∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
H.M.S Pinafore af Figaros og Den ny Opera.
Igen har musikteatret Figaros slået sig sammen med Den Ny Opera fra Esbjerg og er på en stor turné rundt til landets teaterforeninger.
Jeg fangede forestillingen ”H.M.S Pinafore” i Tåstrup hos den lokale teaterforening. Her var fuld tilfredshed på rækkerne, og de fleste vidste præcis, hvad de kom efter: et glædeligt gensyn med Figaros og dermed 2-3 timers sjov og ballade hængt op på iørefaldende musik fra den klassiske som moderne skuffe. Og vigtigst – sunget af dygtige folk, som publikum allerede kendte.
Men kommer man langvejs fra, og allerede som barnsben af stiftede bekendtskab med ”Den gode fregat Pinafore” på Det Kongelige Teater, kan det måske være svært at forstå, hvorfor de dygtige folk ikke har bevaret lidt mere af originalmusikken og sangene. Lidt ærgerligt.
I stedet, og sjovt er det også, men mest i starten, kommer vi rundt om Otto Brandenburgs: ”Alle Sømænd er glade for piger” og selvfølgelig: ”Men skibet skal sejle i Nat” og så masser af stumper fra ”Titanic” og ud i rummet med ”Star Wars” , her stod jeg af, er desværre mindre velbefaren i den genre og forstod ikke et kuk.
”Den gode fregat Pinafore” er legendarisk for folk født før 1955. Syngespillet fra 1878 af Gilbert & Sullivan havde premiere på Det Kongelige Teater i 1955. Med Jørgen Reenberg som admiralen og John Price som kaptajn blev forestillingen en publikumsmagnet til og med 1962. Men ”Admiralens vise” i Jens Louis Petersens geniale oversættelse blev udødeliggjort takket være Jørgen Reenbergs fortolkning og det gode råd for at opnå succes i det offentlige: ”Stå aldrig til søs, lad de andre stå, du får stribevis af kors og bånd og stjerner på”.
Visen som alle ventede på i den nye version kom sidst i forestillingen hos Figaros, og teksten er gendigtet til mere moderne forhold.
Med Lisbeth Kjærulff som en flot syngende, eneste repræsentant for kvindekønnet er forestillingen på et sikkert niveau og bakket op af Karsten Jansfort, Hans Duelund og Allan Dahl Hansen – som også er på klaveret. Der spilles og synges energisk og med overskud.
Det er sjov og ballade og gode klassiske kostumer isprængt helt up to date vittigheder, bl.a. på den gammeldags bagskærm, men indimellem bliver det lidt plat, og det er helt unødvendigt. Så minder Figaros’ morskab om Crazy Christmas Cabaret, hvor jeg dog ikke altid kan forstå vittighederne, the dirty jokes.
Den verserende debat for øjeblikket om teaterkritik synes meget storbypræget, københavnsk og salonagtigt. Derfor er det både sjovt og lærerigt at bevæge sig ud i det danske land og opleve en teateraften, hvor folk selv har betalt for billetten, og hvor der ikke er botoxdamer på rækkerne eller tv-kendisser i foyeren i kø for at blive fotograferet før forestillingen.
Det er en befrielse at mærke, at dansk teater fortsat er et mangehovedet uhyre. For i sidste ende ved publikum faktisk godt, hvad de vil have, når de selv betaler – underholdning af god, musikalsk kvalitet.
Forestillingens 10 hovedroller, orkester og kor varetages af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen. Gruppen står også bag hele produktionen inc. tekst m.m..
Der spilles over 50 forestillinger solgt til teaterforeninger i hele landet.
Kan anbefale.