∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Fugl Falder, nordisk gæstespil på Bådteatret.
”Fugl falder” var smuk at skue på Bådteatrets minispilleplads, der i begyndelsen var helt i hvidt med en hvidklædt mand, som gik og fejede. Da de ca. 25 publikummer havde sat sig, kom en stor, hvid fugl gnækkende ind, og manden transformerede sig til en astronaut og musiker.
Forestillingen er ikke, hvad jeg ville betegne som tværkunstnerisk eller nogle af de andre dyre ord, som er brugt i introduktionsteksten, men det er brugbart, hvis der skal søges økonomiske midler i ikke mindst i offentlige kasser. Og begreberne har givet bonus, for der har været mange bidragsydere til forestillingen, som på papiret er lige det, vi har brug for at høre om og se: Et nordisk projekt om fugledød, forurening og en verden for nedadgående, og snart kan vi se frem til, at både fugle og vi mennesker er døde!
Et nordisk projekt er endnu mere attraktivt for fonde og myndigheder, for fugledød og naturens undergang er jo et fælles, internationalt anliggende. Men hvad med teaterkunsten?
Forestillingen balancerede imellem dukketeater (masker på begge optrædende) et udpræget børneteater”sprog” og avancerede, utraditionelle lyde og musik skabt af musikeren Tom Irvine. Men det store problem var kropssproget og det verbale sprog.
Flere af de publikummer, jeg talte med efterfølgende, havde ikke forstået teksten, måske fordi skuespilleren jo var en fugl, der prøvede at tale dansk. Det havde været nemmere, hvis det var på norsk eller? Og der blev helt sikkert sagt vigtige sager, for forestillingen bygger på mange facts, indsamlet igennem årene. Der skulle også være en henvisning til den store fugledød tilbage i 2011 – igen ifølge intro-teksten.
Også kropssproget var svært at afkode. Var det en stor, klog fugl, eller var det et menneske, der prøvede at være en fugl i knibe med plastic mm. i fjerene?
Teatermæssigt var det som om tiden var rullet tilbage til 1970erne, hvor et nyt teatersprog var ved at blive opfundet og afprøvet. Men der er sket meget på teaterfronten siden da, og har man et vigtigt budskab på hjerte om undergang, og ønsker at bruge teatermediet, skal der et tydeligere og mere ajourført teatersprog til – ikke mindst hvis der søges om økonomiske midler.
Men tak til både scenograf og musiker, som leverede en fin baggrund for den kæmpende fugl.
På og bag scenen:
Skuespiller / Ragni Halle
Idé / Andrea Lindeneg, Ragni Halle
Instruktør / Heiki Eero Riipinen
Scenograf / Andrea Lindeneg
Kostumedesigner / Andrea Lindeneg
Lysdesigner / Sebastian Just
Dramaturg / Jesper Halle
Komponist / Sxip Shirey
Lyddesigner / Philip Meedom
Skuespiller / Ragni Halle
Musiker / Tom Irvine
Dramatiker / Ragni Halle
Selve produktionen er støttet af Kulturrådet – forprosjekt scenekunst, Kulturrådet prosjektstøtte, FFUK, Oslo Kommune, Dramatikkens Hus (Oslo), Jakob Sande senter for forteljekunst, Unima, Norge og Tårnby Park Studio. Co-produceret af Fossekleiva Kultursenter.
Danmarkspremieren er i skrivende stund støttet af:
Kulturrådet – gjestespill/formidling, Louis-Hansen Fond, Jorck’s Fond, William Demant Fonden, FFUK, Københavns Kommunes projektstøtteudvalg for scenekunst, Den kollektive 1/3 af Båndkopimidlerne og Statens Kunstfond – formidlingspulje.