bekendt drevet af Carlsbergfondet og dermed hverken et statsligt eller kommunalt museum. Det betyder også, at museets arkiver ikke som sådan har været tilgængelige for offentligheden. I gemmerne har forskere nu fundet megen ny viden om riddersalens store gobeliner fra det 20. århundrede.

1859

Bag om udstillingen ligger den ulykkelige hændelse, d. 17.12. 1859, hvor hele det gamle 1600 tals slot nedbrændte. Frederiksborg Slot var ofte beboet af Frederik 7. og grevinde Danner, derfor var der i den kolde december måned ild i en kamin, og det forårsagede formodentlig den totale nedbrænding af hovedslottet.

Under ledelse af arkitekten Ferdinand Meldahl blev slottet genopbygget i gammel stil for bl.a. midler fra brygger J.C. Jacobsen. Siden overtog Carlsbergfondet driften af slottet, nu som Nationalhistorisk Museum.

Gobelinerne fra 1600 tallet  i erindring

De gamle historiske gobeliner i Riddersalen brændte også i 1859, men heldigvis forelå der nogle skitser af motiverne tegnet i 1858 af to historisk orienterede kunstnere,  Heinrich Hansen og Frederik Christian Lund.

Med deres skitser som udgangspunkt fik dekorationsmaleren, Christen Nielsen Overgaard, i slutningen af 1890erne og i de følgende år til opgave at  udarbejde grundlaget for de nye gobeliner, hvis hovedmotiv blev Kalmars erobring under Christian 4.

 Et 30 års projekt

Det kom til at tage ca. 30 år før,  der var genskabt nye ”historiske” gobeliner til Riddersalen, og det er denne ”hovedhistorie”, som ”I tråd med tiden” fortæller.

På samme vis som gobelinerne er vævet af mange tråde, bygger denne gobelin-udstilling også på mange forskellige ”tråde”, hvor ikke mindst det kvindehistoriske aspekt er nyt og har dermed fået stor vægt.

Kvindernes frigørelse  

I slutningen af 1800-tallet fik kvinder overalt i Europa mere udfoldelsesrum. Mange blev uddannede inden for syning og vævning, og ikke mindst døtre af kunstnere fik ofte kunstorienterede uddannelser. Først var de alene henvist til private skoler – senere åbnede også Kunstakademiet dørene for kvinder.

For alle, der er engageret i kvindehistorie, kaster udstillingen nyt lys på kvindelige, danske kunsthåndværkere.

Flere meget aktive og initiativrige kvinder havde allerede før Frederiksborg Slot engagerede dem vist deres entreprenante evner, bl.a. Karen Johanne Bindesbøll  ( 1851-1935) datter af arkitekten Gottlieb Bindesbøll og søster til kunstneren og keramikeren Thorvald Bindesbøll og  Kristiane Konstantin-Hansen (1848-1925), datter af maleren Konstantin Hansen  og hustru, der i øvrigt var i familie med  Christen Købke.

De to kvinder var veluddannede i kunsthåndværk, og da de fik opgaven om genskabelse af gobelinerne til riddersalen,  uddannede de sig yderligere ved nye studier og udenlandsrejser. Deres fælles butik ”Boden” blev siden afhændet, og i de følgende næsten 30 år stod de i spidsen for det store væveprojekt, som kom til at engagere op mod 50 kvinder på vævestuerne.

 

Udstillingen i bl.a. riddersalen

Udstillingen på Frederiksborg Slot er meget smukt iscenesat med opstilling af patinerede væve og mindre stilladser, så overgangen fra skitser til vævning samt færdigt værk står tydeligt, og i montrer ses dokumentation for både kvindernes biografier og gobelinernes vej fra skitse til færdigt værk.   Parallelt, og det komplicerer måske forståelsen af hvilket pionerarbejde, som ikke kun de to ledere, men alle de involverede kvinder, udførte, har udstillingen også en  ambition om at ajourføre den besøgende i gobelinkunstens udvikling omkring 1900  og fremefter  og ikke kun i Danmark.

