21.09.26

Kommentar af Ulla Strømberg.

Kasper Holten har meddelt, at han forlader Det Kongelige Teater om et år, når hans kontrakt udløber.  Det er ærgerligt!

Efter ni år på posten som øverste chef på Det Kongelige Teater holder Kasper Holten op. Det er mere end ærgerligt, men forståeligt. For i de ni år som ”chefen for det hele” har den gode teater- og operainstruktør ikke haft mange udfoldelsesmuligheder ( i Danmark), for der stod vist i kontrakten, at han kun kunne iscenesætte et værk om året.

Men måske havde Kulturministeriet og den daværende formand for Det Kongelige Teater, journalisten m.m. Lisbeth Knudsen, ikke vidst eller erkendt, at Kasper Holten som person ville evne at håndtere mange ting på en gang, på nudansk at have mange bolde i luften.

Med et tilbageblik på både teatrets skiftende bestyrelsesformænd og teaterchefer i de seneste par årtier ses, hvor unikt det har været, at Kasper Holten er et begavet teatermenneske, som har evnet at administrere den store skude og leve op til de måske ret populistiske krav,  som ministerium og derigennem bestyrelsen har krævet. For bestyrelsesformændene har alle som én haft nul viden om teaterdrift eller kunstnerisk virksomhed, mens et par har været gode finansfolk.

Det Kongelige Teater har siden sin spæde start som Den danske Skueplads og derefter Det Kongelige Teater i mere end 275 år haft de mærkeligste personager til at styre: adelige, politikere, embedsmænd og heldigvis i perioder også kunstnere.

I de senere år, efter 1992, har der ovenover teaterchefen eller direktøren været en bestyrelse med en formand. Herfra er styringen vel blevet eksekveret. Men det har ikke været teatermennesker, der har siddet på posten og skullet aflaste kulturministeren for den evige utilfredshed, som teatrets kunstnere altid har givet udtryk for. ( Jf. Grethe Rostbølls kvaler omkring 1990, hvor delegationer fra teatret flere gange drog til kulturministeriet og dermed resulterede i dannelse af en teaterbestyrelse.)

Fra 1992 var Tivoli-direktøren Niels Jørgen Kaiser formand for den nye bestyrelse. Siden afløste Novo-direktøren Mads Øvlisen (2000–2007) ham. Derefter rektor for DTU Lars Pallesen ( 2008-12), Stine Bosse , i dag politiker, (2012-15), Lisbeth Knudsen, journalist (2016-19) og politiker og tidl. minister Bertel Haarder, (2020-2023), mens den nuværende formand en den konservative politiker Lars Barfoed.  INGEN har haft teater – eller kunstnerisk erfaring. Og har man lyst til at spørge ud i det blå: ”Hvad med kærlighed til kunsten?”. Her har Bertel Haarder dog været en smuk undtagelse.  I selve bestyrelsen pt. sidder der heller ingen med teatererfaring, men en kunsthistoriker,Karin Hindsbo, som ikke har boet i Danmark siden 2012. Så må det være svært at følge Det Kongelige Teaters aktiviteter.

I nyere tid har tidl. embedsmand og departementschef Michael Christiansen været teaterchef fra  1992  til 2008 og endte med at være meget respekteret både internt og eksternt på teatret. Han blev afløst af tidl. departementschef i bl.a. Kulturministeriet Erik Jacobsen, der efterfulgtes af Morten Hesseldahl, der kom fra bogbranchen.

Da Kasper Holten blev ansat som teaterchef i 2018 kom der endelig et teatermenneske i toppen af Det Kongelige Teater, hele landets teater.

På det kunstneriske plan har ikke mindst skuespillet med Morten Kirkskov som skuespilchef haft det godt, mens balletten har mødt kritik  og fået ny chef- ligeledes er der blevet udskiftet på operachefposten.

I de seneste dage, efter at Kasper Holten har annonceret sin afgang, har flere aviser gjort det, som altid sker: man er gået i arkiverne og har fundet en håndfuld negativ omtale frem, fordi de kunstneriske sejre åbenbart ikke arkiveres, dvs. de mange og ikke mindst gode forestillinger tæller ikke.  Det skyldes ikke mindst, at papiraviserne har færre kvalificerede teater- og kunstanmeldelser og aviser ikke registrerer onlineanmeldelser!

Det er ofte kunstens vilkår, at kun skandalerne på historisk plan evner at slå igennem og stå tilbage. Men faktisk er det vel småting og mindre kriser, som hverken Det Kongelige Teater med mere end 275 år på bagen kunne forudse. Der var bl.a. skandalen om at udelukke John Neumeiers balletter for altid (?) på Kongens Nytorv og så de mange historier om Balletskolen, som indrømmet, jeg aldrig helt fik rede på.  John Neumeier blev bare slettet af repertoiret på linje med tidl. balletchef Flemming Flindts mange og gode koreografier.

Balletskole-sagen endte med en undersøgelse til 10 millioner kroner foretaget af et advokatkontor og en omstrukturering.  Ingen blev fyret. Ingen blev hængt offentligt ud, kun teaterchefen, og han blev ikke mindst offer for en ny tid med nye normer, som ingen havde kunnet forudse.

Ellers har der været forholdsvis stille omkring det ”ikke kunstneriske” på Det Kongelige Teater, der i dag måske lider under at bo tre forskellige (dyre) steder og derfor slet ikke har den unikke status med “en kunstnerisk treenighed”, som teaterinstitution, eller for at være præcis med fire kunstarter: skuespil, ballet, opera og kapel.

Ser man på teatrets kalender er der hver dag adskillige aktiviteter, som mere er folkelige underholdningstilbud end den rene kunst.  Dvs. omvisninger og ”bag-om forestillinger”, og snart åbner et stort børnehus i gamle ”Stærekassen”.  Sådan er det, når en ny tid med bestyrelse og politikerkrav om folkelighed har eller tager magten. Det har også betydet, at der er indskrevet i teatrets kontrakt med kulturministeriet, at der både kan spilles revy og musical.  Hvis nogen har kræfter, kan man måske via forhandlingsprotokoller finde ud af, hvilke politiske partier, der har krævet de folkelige tiltag, som slet ikke er gavnlige for det kunstneriske niveau.

Og sådan kan man blive ved med at nævne mange forskellige faktorer langt væk fra teaterkunsten, der har skullet administreres af den øverste teaterchef, når vedkommende har sagt ja til stillingen. Det må være trættende.

I nullerne var Kasper Holten operachef på Det Kongelige Teater og satte bl.a. Wagners ”Ringen” op med et formidabelt dansk hold bag sig. Og han var også med til at åbne den nye opera på Holmen.

Mens Holten har været teaterchef, er det desværre blevet til færre iscenesættelser fra hans hånd, men bl.a. ”Amadeus”, og operaen ”Tosca” har været fremragende opsætninger.  Det har derfor vist sig at være mere end dumt, at der ikke i repertoiret har været plads til flere iscenesættelser i de forgangne 9 år af Kasper Holten. Det kan måske være en af grundene til hans farvel.

Kort og godt: det er mere end ærgerligt, at Kasper Holten holder op som teaterchef, for han  har på trods af avisskriverier været en stabil leder, der efter ydre krav har skruet tempoet og produktions-niveuet gevaldigt op .

Han kunne måske også være manden, der med kunstnerisk tyngde kunne forklare politikere og andre godtfolk, at det ikke er mængden, der gør det, hverken af publikummer eller folkelige underholdningstilbud.  Det Kongelige Teater skal være et kunstnerisk sted, der skal fastholde og værne om dansk kulturarv inden for teaterkunsten.

Skrevet d.21.09.2026.

www.kglteater.dk

 

 

.