Af Ulla Strømberg.
Hvor mange operaer af kvindelige komponister findes der?
Se svaret sidst i oplægget!
Inspiration fra et todages seminar på Takkelloftet, november 2025.
Det var et internationalt seminar om kvindelige komponister, eller som titlen var ”Her Perspective – The Forgotten History of Opera”.
Det blev nogle gode timer udover det sædvanlige. Da jeg gik hjem, var jeg både beriget og lidt klogere. Måske siger det ikke så meget, men emnet: ”Kvindelige operakomponister igennem tiderne” er jo ikke noget, man diskuterer endsige støder på i det daglige – hverken hos store eller små operakompagnier og selskaber.
Det Kongelige Teater lagde hus til dette spændende internationale seminar, men ikke symposium, for det var mindre end ingenting, der kom fra salens 100 tilhørere. Til gengæld var oplæggene væsentlige – og ville have været til inspiration for det moderne musik- og operaliv, for hvem leder ikke efter noget overset, noget glemt. Men der var ikke mange fremmødte.
Bag seminaret stod den svenske ”Den Andra Operan” med base i Stockholm, men uden teaterrum, ”Aalto Musiktheater Essen” og så ”Den Kongelige Danske Opera” med Elisabeth Linton som operachef – og ikke at forglemme, Linton har en svensk baggrund.
Dette seminar i 2025 er anden ombæring. I 2021 afholdtes i Sverige på initiativ af ”Den Andra Operan” sammen med en række svenske institutioner som samarbejdspartnere et lignende seminar med overskriften ”Hela Historien – opera av kvinnor under 300 år”. I øvrigt har ”Den Andra Operan” (DAO) siden 2016 kun produceret operaer af kvinder!
Kvinder fra fortiden bliver synlige
Hvilket initiativ. For tænker man efter, er det sandelig ikke meget, der igennem de senere år er blevet talt om eller produceret af glemte kvinder inden for musikken. Tænk på hvor tidligt litteraturen trods alt var ude. Efter Pil Dahlerups disputats i 1983 om kvindelige forfattere: ”Det moderne Gennembruds kvinder” tog litteraturforskningen fart. I 1998 i forlængelse af et nordisk samarbejde udkom artikelsamlingen ”Nordisk Salonkultur, 1780-1850”, som igen understregede hvilket højt intellektuelt niveau kvinder i overklassen besad.
I de seneste to årtier er kunsthistorien blevet beriget med adskillige kvindelige malere, som var oversete. Der er næppe et kunstmuseum i Danmark, som ikke med succes har vist ”ukendte kvindelige kunstnere” og større nordiske udstillinger. Bl.a. har Statens Museum for Kunst og Hirschsprung begge markeret, at flere af de ”ukendte kvindelige kunstnere” faktisk var anerkendte i deres samtid, men siden blev udskrevet af historien. Den endelig forskning i de mandlige kunsthistorikeres totale negligering af kvinderne, ikke mindst i begyndelsen af det 20. århundrede, er endnu ikke udkommet, så vidt jeg ved. Men der er allerede megen litteratur om emnet, og kvindelige kunstnere sælges nu til højere og højere priser på auktioner.
Men musikdramatikken? Den er vist blevet overset.
Operahistorie
Den først opera (i verden) dateres tilbage til ca. 1600 eller for at være mere konkret 1597: Jacopo Peris: ”Dafne”. Få år efter fulgte Monteverdi. Den nye musikgenre bredte sig til hele Italien, og hurtigt blev operahuse bygget i alle større italienske byer. Helt grassat gik Venedig i 1700-tallet med op mod 20 operahuse, et i hvert lille sogn! Det første offentlige operahus med loger, for at adskille klasserne, var Teatro San Cassiano, der åbnede i 1637.
Det berømte La Fenice er fra 1700-tallet og er brændt flere gange, men genopbygget, genopstået som fugl Fønix.
Den første kendte opera af en kvinde blev komponeret af Francesca Cassini (1587-1641). Hun var en højt skattet musiker ved det florentinske hof. Også udlandet opførte hendes opera. Den franske komponist Elisabeth Jacquet de La Guerre (1665-1729) fik operaen: ”Céphale et Procris” opført på Pariseroperaen i 1694. Kvindernes kunstneriske arbejde blev altså værdsat dengang.
Kvindelige danske operakomponister
100 år senere anses Maria Theresia Ahlefeldt for at være den første danske kvindelige komponist. Hun var født i Tyskland og gift med en dansk adelsmand. Ferdinand Ahlefeldt opholdt sig i Tyskland i mange år og blev ved sin tilbagekomst til Danmark bl.a. chef for Det Kongelige Teater (grundlagt i 1748, men først med kongeligt navn fra 1772). Meget belejligt kunne han sikre fruens opera en opførelse. I 1792, dagen før nytårsaften havde ”Telemak paa Calypsos Øe” premiere. Det blev vist en succes (der fandtes som sådan ikke teaterkritik på det tidspunkt i Danmark). Ferdinand Ahlefeldt var dog ugleset på posten, da han ikke havde kendskab til teater endsige dansk kulturliv efter mange års ophold i Tyskland – og der blev også talt om nepotisme.
Hilde Sehested (1858-1936) er endnu en dansk kvindelig komponist og stod bag ”Agnete og Havmanden” fra 1913. Også Thekla Griebel Wandall (1866-1940) var en flittig komponist. Hun tegnede sig for mindst tre operaer komponeret imellem 1885 og 1925.
Musikarkæologen Thomas Husted Kirkegaard er knyttet til Aarhus Universitet og har stor viden om netop Thekla Griebel Wandalls professionelle skæbne, og hvordan Det Kongelige Teater på den ene side antog en opera af hende lige før udbruddet af Første Verdenskrig, men alligevel undlod at opføre den.
De tre glemte kvindelige danske komponister er nok kun toppen af isbjerget.
Heldigvis er det anderledes for nutidens yngre kvindelige komponister, selv om ikke så mange er kendt i en bredere offentlighed. Louise Alenius er en undtagelse med opførelse af operaen ”Manualen” på Det Kongelige Teater for få år siden. Tidligere blev med stor succes på flere steder opført ”Silent Zone” – om familieliv og overgreb, et barskt emne, mens ”Manualen” beskrev retten til at vælge sin egen død.
Er der forskel?
Flere af de videnskabeligt orienterede oplægsholdere konkluderede over en bred kam, at det ikke som sådan er umuligt at høre forskel på mandlige og kvindelige komponister fra samme epoke. Derimod er emner og tillige indfaldsvinkler meget forskellige og næsten kønsspecifikke, da kvindelige komponister ofte vælger mere følsomme emner og giver personerne lov til at markere deres indre følelsesliv.
Vejen er fortsat lang for de få musikarkæologer, som skal hjælpe praktikerne dvs. de forskellige større og mindre operahuse og selskaber. For mange kunstnere hungrer efter noget ukendt, overset, anderledes.
Hvor meget er der så at øse af indtil nu: mere end 500 operaer skrevet af kvinder fra de seneste århundreder er allerede kendt af feinschmeckerne. Det er bare om at gå i gang! Og er man interesseret i emnet: hold øje med Den Andra Operan i Stockholm.
Ps. Da jeg kom hjem checkede jeg selvfølgelig diverse bøger, og al respekt for Henrik Engelbrecht, den meget velskrivende musikhistoriker. Han nævner alle tre ældre, kvindelige komponister i sit digre værk “Opera i Danmark” – udkommet i 2022.
.