∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Kaleidoscope – Kammerballettens imponerende program, 2026.

Kammerballetten, med pianisten og komponisten Alexander McKenzie i spidsen,  overrasker igen igen med et imponerende danseprogram pakket ind i barok-toner ved Concerto Copenhagen. At det hele foregår i den gamle smukke koncertsal i Radiohuset på Rosenørns Allé, i dag Musikkonservatoriets store sal,  er et ekstra plus.

Med to urpremierer ved Tobias Praetorius og Sebastian Kloborg og med flere af deres kolleger fra Den Kongelige Ballet – er niveauet højt og meget interessant for den store gruppe balletentusiaster, som Den Kongelige Ballet har sat på smalkost.

Scenografi er der intet af og dog, for det store orgel buldrer visuelt frem, mens lysdesignet klarer resten. Samtidigt er der et synligt sortklædt Concerto Copenhagen på bagscenen, som bliver en smuk, aktiv del af hele aftenen, mens Alexander McKenzie selv i Paul Lightfoots ballet sætter sig til flyglet og spiller sin egen komposition og lige til allersidst hos Sebastian Kloborg.

Årets program understreger Kammerballettens grundlæggende idé og eksistensberettigelse: at forene musik og dans og vise deres ligeværdige værdier.

Tobias Praetorius åbner aftenen med en semiklassisk hyldest til barokkens toneverden. Med seks dansere, to damer og fire mænd, overskrider han bevidst grænserne imellem kønsspecifikke trin, for vi lever i en tid, hvor kønsgrænser er flydende, og nu er det også tydeligt på balletgulvet til barokmusik. Intet er, som vi troede, det var! Mænd løfter mænd, som var det i en klassisk pas de deux, og det må man bare vænne sig til.

Det hele understøttes af barokke toner fra mindre kendte komponister fra 1600 tallet: Georg Muffat og Heinrich F. Biber. Det er befriende, for derved løsriver Tobias Praetorius sig helt fra de associationer, man ellers kunne få til bl.a. Balanchines “Concerto Barocco”, en i øvrigt smuk ballet, som i lang perioder var på Det Kongelige Teaters repertoire.

Farveskalaen er mørk, herrernes skjorter er løse, og det fungerer og bliver tidløst sammen med trinene, der sjældent bliver påklistret moderne.

 

Næste koreografi er en genopsætning af Paul Lightfoots “Selfportrait”, tidligere danset af Kammerballetten, nu med mere dansegulv og flot afleveret af  danserne – igen med flydende kønsgrænser. Hvad vil hovedpersonen, jegpersonen, muskulært fremstillet af Sebastian Haynes? Er det den evigt vandrende kvinde, Maria Kochetkova, som han også interagerer med, der skal være hans fremtid? Eller manden, der nærmer sig og går i clinch med ham?

Det bliver vist manden, der sejrer, men kvinden danses med styrke af Maria Kochetkova, så hun skal nok klare sig. Ved flyglet Alexander McKenzie med egen komposition.  Smukt!

Efter endnu en pause er Sebastian Kloborg tilbage med en ny koreografi og er i et både muntert og absurd hjørne. Her får han lov at have hele Concerto Copenhagen, en kontratenor og  skuespilleren  Simon Kongsted på scenen – og naturligvis et par  dansere, Maria Kochetkova og Alban Lendorf.

Man ler i det stille, når skuespilleren Simon Kongsted, høj og kejtet, kommer ind som en teknisk nørd og  Maria Kochetkova, iført lys ulvepels, spankulerer rundt i stiletter. At hun mod slutningen bytter pelsen ud med et rigtigt ulvekostume, banker balletten lige ned i den verserende ulvedebat i Danmark, men fortolkningen lader nok vente på sig. Alban Lendorf har rollen som en underdanig person, der bare prøver at passe ind. Interessant at opleve solodanseren i et ny, komisk rollefag.

Sebastian Kloborg har tidligere haft fortællinger i sine koreografier, men her er han også galgenhumoristisk, og det klæder ham. Hvad det går ud på, skal man nok granske i både sin egen underbevidsthed og genbesøge Freud et par gange, men velfungerende er det og en flot og sitrende afslutning på en overraskende god, varieret og fortællende balletaften.

Det er altså ikke på Kongens Nytorv, det sker, men i den smukke koncertsal, som ikke var god nok til DR.

Tak til Kammerballetten. Af sted af sted – der danses lørdag d.15.8. og søndag d.16.8. 2026. Men mon ikke de gode koreografier og Concerto Copenhagen kommer på en scene igen – det fortjener hele programmet.

 www.kammerballetten.dk 

Medvirkende

• Koreografer: Sebastian Kloborg, Tobias Praetorius, Paul Lightfoot
• Dansere: Grace Curry, Liam Redhead, Alban Lendorf, Maria Kochetkova, Meirambek Nazargozhayev, Nico Janssen, Sebastian Haynes, Tomoka Kawazoe, Toon Lobach, Vitor de Menezes
• Skuespiller: Simon Kongsted
• Musik, kontratenor: Nicholas Tamagna
• Musik, Concerto Copenhagen under ledelse af Emmanuel Frankenberg
• Lysdesign: Frederik Skålerud Hougs

Concerto Copenhagen

• Violin I: Fredrik From, Johanna Andersson, Louise Gorm
• Violin II: Hannah Tibell, Karin Samuelsson, Gabriel Bania
• Bratsch: Antina Hugosson, Arsema Asghodom
• Cello: Ira Givol
• Bas: Megan Adie
• Obo: Miriam Jorde Hompanera, Bethan White
• Fagot: Jane Gower
• Lut: Elisa la Marca
• Cembalo: Emmanuel Frankenberg