∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Hundeliv på Får 302.
Stemningen er hyggelig og anderledes, når man ankommer til Får 302 for at se ”Hundeliv”. I det lille rum i Toldbodgade på 1. sal er alle bænke fjernet. Der er halvmørkt, væggene er flere steder tapetseret, og publikum placeres i sofaer og på stole op langs væggene, for man er faktisk i en rigtig lejlighed anno ca.1990 med gode billeder på væggene, tæpper på gulvene etc. For at fuldende den hjemlige hygge er der også gratis kaffe og te og småkager! En totalinstallation!
De ca. 45 publikummer venter spændt i tavshed i flere minutter, men aå skifter stemningen langsomt.
Forestillingen er vel en performance ovre i musikgenren. Den ene hovedfigur har kun få replikker, til gengæld kan han håndtere en harmonika og få de særeste lyde ud af instrumentet: pibende og luftagtige. Han er en høj, mager mand med ”vand i kælderen”, som det hed engang, når bukserne var for korte. Og så kan han sige som en hund for til sidst, med en uhyggelig menneskelig stemme, gå grassat også kropsligt, men der var jeg stået af.
Den anden performer er ung, et barn, næsten, og hun håndterer både nogle legetøjshunde, en boksebold og til sidst små stickers med børns beretninger om vold i hjemmet.
For her ligger ”hunden” gemt. De 45 minutter handler om vold over for børn, og hvordan man kan projicere sine følelser over på en hund, alt ifølge programmet. Men historien er som performance ikke fortløbende, den afbrydes abrupt flere gange, så en samlet beretning ikke findes, og det er svært at se pigen knytte sig til tøjdyrene/ den høje mand som hund.
Det musikalske univers udvikler sig heller ikke.
De to performere er begge på en eller anden introverte og har derved svært ved at gribe tilskuerne, i hvert fald mig.
Louise Beck, som egentlig er scenograf, står bl.a. bag forestillingen, der godt kan synes fortænkt og med for mange dramaturgiske/tekniske “koldbøtter”. For hvis det er debatteater, så tal lige ud af posen, og er det musikteater, så spil blot en smule tonalt, etc.
Men emnet er jo frygteligt og at sætte det ind i de lidt afslappede, hjemlige rammer er et ganske raffineret greb. Det er bare mærkeligt, at man som publikummer ikke rigtig fatter historien og rammes af dens alvor, men tværtimod måske prøver at skubbe problematikken fra sig.
Får 302 – Hundeliv fra 29.4. -3.5.25 og igen på Operafestivalen i august.
Iscenesætter Louise Beck
Akkordeonist/performer Andreas Borregaard
Thaibokser/performer Sophia Heide Hertzum
Komponist Kirstine Fogh Vindelev
Koreograf Tim Matiakis
Dramaturg Astrid Hansen
Designer Roe Ørslev
Forestillingsassistent Iben Damkjær
Produktionsleder Brian Larsen
PR Frederikke Rønne Westergaard
PRODUCERET AF OPE-N
Læs mere om OPE-N, og deres kunstneriske virker her
Varighed 45 minutter uden pause