∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Kontakthof – af Pina Bausch – gæstespil.

I  29 år har København ventet forgæves på igen at få besøg af Tanztheater Wuppertal, Pina Bausch. Men nu sker det, besøget er en realitet  takket være det hyperaktive og innovative ”København danser” ved   Ulrik Birkkjær  og Thomas Mieth.

Det er godt og nødvendigt, også for københavnerne, at opleve kompagniet igen, for senest var det i 1996 under Kulturby 96. Her i Danmark kan man nemlig godt glemme, at ballet og dans kan være andet og mere end lukkede små historier,  skabt for dansernes egen skyld.

Pina Bausch døde tilbage i 2009 og kunne andet og mere med dansemediet end de allerfleste. Via musikvalg, de enkelte danseres personlighed og herunder også deres psykiske nærvær på scenen, skabte Pina Bausch næsten arketypiske historier om menneskelige relationer i hverdagen på vidt forskellige lokaliteter. Det burde være på godt, men var og er ikke mindst på ondt.

Sådan er også hovedindtrykket af hendes måske mest legendariske værk: ”Kontakthof”,  der varer næsten 2,5 time med i alt 21 dansere på scenen og skrattende musik fra de tidligere årtier af det 20. århundrede over højtalerne.

Der vrikkes og vises tænder, der tabes sko, der vraltes, der løbes, og falder en danser om, negligeres det.  Det er virkeligheden fra den mørkeste side, men også komisk, når der midt i et brutalt forløb, pludselig arriverer et par englelignende danserinder på scenen, der forgæves forsøger at spredes harmoni.

Hovedbudskabet er, at menneskene faktisk slet ikke er gode ved hinanden, selv om de prætenderer en vis interesse og måske ligefrem omsorg for medmennesket, så drejer alt sig om dem, mig, for den enkelte er centrum ud i egen indbildning.

Alt det og mere til opleves i ”Kontakthof”, hvor historien er henlagt til noget, der ligner min og andres danseskolelokale fra 1960erne. Goldt og upersonligt med stole rundt om – og velklædte personer, der skal møde hinanden, som var det et andet kødmarked.  Det burde vær konfliktløst, men sådan er det ikke.

Og sådan er det aldrig i hverken Pina Bauschs begrebsverden eller i virkeligheden.

Historien udvikler sig og står samtidig stille eller gentager sig flere gange med samme musik og til dels samme nederlag for den enkelte, der søger kontakt. Både kvinder og mænd skifter kostume flere gange, kvinderne primært i lange, som oftest stramme silkekjoler, mændene i ubekvemme habitter.   Også det er en pointe, for tøjet er ganske meget i vejen for kroppens udfoldelse i dans.

Det er mit første møde med ”Kontakthof” i virkeligheden og som helstøbt værk. Har oplevet det på video og i den legendariske film ”Pina” af Wim Wenders som havde premiere kort tid efter Pina Bauschs død.

Det er imponerende, at kompagniet i Wuppertal lever videre og har en markant rejseaktivitet og derved passer på arven.

Det er også bemærkelsesværdigt, at der siden Pina Bausch levede og skabte sine store balletter tidligt i sit virke,  ”Kontakthof” helt tilbage i 1978, ikke  har været de helt store arvtagere.

Med ”Kontakthof” på gæstespil i Danmark,  først i Aarhus og de næste dage på Gamle Scene i København,  er der mulighed for at opleve moderne dans, der er i stand til at fortælle helt basale erfaringer om relationer imellem mennesker – to mennesker – mand / kvinde, hvor køn både er vigtigt og næsten på vej til at blive opløst.

Men i Kontakthof er der faktisk i anden del en uhyggelig scene, hvor alle mænd forgriber sig på en passiv kvinde. Ikke mindst denne scene er med til, at det samlede indtryk bliver uhyggeligt og dybt deprimerende –og dermed er hovedindtrykket slet ikke absurd, som ellers flere scener lægger op til.

• Der spilles til og med søndag på Gamle Scene i København.Varm anbefaling. Af sted, Af sted.

GAMLE SCENE

27. juni 2025 – 19:30

26. 28. juni 2025 – 19:30
    29. juni 2025 – 14:00

 

Koreografi / iscenesættelse: Pina Bausch

Scenografi / kostumer: Rolf Borzik

Bearbejdet af: Rolf Borzik, Marion Cito, Hans Pop

21 dansere fra kompagniet.

www.kbhdanser.dk