Menu Luk

Kay Fiskers møbler – ny bog af Mirjam Gelfer-Jørgensen.

Anbefaling af Ulla Strømberg.

Kay Fiskers møbler – ny bog af Mirjam Gelfer-Jørgensen.

Det er altid dejligt at blive klogere. Med den nye bog fra den myreflittige kunsthistoriker, Mirjam Gelfer-Jørgensens hånd, er det ikke mindst den ellers kendte danske bygningsarkitekt Kay Fisker (1893-1965)’s indretning af saloner på passager-skibe, som overrasker én. Bag de mange salonindretninger på flere passagerskibe over en længere periode,  før og efter Anden Verdenskrig, ligger der i hvert enkel opgave en både æstetisk og klar holdning, der hverken er bagstræberisk eller avantgardistisk. Kay Fiskers møbler er klassiske på den moderne måde, der i det 21. århundrede har fået en revival.

For ældre generationer giver billeder og tegninger af de gamle saloner måske også et nostalgisk déjà-vue, for sådan var det jo at sejle til enten Bornholm eller Oslo for måske 50 år siden. Der var så smukt og nydeligt i salonerne, at et mindre blæsevejr var til at overleve.

Mirjam Gelfer-Jørgensen har dog et andet og mere fagligt mål med bogen. Hun vil fremdrage (desværre uden oversigter bagest i bogen) de mange forskellige, meget designprægede opgaver, som Kay Fisker fik eller selv påtog sig. Det rækker fra hele skibs-enteriører til enkelte stole og reoler, borde, tekstiler og tapeter.

Forsiden af bogen er prydet af en smuk tegning, der viser udkast til (en præsentationstegning) af 1. klasses salon på Hammershus, 1935.

Igennem hele den rigt illustrerede bog vises mange forskellige interiørtegninger, der burde kunne give også kommende generationer af designere inspiration til, hvordan man kan kombinere æstetik og stilfærdig, håndholdt  funktionalisme.

Illustrationer fra bog om Kay Fiskers møbler – her med forslag til direktionskammeret på Hammershus, 1935.

Kay Fiskers velkendte (for arkitekturinteresserede) boligbyggeri er nærmest ikke omtalt, men de mange huse er gode at erindre for at forstå Fiskers flid og knappe stil. Han tegnede Hornbækhus og Vestersøhus alene, mens Aarhus Universitet I blev konciperet i samarbejde med først Poul Stegmann siden med C.F. Møller. Også Dronningegården i København ved Dronningens Tværgade  blev tegnet i  samarbejde med flere andre arkitekter.

I de sidste mange år af sit liv var Fisker tillige professor på Akademiets arkitektskole og en flittig skribent. Han gik sjældent på kompromis med sine ideer og kan citeres for et klart synspunkt fra 1947: ”Funktionalismen var en udrensning. Den fejede hen over os som et uvejr, befriende og stimulerende. Og den var nødvendig, Men den væltede for meget. Arkitekturen blev steril, formerne for skematiske, det hele til tider umenneskeligt. ” (Citeret fra bogen s.159.)

Et tidligt værk sammen med arkitekten Aage Rafn er de berømte og fredede  stationsbygninger på Bornholm, bl.a. Gudhjem Station og Christianshøj Trinbræt. Bygningerne står der endnu og er en lyst for øjet i deres markante røde og sorte farver og med træbeklædning som en vigtig  markør. Flere fotografier i bogen viser den næsten ”klassisk”  rene indretning med bænke og et standur! ( Findes nok ikke mere).

Bogen igennem vises tegninger og sort/hvide fotografier, der fastholder erindringen om den ganske konsekvente linje, som Kay Fisker  dyrkede, men hans “metode”  eller helt personlige stil inddæmmes ikke.

Fra bogen om Kay Fiskers møbler. Her s/h fotografier af 1. kl.s. salon på Rotna, 1940 og skrivestue og 3. kl.s. salon på Kronprinsesse Ingrid, 1949.

Selvfølgelig er der påvirkning fra samtidige kolleger, bl.a. den svenske arkitekt Kurt Asplund, men det var som om, Fisker fastholdt en kærlighed til den postrede stol, hvilket også de altid overraskende fotografier fra Fiskers danske pavillon på Verdensudstillingen i Paris, 1925, er et markant bevis på. Midt i det “moderne”,  er placeret et par uhåndterlige, vamsede lænestole.

Fra bog om Kay Fiskers møbler, her udsnit af foto fra interiøret af Fiskers danske pavillon ved Verdensudstillingen i Paris, 1925. Det oprindelige foto findes på Danmarks Kunstbibliotek/ Det Kongelige Bibliotek.

Lidt ironisk kan man tilføje, at den polstrede stol i høj grad har generobret sin anvendelighedsstatus i det 21. århundrede.  Magelighed fremfor principper – eller måske er det snarere et udtryk for pragmatisme.

Illustration fra bogen om Kay Fiskers møbler – her præsentationstegning til dæksalon til Hammershus, 1935.

Bogen er nyttig, fordi den fremdrager en interessant og overset side af en stor arkitekts virkefelt.  Men bogen måtte godt have været mere imødekommende over for den interesserede læser (herunder yngre generationer) og have indsat Kay Fisker tydeligere i det store billede af dansk arkitektur og formgivning igennem det 20. århundrede. Det kan ikke forventes, at læseren sidder med flere opslagsbøger ved læsningen eller selv vil google alt det, som er nødvendigt for til fulde at forstå Kay Fiskers store arbejdsindsats inden for dansk bygningskultur og formgivning.

En afsluttende oversigt over de beskrevne møbler og interiører ville have været nyttig og ligeså en klar sammenligning med de andre “store” danske møbeldesignere.

I slutningen af 2023 udkom også på Strandberg Publishing en bog af Martin Søberg om Kay Fiskers arkitektur:

https://www.kulturkupeen.dk/velskrevet-arkitekturbog-om-arkitekten-kay-fisker/

Udkommet hos Strandberg Publishing.

www.strandbergpublishing.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *