∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Kammeroperaen i Helsingør spiller Otello.
De er dristige, nærmest dumdristige hos Kammeroperaen, men det betaler sig. For kammerudgaven af Verdis ”Otello” på den lille scene i byens gamle teatersal fungerer optimalt.
De gode sangere på scenen vokser i styrke og formåen for hver produktion hos Kammeroperaen, og den gennemtænkte iscenesættelse ved Stig Fogh Andersen fungerer godt, måske takket være, at Stig Fogh selv sang titelpartiet tilbage i 1988 på Den Jyske Opera.
Dertil kan lægges en smuk scenografi ved Catia Hauberg og raffineret lys, så alt i alt en ambitiøs og vellykket produktion.
Leif Greibe sidder som vanligt ved klaveret og har tre musikere med fra Det Kongelige Kapel. På balkonen står det lokale Skt. Olai Vokalensemble. Hvilket samarbejde.
En kammeropera i en provinsby kan kun overleve, hvis den har venner og støtter. Det har Kammeroperaen, der næste sæson kan fejre sit 10 års jubilæum. Men i det fine, informative program mangler Helsingør Kommunes opbakning. Det er mystisk, da kommunen netop har offentliggjort, at den vil kandidere til europæisk kulturby i 2032 og har sat 3-4 millioner kroner til promovering. Opera er mere end kultur, opera er kunst. Det har de forstået hos Kammeroperaen, hos det trofaste publikum, hos alle involverede, men bare ikke på Rådhuset.
Verdis Otello er et manddomsværk fra 1887, der anses for at være en af de mest vellykkede operaer fra Verdis hånd. Det er en tragedie, så det næsten er uudholdeligt, for titelpersonen, Otello, står over for den rene ondskab i manden Jago, der syder af hævntørst. Han er blevet forbigået af Otello ved et avancement, og det har ramt ham dybt.
Otello er derimod en vellidt hærfører i Venedig, hvor han som sort maurer (moor hos Shakespeare) er en fremmed, en indvandrer, der har arbejdet sig op i hierarkiet. For Jago bliver det nemt at udtænke en plan, der kan ramme den mand, som elsker sin lyse kone, men måske ikke er så selvsikker i sin sociale placering.
Jago sår tvivl om fruen, Desdemonas troskab, spinder en historie om et tabt lommetørklæde og lykkes med planen. Det er også Jago, der foreslår Otello at kvæle Desdemona. Som en marionet udfører Othello mordet, men da det går op for ham, at han er ført bag lyset, må han tage sit eget liv.
Hustruvold og mord er nogle af ingredienserne i Otello, men ikke alle. Alligevel har det fået Kammeroperaen til at tænke i de baner og programmet oplyser, at der i Danmark blev begået 16 kvindedrab i 2025 og heraf var mindst halvdelen partnerdrab. Årsagerne er som regel jalousi, mindreværd, misforstået maskulin stolthed og lignende. Uanset hvad, så er det bragende uhyggeligt, og var det også, da Shakespeare skrev sin tragedie i 1604.
Da Otello samtidig er en fremmed og social klatrer, har det ofte været det racistiske spørgsmål, der har været en del af fortolkningen. Men ikke i Helsingør. Indtil for få år siden var det utænkeligt ikke at sværte Otello mørk i ansigtet, så han fremstod sort. Men i dag er det politisk ukorrekt og flytter selvfølgelig fortolkningen.
Hos Shakespeare begynder tragedien i Venedig for at fortsætte på Cypern. Verdi går direkte til anden akt, og hele tragedien foregår på Cypern, som i Helsingør har inspireret scenografen til et smukt bagtæppe med en blanding af militærfæstning og ruin med havet som baggrund og giver associationer til bl.a. Venedigs Arsenale.
I Stig Fogh Andersens iscenesættelse er der lagt et ekstra lag på med Commedia dell’Arte som optakt til hver akt. Det synes egentlig ikke nødvendigt, at der er stumspil med karakteristiske italienske masker. Måske har holdet selv følt det, for dirigenten og pianisten Leif Greibe råbte ved fjerde akt: ”Så er det nok”. Men selvfølgelig gør denne ændring tragedien mere spiselig, når der er lidt gøgl.
Langt hen ad vejen er det også i Shakespeares ånd at blande tragedie og komedie. I “Hamlet” bruges skuespillere netop til at visualisere mordet på Hamlets fader og et par gøglere som gravere ved Ophelias grav.
I Helsingør er det en lykkelig forening af en holdbar iscenesættelse og gode sangere over hele linjen. Tenoren Anders Kampmann overrasker med så megen volumen i titelrollen, kun overgået af Morten Frank Larsens baryton som onde Jago. Kammeroperaens kunstneriske leder, Camilla Illeborg er smukt syngende som Desdemona, og lige mod slutningen får Cecilie Lund Thomter lov at udfolde sig. Gustav Wenzel Most, Joel Kyhle og Jonathan Keiding er alle holdt i stram tømme af dirigenten og pianisten Leif Greibe.
Ved en kammeropsætning bliver afstanden imellem musik og publikum meget kort, og man kan på forskellig vis aflure mere af Verdis kompositoriske geni i vekselvirkningen imellem følelsesudbrud og mere malende passager. Det er en god måde at lære en komponist at kende på og ovenikøbet en af operakunstens unikke mestrer.
Otello opføres kun tre gange, men operaen kan nås i Helsingør.
- marts, kl. 19.30 og 8. marts, kl. 16 2026
Stengade 51 3000 Helsingør
Medvirkende:
Stig Fogh Andersen, Instruktør
Leif Greibe, Kapelmester
Catia Hauberg, Scenograf
Viktor Holm Lauridsen, lysdesign
Medvirkende
Anders Kampmann, Otello
Morten Frank Larsen, Jago
Camilla Illeborg, Desdemona
Gustav Wenzel Most, Cassio
Cecilia Lund Tomter, Emilia
Joel Kyhle, Lodovico / Montano
Jonathan Keiding, Roderigo
musikere fra det kgl. Kapel, Kammerensemble