Derved inddrages bl.a. den engelske bevægelse ”Arts and Crafts” hvis hovedperson var William Morris, som danske museumsbesøgende kunne stifte bekendtskab med på Nivaagaard for et par år siden og måske også hjemme har som stof på sofapuderne. Samtidigt føres gobelinkunsten videre i det 20. århundrede, både på udstillingen og i det store katalog.  Men det er faktisk for meget og skygger for det pionerarbejde, som selve udstillingen bygger på.

For udstillingens kærne er og bliver de nye gobeliner skabt i en periode over næsten 30 år under ledelse af  Karen Johanne Bindesbøll og  Kristiane Konstantin-Hansen, som desværre døde i 1925, før projektet var afsluttet.

Den danske kvindesag

Begge kvinder var allerede før århundredskiftet stærkt engageret i kvindesagen og arbejdede for rettigheder til kvinder. Også to andre kvinder var med i ledelsen, dog kun til 1915, Louise Dahlerup og svenskeren Betty Månsson. Hvor Dahlerup trådte helt ud af det store projekt i 1915, fortsatte Månsson som væver til gobelinerne var færdigvævede.

Mange interessante fotos på udstillingen demonstrerer kvindernes vævestuer, og udstilling som katalog interesserer sig meget for kvindernes arbejdsvilkår, løn og rettigheder.

Garn og farver

Udstillingen graver sig også på forskellig vis ned i detaljer. Bl.a. det nære samarbejde med det statslige gobelinværksted i Paris: Manufacture Nationale des Gobelins, som både sikrede projektet de rigtige væve og det indfarvede garn. Men her viste det sig efter få år, at kvaliteten ikke holdt, farverne falmede, og i slutfasen blev der anvendt  garn fra både Norden og såmænd Sjælland.

Udstillingens mission

Er man vant til at komme på Frederiksborg Slot, er riddersalen faktisk forvandlet til næsten ukendelighed. Men den historie, der fortælles, er vigtig, fordi gobelinerne på vægge og i nicher, som man måske plejede at gå uinteresseret forbi, pludselig bliver levende udsagn om både dansk historie, dansk kunsthåndværk og dansk kvindehistorie.

NB En stor væv er i øvrigt opsat i riddersalen. Under supervision kan besøgende vist prøve håndværket.

Katalog m.m.

Udstillingen er ambitiøs og smukt sat op, men måske vil både udstilling og katalog for meget.  De forskellige parallelspor om gobelinkunst tager focus.  Det irriterer også mig, som vanligt, at hver artikel, for at få det lille stempel  “fagfællebedømt”, skal bruge staveplader i begyndelsen. Det betyder bl.a., at artiklerne i indledningerne overlapper hinanden lidt for meget.

En tidslinje med udviklingen tilbage fra 1600 tallet og fremefter ville være en god hjælp og en lille oversigt (i papir) over udstillingens hovedidé og hovedaktører ville også hjælpe. Nu er de besøgende henvist til udstillingstekster og det tunge, men nydelige katalog, hvor der heldigvis bl.a. er interessante biografier over adskillige af de aktive damer, mens mændene,  dvs. kunstnere som administratorer, måske som hævn over århundreders negligering, ikke får så meget som et par linjer.

STOR ANBEFALING – og sæt nogle timer af!

 

I forbindelse med udstillingsåbningen udgiver Frederiksborg en større publikation med den omfattende forskning bag udstillingen. Bag publikationen står forskningschef Lone Kølle Martinsen, seniorforsker Tina Langholm Larsen, udstillingskurator Lene Bøgh Rønberg, redaktør Tore Leifer, ph.d.-studerende Hans Fabricius-Rahbek, studentermedhjælp Emma Gyldenlev Flø Pedersen, alle fra Frederiksborg, samt projektforsker Tom Hermansen. Bogen udkommer på Århus Universitetsforlag.

www.unipress.dk

www.frederiksborg.dk