∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Kaari Upson – amerikansk, feministisk kunstner på Louisiana.
Allerede ved udstillingen ”Mor” i 2021 på Louisiana var Kaari Upsons installation ”Mother’s legs” et af udstillingens vigtige værker. Selv uden at analysere værkets indhold dengang havde det en stærk visuel tiltrækningskraft: en skov, som var det birketræer, hængte med markerede kvindeben ned fra loftet.
Louisiana købte værket dengang, og det fik vel museet til at arbejde på den store udstilling om Kaari Upson. Men inden denne udstilling kunne åbne, døde Kaar Upson ulykkeligvis af kræft, kun 51 år gammel. Nu er udstillingen der som et retrospektivt blik. Dog, som kuratoren Anders Kold bemærkede ved en introduktion, er det ikke sådan, at man rum for rum følger udviklingen. Kaari Upsons kunstneriske virke var anderledes, for det var kun i løbet af de sidste 15 år, hun skabte det, der slet ikke fremstår som et hele, men snarere som noget uforløst i et personligt univers.
Udstillingens titel er ”Dollhouse”, dukkehus og hentyder bl.a. til, at kunstneren i en lang periode næsten var besat af at undersøge en afdød, ukendt nabos univers – det blev til bl.a. “The Larrys Projekt” over en årrække. Mere subtilt henviser titlen også til Henrik Ibsens skuespil om Nora, der bryder ud af sit dukkehjem. (Urpremiere i 1879 i København).
Kaari Upson (1970-2021) bredtesig over de fleste medier, maleri, skulptur, installation, video etc. Helt i tråd med den påvirkning hun fik, da hun kom fra New York til kunstskolen, CalArts uden for Los Angeles, tilbage i 2001. Maleriet var fra nu af ikke hovedmediet. En eller flere personlige og uafrystelige erindringer blev derefter uudtømmelig kilder til værker med en evig feministisk aggression under eller på overfladen og psykoanalytiske referencer og ståsteder.
Værkerne er ikke nemme at forstå, men flere kan, som bl.a. installationen ”Mother’s legs”, også blot accepteres som det, de er, frastødende og fortællende på en gang.
En barndomsveninde til Kaari Upson, i dag museumsdirektør på Kunstmuseum Basel og tidligere på Kunsthalle Basel, Elena Filipovic, giver et uhyggeligt portræt af den nedslidte og fattige barndomsby, San Bernardino, kun 100 km væk fra L.A. I artiklen introduceres også ”Larry” – Kaaris ukendte nabo, som siden kom til at spille en vigtig, men ikke indlysende rolle over flere år i mange værker.
Der skal flere ”nøgler” til for at åbne Kaari Upsons værker og det samlede oeuvre, men Louisiana tager et vigtigt og voveligt skridt ved at vise et stort udsnit af hendes værker. Udstillingen vil siden blive vist i Kunsthalle Mannheim og i MASA, Lugano, Schweiz.
Med på rundturen til de andre museumsudstillinger er også det store, flotte engelsksprogede katalog med adskillige illustrationer. Her ses også spændvidden i Kari Upsons kunstneriske univers. Tegninger, malerier, skulpturer og installationer, ikke altid med et tydeligt slægtskab, er de udvalgte værker, der med en kraft, som var de skabt igennem et langt liv, beretter om et ulykkeligt liv. Pointen er også, at det kun var i løbet af ca. 15 år, værkerne blev til!
Er udstillingen en behagelig oplevelse? Nej, langt fra, egentlig irriterende, men interessant og skal bl.a. ses som en yngre kunstners udtryk i sporet af andre og ældre kunstnere, bl.a. Louise Bourgeois, Paul McCarthy og Cindy Sherman, hvor egen krop og erindring har været vigtige ingredienser.
I øvrigt er det vigtigt at notere sig, at Louisiana som et privat museum faktisk påtager sig en næsten statslig rolle som ”kunstopdrager” ved gang på gang at introducere kunstnere fra den internationale kunstscene. Ofte sker det på et tidligt tidspunkt i kunstnernes internationale placering, så det danske publikum kan have fornemmelsen af at være ”oplyst”. Det må man være taknemlig for.
Louisiana plejer at være ganske bevidst om, at kunsten skal formidles til flere hundredetusinde besøgende. Det synes at knibe lidt denne gang med et engelsksproget katalog, der mere er skrevet for kunsthistorikere end for det almene publikum.
Udstillingen vises til og med 26. oktober 2025.
www.louisiana.dk