∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ganløserevyen – 2025.
Det er vist gået op for de fleste, at 2025 er 175 året for dansk revy. I Ganløse fejres 24 år med revy, og det sker bl.a. med en lille smuk tale til skuespilleren Ulla Jessen, som døde for få måneder siden. Hun var oprindelig med til at søsætte Ganløserevyen, og tak for det, siger både de lokale og kunstnerne.
Revyen i Ganløse Kro lever fortsat godt, også takket være kroens køkken, der serverer en udmærket ”tag selv middag” med steg og salat før revyen går i gang kl. 20.30.
Med de to musikere, Josef Aarskov og Stuart Goodstein, er det musikalske på plads og giver de fire skuespillere fri udfoldelse. Synge kan de fleste, det beviser de bl.a. i det afsluttende medley med amerikanske sange fra primært 1960erne.
Sketch’ene er ret korte, og det er en god ting. Og forbliver teksterne over bæltestedet, er det hele meget velfungerende. Bliv der.
En sjov historie viser en karikeret version af, hvordan kvinder fra Rusland søger rengøringsjob i Danmark. Det er ellers ved at blive farligt, at hænge specifikke nationaliteter ud, men denne lille historie balancerer, og som publikummer tænker man på alt fra menneskehandel til krig i Ukraine, mens de velvoksne damer, klædt på til flisen, forsøger at få et rengøringsjob på et dansk hotel.
En enkel kort sketch om Trump falder til jorden, så det synes som om, det er fornuftigt at forblive ovre i det generelle hjørne, hvor politik slet ikke berøres.
En kort dialog imellem et ægtepar, fint spillet af Martin Knudsen og Lisbeth Kjærulff, siger alt om familielivets forbandelser med mange kolde stikpiller til partneren. Instruktøren, Michel Castenholt, har holdt alle spillere i et fast greb, så ingen bliver skingrer. Det ses hele vejen igennem og skaber dermed en hyggelig og enstonig stemning.
Ved at fejre det store jubilæum og dermed også helt legitimt se tilbage på gamle revynumre, må man koldt konstatere, at revyteksterne bare var bedre i gamle dage – kort og godt. I et Kjeld Petersen-Dirch Passer nummer folder både Michael Hasselflug og Martin Knudsen sig ud med bowlere og fine habitter. En venindesnak imellem Le Münster-Swendsen og Lisbeth Kjærulff er både evig og velfungerende. Lucas Birch har leveret flere udmærkede tekster, og i det hele taget er alt skåret fint ind til benet i et godt tempo.
Men generelt lider alle årets revyer under, at tiden er svær med så megen politisk uro, hvor ingen tør sige deres ærlige mening, Hvordan skulle man så kunne gøre noget fra en revyscene, når både PH og Liva er fortid?
Derfor bliver også denne revy til en hyggelig oplevelse, hvor Putin, Mette F og de andre kan sejle, mens danske revyer svømmer ovenpå alene i underholdningens navn.