∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Vi befinder os på landet i en gammel bygning på den jyske vestkyst i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor en indremissionsk religiøs sekt holder til. Her bor Hanna(Cecilie Lassen), som har et inderligt ønske om at få et barn. Hun har imidlertid endnu ikke fundet manden, der kan give hende det.
Den påtagende harmoni i det manipulerende New-Age miljø bliver rystet grundigt, da hendes bror Jakob(Jonas Holst Smith) en dag pludselig dukker op og flytter ind i kollektivet. Han påstår, at han er en religiøs søgende sjæl på jagt efter en højere mening med tilværelsen.
Såvel Hanna som Jakob bærer på en rystende hemmelighed, der, hvis den bliver afsløret, kan rive alt med sig og ødelægge deres liv.
Foto: Filmbazar og Scandinavien Film Distribution
Filmen er grundlæggende en kritik af sektmiljøer. Børnene har så at sige ikke noget legetøj. De kaster med fiktive bolde og leger med sten. De bliver hentet hver morgen af skolebussen, der kører dem til den lokale skole. Umiddelbart synes man, at det må være meget svært for børnene, at skulle navigere mellem den frie danske kultur og det strenge, glædesløse livssyn, som de har med hjemmefra. Men børn er tilpasningsparate, så det falder dem naturligt, og man fornemmer ikke, at de bliver stiller mange kritiske spørgsmål til deres forældres atypiske levevis.
Kærlighedens gerninger handler også om skam. En følelse af ikke at være god nok. Vi kender den alle. Instruktøren Jeppe Rønde siger i et interview: Jeg har båret rundt på skam, siden jeg var barn. Denne film er mit forsøg på at give slip- og måske åbne en vej for andre til at gøre det samme. Han fortæller videre, at filmen, som han understreger er fiktion, er baseret på hans egne minder om sin opvækst med sin søster, som han ikke har set i 28 år, og som i dag fortsat lever i et lukket kristent fællesskab. Man bliver helt tung om hjertet, når man hører den høje pris de to søskende har måttet betale, for deres manipulerende opvækst.
Jeppe Rønde fortæller videre, at scenerne med de i alt 40 medvirkende for ham var en kollektiv terapeutisk oplevelse, hvor flere af de medvirkende pludselig begyndte at huske deres egne fortrængte barndomsminder. Han siger: Fiktionen og virkeligheden smeltede sammen- og kunsten blev terapeutisk.
Vi ser gang på gang den samme åbne dør ind til bostedets kerne i forskellige farvede nuancer. Et godt greb, der pirrer vores nysgerrighed.
Grundlæggende er filmen en massiv kritik af sektmiljøet. Man kan ikke undgå at tænke på, hvilke konsekvenser børnenes opvækst i en sådan sekt kan få på deres liv. Hvis filmen var dokumentarisk og ikke fiktion, ville de så gå i forældrenes fodspor, eller vil de vende forældrene ryggen? Filmen stiller i det hele taget flere spørgsmål end den giver svar.
Kærlighedens gerninger gør indtryk. Jeppe Rønde giver et glædesløst indtryk af en indremissionsk stærkt manipulerende sekt, som de fleste af os ville tage kraftig afstand fra uanset køn, race eller religiøs overbevisning. Filmen er på en gang barsk og sanselig men også filosofisk og provokerende. Man er blevet lidt klogere på religiøse sekter, når man forlader biografens mørke.
Trailer: Filmbazar og Scandinavien Film Distribution
Instruktør: Jeppe Rønde
Premiere: 11. september 2025
Distributør: Filmbazar og Scandinavien Film Distributio
Instruktør: Jeppe Rønde
Producere: Julie Friis Walenciak & Siri Bøge Dynesen
Manuskriptforfattere: Jeppe Rønde & Christopher Grøndahl
Medforfatter: Rasmus Birch
Fotograf: Jacob Møller
Klippere: Theis Schmidt & Olivier Bugge Coutté
Sound Designers: Rune Palving & Lars Halvorsen
Production Designer: Simone Grau Roney
Komponist: Sune Køter Kølster
Medvirkende:
Hanna: Cecilie Lassen
Jacob: Jonas Holst Schmidt
Kirsten: Ann Eleonora Jørgensen
Miilu: Miilu Lundberg Boassen
Aja: Connie Kristoffersen
Lars: Henrik Birch
Længde 124 minutter

Hvori består det indremissionske? Af beskrivelserne at dømme er der da absolut intet der forbinder filmens obskure psyko-religiøse sekt med Indre Mission.