∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
København før og nu – endnu en bog med den titel!
Den nye, store og gennemarbejdede fotobog med titlen ”København før og nu” er yderst interessant, og kun titlen må undre. Hvorfor tage en titel, som er brugt flere gange tidligere? Det er ganske forvirrende ved bibliotekssøgning m.m.
Men ellers er projektet ikke kun sympatisk, det er også hjertegribende for en gammel københavner. Den unge fotograf, Christian H. Nielsen (født i 1997), har været igennem mange fotoarkiver og ikke mindst hæftet sig ved hoffotografen Peter Elfelts arkiv, der i dag er digitaliseret. Derfor danner Elfelts billeder grundstammen i den nye bog.
I modsætning til flere forgængere har Christian H. Nielsen kæmpet for at ramme præcis samme vinkel m.m. på sine nutidige billeder. Så for en gangs skyld er det næsten 1:1, at man kan se, hvordan København har udviklet sig igennem de seneste ca. 140 år.
Nogle af Elfelts fotografier er dybt fascinerende, bl.a. et billede, der har været vist tidligere: Et fotografi af det nybyggede Glyptoteket, taget fra det endnu ikke færdigbyggede Rådhustårn (dvs. 1898). Tivoli var der naturligvis og ligeledes flere store bygninger på venstre side af den nuværende H.C. Andersens Boulevard. Resten var sumpet jord eller havn med skibe etc. Nedenunder (på bogens bagside) er det ”moderne” fotografi, også taget fra Rådhustårnet, i 2024, og det synes ganske godt for hovedstaden, da fotografen har været heldig med solskinsvejret. Det store bebyggede område omkring Politigården og ikke mindst nybyggerierne på Kalvebod Brygge er til at acceptere på fotoet. Solskin gør meget.
Fotografen kan i øvrigt læne sig op ad en pæn, borgerlig familie. Tip tip tip tip tip oldefaderen, Andreas Kirkerup, tegnede Den Kinesiske Pavillon i Frederiksberg Have. Billedet af det nu renoverede og ganske spektakulære hus er naturligvis med. Nutidsfotografiet er næsten identisk med det gamle, bortset fra at det er et forårsbillede, hvor træerne ikke er sprunget ud.
En anden historie fra Frederiksberg viser et smukt foto af Frederiksberg Station, 1885. Det var min barndomsstation, som jeg husker på godt og ondt.
På det moderne fotografi ses hvilken skændsel Metroselskabet har påført hovedstaden og tilstødende kommuner med de store glaskasser og et meget frastødende M. Det er grelt, grimt og burde få konsekvenser på kommunale kontorer og i statslige styrelser. Hvem har accepteret den ødelæggelse af bybilledet?
Læses bogen side for side burde mange af det 20. århundredes danske arkitekter og offentlige instanser få røde ører. Kultorvet i København har i mange år været nærmest ødelagt af det i dag nedlagte hovedbibliotek. Men den frastødende bygning ligger der endnu. Her i ”København før og nu” vises, hvad der blev revet ned for at give plads: En charmende, afrundet to-etagers bygning, som rummede Kultorvets farvehandel i 1897. Så har man lyst til at græde.
Det samme er også tilfældet på ved Ørstedsparken, hvor det er et fjernt hjørne ved H.C. Andersens Boulevard og Nørre Farimagsgade, der vises i henholdsvis 1880 – og 2024. I 1880 var stemningen charmerende, og en mølle skimtes i baggrunden. Ironisk nok er det Realdania, der for årtier siden rykkede ind i den marmorbelagte mastodonthus, som på alle måder misklæder bybilledet. Det er i øvrigt Realdania, der selvbestaltet varetager det ”skønne” inden for arkitektur i Danmark og er pengetanken bag Dansk Arkitekturcenter, (DAC og BLOX) og bl.a. Danmarks deltagelse i den venetianske arkitekturbiennalen etc. Realdania har nærmest monopol på ”den gode smag” for midler, der engang tilhørte hele befolkningen.
Endnu noget at snøfte over er et par gamle og nye fotos af henholdsvis det gamle Christiansborg (II) efter branden og tomten efter branden på Børsen. Heldigvis blev et ny Christiansborg bygget i begyndelsen af det 20. århundrede, måske lidt mere kransekageagtigt end forgængeren, og Børsen er ved at blive genopbygget som en kopi af den nedbrændte bygning. Med på de forskellige fotos ses også Holmens Kirke og den nye Nationalbank.
Samtidigt, på et gammelt billede, afsløres hvilke skader, der skete, da den gamle nationalbank blev revet ned og en hel karré tilintetgjort.
Det er fotografen selv, der har skrevet de urbane billedtekster, hvor der er gode oplysninger at hente og hverken en løftet pegefinger eller et nostalgisk suk. Det er nok en fornuftig valgt politik. Tårerne overlades til læseren.
Endnu et dybt suk, ikke mindst fra en teaterhistoriker: Det gamle billede af Casino i Amaliegade, nedrevet i 1950ernes slutning. Og erstatningen, et grimt modernistisk hus ses også. Det har ødelagt hele husrækken i Amaliegade tæt på Amalienborg. Endnu en skændsel i bybilledet.
Denne fotobog blev paradoksalt nok anmeldt i Berlingske Tidende for nylig af avisens skribent Holger Dahl, der selv så sent som i november 2024 var medforfatter til en lign. bog med samme titel, dog en ekstra undertitel: Set fra skyen. Holger Dahls 4 stjerner og forskellige forbehold burde naturligvis ikke være publiceret.
Også derfor vil jeg slå et ekstra slag for denne sympatiske fotobog, men vil dog foreslå, hvis bogen skal genoptrykkes, at den får ny titel og tillige en mere imødekommende forside.
Må til sidst gentage: Denne bog kan varmt anbefales og er til at glædes ved og græde over.
Udkommet primo april 2025
www.multivers.dk