∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
GRWM på Aveny-T. (Get ready with me).
GRWM er charmerende og også lidt uhyggeligt ungdomsteater, der er så velspillet, at man hurtigt overgiver sig – uanset alder.
På scenen står Helin Erdem, i virkeligheden P3 radiovært, i midten af 20erne med en overraskende flot stemme og et meget kontrolleret kropssprog. Hun besidder et performancegen, som de færreste har, når de er så unge. Bag instruktion og tekst står Sofie Diemer, der allerede i 2019 på samme adresse overraskede med teksten til ”Damphjerte”. ( Se Kulturkupeens 5 stjernede anmeldelse fra dengang nedenfor).
Så vidt jeg kan læse mig til er ingen uddannede fra de gængse teaterskoler, og det er værd at tænke over.

Diemer bag scenen, betegnes hen igennem forestillingen som ”min hvide instruktør, Sofie”. Både Diemer og Helin Erdem kan deres kram, for de er præcise og veltimede. I det hele taget er forestillingen overraskende stram og sjov, men selvfølgelig med lidt skræmmende sprækker. For Helin hopper ud og ind af rollerne, som til dels synes at være ret personlige. For hun er af kurdisk afstamning, og det må man tro på, dvs. det land som aldrig fik en selvstændig identitet, men dækker et område fra Tyrkiet til Irak, Iran og længere mod øst. Der skulle bo 1,5 mill. kurdere i Tyskland.

Baggrunden taler hun ikke så meget om, men lægger heller ikke skjul på, at det er udgangspunktet for hendes historie. Men målet er ikke at fortælle om at være fremmed i Danmark, det er snarere en moderne (kvindelig) beretning om, hvordan man på snedig vis kan komme frem. Her er det vel den fiktive person på den lille scene, der agerer med et barneportræt i baggrunden. Denne kvinde vil anerkendes, hun vil være berømt og elsket.
Til det er de sociale medier, SOME, jo ideelle, og den røde tråd hen igennem forestillingen er antallet af følgere. Det starter med 17.000, går lidt opad, men daler pludselig, men så tager det fart og rammer 1 million følgere. Også det er morsomt, selv om det er et ungdommeligt fænomen, som alle ved, ikke fører nogle steder hen. Kun en deroute venter længere fremme.

Der er mange lag i denne soloforestilling. Først er Helin en joker i et elegant kostume og med et ekstrem differentieret ansigt. Siden smider hun det kostume og bliver mere kvindelig, en tid er hun i et helt overflødigt abekostume, for at ende som de mange kvinder, der vist optræder på de sociale medier, med masser af læbestift, make-up etc.

Tekstmæssigt er der lidt for mange gentagelser – forestillingen, der faktisk varede 80 minutter, kunne med fordel strammes op, så der kom et mere overraskende og effektivt flow og uden abedragten.
Instruktøren og dramatikeren Sofie Diemer er husdramatiker hele sæsonen på Aveny-T. Det bliver spændende at følge hendes kunstneriske aktiviteter. Helin Erdems talent synes at være større end at sidde bag mikrofonen og snakke om popmusik.
Begge unge kvinder er overraskende talenter, som bør støttes.
EGENPRODUKTION | MONOLOG
VARIGHED ca. 75 min.
ANBEFALET ALDER 13+
SCENE Foyerscene
HUSKUNSTNER Sofie Diemer
TEKST, ISCENESÆTTELSE Sofie Diemer
TEKST, MEDVIRKENDE, MUSIK Helin Erdem
VOICE OVER Ditte Hansen
SCENOGRAFI Mai Katsume
INSTRUKTØRASSISTENT Hannah Hardy
SKUESPIL-COACH Maria Rich
DRAMATURGKONSULENT Sigrid Johannesen
PROCESKOORDINATOR Cecilie Ullerup Schmidt
PRODUCENT Aveny-T
CO-PRODUCENT C:NTACT (Forestillingen indgår i et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT med støtte fra Bikubenfonden).
PLAKATFOTO Jasko Bobar
PRESSEBILLEDER Emil Holm
TAK TIL Trine Munk-Petersen, Ditte Hansen
MED STØTTE FRA Statens Kunstfond, Frederiksbergfonden, Bikubenfonden, William Demant Fonden, Spar Nord Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Direktør J. P. Lund og hustru Vilhelmine Bugges Legat, Dansk Tennis Fond, Ebbefos Fonden