∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Jorden rundt på 80 dage – familieforestilling på Aalborg Teater.
Farverig og flink familieforestilling – plus 7 år – rejser rundt om jorden.
Kulisserne er af pap, og skuespillerne, med William Halken i spidsen ,er alle gode og leger med i julelegen.
Snart er det jul, og hele teaterbranchen er i den grad blevet sæsonorienteret, så i november/december skal der pine død være noget familieagtigt for hele familien. Men det er ikke den nemmeste opgave, for kan man tilfredsstille både bedsteforældre, forældre og poderne på samme tid? Både ja og nej, i hvert fald må og skal der være en nedre aldersgrænse.
Jules Vernes klassiker fra 1872, ”Jorden rundt i 80 dage” er ikke noget dårligt valg og heller ikke med denne amerikanske dramatisering, fra 2008.
Denne version er kort, effektiv og lægger vægt på den spirende kærlighed imellem den ærkeengelske Phileas Fogg og den indiske prinsesse. Derimode er det etniske forholdsvis neddæmpet indtil de når Amerika, hvor det stadig er tilladt at karikere cowboys m.m.
Historien er skåret ind til benet, og dekorationerne er bevidst i pap, men underskønne. Til gengæld kommer de smukke naturbilleder hentet fra indisk og japansk tegnekunst let til at flyde sammen, så verden hurtigt bliver et fedt – kun afbrudt af store dampskibe og små tog og en enorm elefant, flot, men stadig i to dimensioner.
William Halken er en perfekt Phileas Fogg: elegant, veltalende, hurtig og tør som en englænder i 1800 tallet. Instruktøren, Rasmus Ask, har holdt Halken i stram line og det giver et imponerende spil, som bærer hele forestillingen og smitter af på de andre. Det hele er vittigt, også at tjeneren, Passepartout, spilles af Lars Top Thomsen, som en vennesæl franskmand med blød accent, og dermed en fin kontrast til den strømlinede englænder. Spændende at opleve Lars Topp Thomsen i et nyt rollefag, da han plejer at klare alle de sørgelige, lokale, socialrealistiske figurer på teatret.
De andre udenomspersoner spilles med engagement af alle. Nogle gange må det gå hurtigt, for der er mange skift for bl.a. Mogens Rex og Jørgen W. Larsen og Kasper Krassimir, mens Amalie D. Abildgaard får lov at blive i prinsesserollen.
Scenografen, Christian Albrechtsen, har med udgangspunkt i den store verdensomspændende kunsthistorie, skabt noget meget charmerende, papagtigt og ret dukketeateragtigt, som dog kræver præcision og hurtighed i den tekniske afvikling. Her manglede ved premieren lidt rutine i lys og måske også lyd, for det hele skal sidde lige i skabet, når historien bevæger sig mod øst, men krydser alle kontinenter på et par timer.
Historien er kendt af alle, eller? Jeg bliver snart i tvivl om, hvad børn lærer og ikke lærer. Og i værste fald er det op til forældrene at klæde de små på inden teaterbesøget.
For hele pointen er jo, at hjemme i den engelske klub står herrerne og venter med uret og håber, at Fogg ikke når frem. Men rejser man mod øst, vinder man nogle minutter hver dag. Det er godt at vide som stor, eller som lille.
Og det havde et gjort noget, hvis man kunne følge med i tiden ( på scenen).
Det nydelige og gratis program måtte godt have været mere informativt og fortalt lidt mere om Jules Verne, geografi og den unikke fortælling! Bare for en sikkerheds skyld.
Medvirkende:
William Halken
Lars Topp Thomsen
Amalie D.Abildgaard
Mogens Rex
Clara Josephine Manley
Jørgen W. Larsen
Østen Borre Simonsen
Steffen Berenthz Eriksen
Kasper Krassimir
Instruktør: Rasmus Ask
Scenograf: Christian Albrechtsen
Lysdesigner: Kasper Daugberg
Lyddesigner: Kristian Berg
Dramatiker, forfatter: Jules Verne