∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – gæstespil fra Aalborg Teater på Aveny-T.
Vedkommende og meget velspillet ungdomsteater på baggrund af den danske bestsellerbog: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – skrevet af Glenn Bech.
Glenn Bechs succesbog fra 2022 blev allerede året efter sat op på Aalborg Teater med stor succes. Nu er bogen i Niels Erlings bearbejdelse og instruktion igen på repertoiret og heldigvis også på turné. Spilles hele den næste uge på Aveny-T på Frederiksberg.

Det er en effektiv og også tragisk historie med en kraftig slagside til selvbiografigenren. For sådan er bogen, meget personligt, betegner sig som et manifest og handler primært om køn og klasse :eller omvendt: klasse og køn – dog i teaterversionen mest om køn.
Glenn Bech er queer, bøsse eller hvad det er legitimt at benævne denne væren, og værre bliver det, når man er født og opvokset i Horsens.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – gæstespil fra Aalborg Teater på Aveny-T.Pressefoto.
Provinsen spiller en vigtig rolle uden formildende omstændigheder. Og ligeså det med underklassen eller hvad det skal betegnes som – når man hverken har læger, advokater eller blot nogen med penge i familien.
Glenn Bech-personificeringen er i denne teaterversion firdoblet. Dvs. alle fire skuespillere på scenen, to kvinder og to mænd, præsenterer sig som Glenn Bech og er vrede fra start til slut. Vrede på deres klassetilhørsforhold og vrede over den måde, som samfundet stadig behandler queer-folk på! Det er et fiks teatergreb med firdoblingen, for bogen er som bekendt næsten skrigende i sin attitude og dermed bankes budskabet ind af alle fire medvirkende.
Det hele bliver meget tydeligt, og da instruktøren samtidigt måske er bange for at kede, overdøves eller afløses de alvorlige momenter hurtigt af musik og bevægelse.
I det hele taget er det en meget fysisk og effektiv forestilling, som de fire skuespillere på hver sin måde honorer til ug. For de skal hoppe ud og ind af eksistenser, fra moderen til den udkårne kærlighed og samtidigt agere Glenn, den stilfærdige gut indtil han springer ud som skrigende forfatter.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – gæstespil fra Aalborg Teater på Aveny-T.Tegning af Claus Seidel.
Det hele foregår selvfølgelig på en tom scene, som dog har en raffineret lysinstallation ovenover spillepladsen. I en periode er der masser af hvidt vasketøj, der skal sorteres, egentlig uden grund, men ikke ueffent at trække en almen dagligdags foreteelse ind på scenen, så der er noget at beskæftige hænderne med.
For hvordan teatralisere en strøm af vrede uden at det bliver alt for trættende og ensformigt? Forestillingen løser opgaven flot og overlever ved masser af energi, der kommer til at gøre det ud for fantasi. Men hverken stykket eller bogen kan løse de uretfærdige konflikter, der er baggrunden for Glenn Bechs liv. Øv, at være født i underklassen, og øv, at føle sig anderledes og så i Horsens. Tekst som forestilling er derfor en form for diagnose uden forsøg på symptombehandling.
Sådan er oplevelsen i den ordstrøm som er kogt ind. Og det bliver primært den unge Glenn Bechs møde med verden. Ikke den Glenn Bech, som blev universitetsuddannet psykolog og kom på forfatterskole og hurtigt blev modtaget med åbne arme af parnasset og derfor udsat for en byge af anerkendelse og litterære priser.
Kun 34 år – og allerede anerkendt af alle i den verden, som engang syntes uopnåelig.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – gæstespil fra Aalborg Teater på Aveny-T. Tegning af Claus Seidel.
Dramatiseringen kunne have været anderledes, men instruktøren har gjort sine valg og understreger med eftertryk, at ovenover alting, dvs. underklasseskammen, svæver kærligheden. Og den første kærlighed er måske altid den største og mest ulykkelige. Det har forestillingen også valgt at give en ekstra eller faktisk en firdobbelt understregning af hen igennem forestillingen.
Det er ungdomsteater med masser af opskruet musik og imponerende tempo hos de fire skuespillere.

Da jeg oplevede forestillingen, var der masser af unge mennesker i salen (i gruppevis – på skolernes initiativ). De opførte sig nydeligt, så forestillingen kan noget og taler til samtiden. Det kan måske synes mindre nødvendigt for en gammel københavner, men jeg er sikker på, at forestillingen også er gedigen brugsteater, dvs. en øjenåbner.
Anbefaling – se forestillingen selv om du bor på Frederiksberg eller Østerbro og føler dig privilegeret.
Medvirkende:
TEKST Glenn Bech
MEDVIRKENDE Thomas Kristian Bek, Laura Skjoldborg, Nicolai Perrild & Kathrine Høj Andersen
ISCENESÆTTELSE / DRAMATISERING Niels Erling
SCENOGRAFI / KOSTUME Lise Birch
LYSDESIGN Kasper Daugberg & Mia Willett
LYDDESIGN Kristian Berg
PRODUCENT Aalborg Teater
www.aveny-t.dk
www.aalborgteater.dk