Menu Luk

Jeppe På Bjerget – tegninger fra Gamle Scene.

Tegninger af Claus Seidel fra en forpremiere på Jeppe på Bjerget.

Introduktion af Ulla Strømberg.

Hvornår har Det Kongelige Teater sidst haft så stor en interesse for en gammel klassiker allerede forud for premieren?

Jeg kan ikke svare på spørgsmålet, for det plejer ellers kun at være personalesager, der får medier og dermed også publikum til at interessere sig for Nationalscenens  arbejde, herunder  forestillinger.

Jeppe på Bjerget af Ludvig Holberg. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. 2025. Frederik Cilius i titelrollen. Tegning af Claus Seidel.

Med den fra tv og radio så berømte Frederik Cilius i rollen som Jeppe har det været anderledes. Onsdag d.22. januar er der premiere på Gamle Scene, men der har været flere forpremierer, og tegneren Claus Seidel har været så heldig at have oplevet fænomenet allerede for flere dage siden.

Jeppe på Bjerget af Ludvig Holberg. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. 2025. Frederik Cilius i titelrollen. Tegning af Claus Seidel.

Selve anmeldelsen fra Kulturkupeen.dk  må vente en uge, for jeg sidder over 1000 km væk, men skal nok  kommet til tasterne, så snart jeg har set den hyppede opsætning.

 

Jeppe på Bjerget af Ludvig Holberg. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. 2025. Frederik Cilius i titelrollen. Tegning af Claus Seidel.

Som flere andre af Holbergs skuespil har “Jeppe på Bjerget” ofte appelleret til instruktører og først som sidst til skuespillere.  Samtidigt har det i perioder været svært at spille de danske klassikere, fordi de enten var kørt fast i en tung tradition eller simpelthen ikke kunne leve op til samtidige teaterlyster.

Jeppe på Bjerget af Ludvig Holberg. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. 2025. Frederik Cilius i titelrollen. Tegning af Claus Seidel.

Heldigvis har der været nogle mindre “revolutioner”  inden for Holberg-industrien hen igennem årene, primært takket være nogle visionære instruktører: i 1970erne med Edvin Tiemroths opsætning af Holbergs “Hexeri eller blind alarm”. I 1984: Peter Langdals “Erasmus Montanus vender tilbage” på Betty Nansen Teatret og i 2017 på Aarhus Teater,  hvor Christian Lollike iscenesatte en ganske radikal “Erasmus Montanus” – halvt som tegneserie i sort/hvid.

I øvrigt genoptager  Christian Lollike arbejdet med Holberg og har premiere på en opsætning af “Jeppe på Bjerget” d. 6. februar – men den har i hvert fald ikke i hovedstaden nydt så megen omtale under forarbejdet som københavnerpendanten.

Men de bliver spændende hvad Lollike med Thure Lindhardt i titelrollen finder på i Aarhus. Bliver også anmeldt her efter d.9. 2.

Bag scenen:

Dramatiker: Ludvig Holberg

Iscenesættelse: Heinrich Christensen

Scenografi og kostumedesign: Christian Albrechtsen

Lysdesign: Balder Nørskov

Lyddesign: Janus Jensen

Komposition: Ramez Mhaanna

Instruktørassistent, scenografassistent: Manda Jønsson

Medvirkende:

Frederik Cilius / Jeppe

Patricia Schumann / Nille, lakaj m.fl.

Simon Mathew / Baronen, sekretær m.fl.

Youssef Wayne Hvidtfeldt / Erik Lakaj, Magnus m.fl.

Zaki Nobel / Jacob Skomager, Ridefogeden m.fl.

Stephanie Nguyen / Doktor, forsvarer, lakaj m.fl.

Casper Kjær Jensen / Doktor, anklager, lakaj, ridefogedens kone m.fl.

Ursula Esmarelda Brage / Kammertjener m.fl.

Anmeldelsen kommer som sagt om en uge – torsdag d. 20.1.2025.

Se ellers www.kglteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *