Menu Luk

Leuven, en by i Belgien – En kunstvandring, II. del.

II del. Leuven,  en by i Belgien – En kunstvandring.

Anbefaling af Ulla Strømberg.

I hele 2025 fejres universitetet i Leuvens 600s jubilæum. Det store blivende ”monument” er en såkaldt permanent kunstvandring gennem byen med i alt 16 installationer skabt af kunstnere fra både billedkunsten og litteraturens verden – og hentet lokalt i Belgien og fra den store verden.

Leuven. 2025. Skulptur af Berlinda de Bruyckere. Pressefoto.

Et ambitiøst projekt

Projektet er yderst ambitiøst og har været flere år under vejs.  I alt har 70 forskere og kunstnere været involveret, og resultatet er 16 værker, der på forskellig vis signalerer sammenhængen mellem den nære verden og det videnskabelige univers, repræsenteret af universitet.

En række overskrifter er blevet udgangspunktet, der skal referere tilbage til forskellige videnskabelige områder, filosofiske spørgsmål og problemkomplekser, som moderne videnskabsmænd bakser med og samtidig kunne bruges af de inviterede kunstnere:

1: Livskraft – robusthed. 2. Universitet og universalitet. 3. Medicin til alle. 4. Viden, ejet og givet videre. 5. Ned på jorden. 6. At skabe et menneske. 7. Ikke at vide.  

Det er ikke indlysende overskrifter, alligevel er der kommet 16 interessante værker ud af det, hvoraf dog otte faktisk mere er inskriptioner, enten på lystavler, projiceret op på mure eller hugget i sten. Her er det poeter og filosoffer, der står bag – resten er skabt af billedkunstnere.

Lueuven 2025. Inskription af Dominique De Groen. Pressefoto.

Mere end 5 kms vandring

Startpunktet for vandringen kunne ikke være smukkere.  Turen er over 5 km lang og begynder ved det  naturvidenskabelige fakultets hovedsæde, der ligger i et gammel palæ, Arenberg Slot, som blev doneret universitetet af den tidligere tyske ejer  i 1916.

Arenberg Slot. Leuven. Pressefoto.

På et mindre grønt område er en meget stor installation skabt af kunstnerparret Gijs Van Vaerenbergh.  Måske det mest indlysende og markante værk på hele vandringen og i hvert fald det største. For her er store, imponerende buede jernskeletter bøjet i formationer og formet som noget, der hurtigt leder tankerne hen på Richard Serres’ permanente installation i Guggenheim, Bilbao. Det er også inspirationen, indrømmede en af kunstnerne ved præsentationen.

Leuven. 2025. Gijs Van Vaerenbergh. Vandrende Have. Foto: US.

Der vil gå nogle år, før værket lever, for hensigten er, at 100 forskellige klatreplanter skal kravle op ad skeletterne, som dermed bliver til en enorm grøn organisme. De modelbilleder, som findes, synes underskønne, og sådan skal det nok blive engang om 5-7 år. Titlen er ”Den vandrende have” og refererer bl.a. til, at viden altid er i bevægelse.

Leuven. 2025. Gijs Van Vaerenbergh. Vandrende Have. modelfoto. Pressefoto.

 

En pæn gåtur til næste værk af den afrikanske kunstner Sammy Baloji  fra Den Demokratiske Republik Congo. Værket viser naturligvis tilbage til kolonitiden, men indikerer også en uhyggelig historie om den atombombe, ”Little boy”, som blev kastet over Hiroshima med uran fra måske den congolesiske provins Katanga.  To store sorte sten, placeret på en smuk forhøjning, afslører inden i en lille gylden skulptur, en kraftfuld  jordånd.  Dermed er det en skulptur, der også rummer flere fortolkninger og henvisninger.

Leuven. 2025. Skulptur af Sammy Baloji. Foto: US.

Turen går også forbi det meget interessante sted, Det store Beguinage,  dvs. det sted hvor en gruppe kvinder i århundreder levede isoleret fra resten af byen. Det begyndte i 1200 tallet, og kvinderne tog sig af syge og forældreløse børn. I dag har universitetet overtaget de smukke bygninger fra 1500 tallet – ( læs mere om Beguinerne i en senere artikel her på kulturkupeen.dk )

Leuven. 2025. Foto fra Den store beguinage. Fortid og nutid mødes. Foto: US.

Det store Beguinage-område i Leuven er på  Unescos liste over verdensarv og billedkunstneren Clara Spilliaert,  der er halvt japansk halvt belgisk, har fundet de gamle vandbrønde lige uden for boligområderne. Her har hun meget raffineret genskabt fire mønstre (som brøndlåg), der refererer tilbage til  tidligere oversete sygdomme i kvindens brystregion.  Dermed forener skulpturerne den overordnede idé med både sundhed, forskning og et kvindeliv, der engang udfoldede sig i dette område og  som er en af i alt 12 Unesco-anerkendte belgiske beguinage-områder.

Leuven. 2025. Foto fra Den store beguinage. Clara Spilliaert.Brystvæv.  Foto: US.

Videre på turen er der en meget markant installation af den polske billedkunstner Alicja Kwade. Hun er ved at blive et verdensnavn med udstillinger på store museer.  På Louisiana ligger der nogle markante stenkugler på plænen, og de kan fortolkes på mange måder.

Leuven. 2025. Alicja Kwade. Prøvefoto.

Hendes markante installation i Leuven appellerer til alle. En stor natursten vakler på mammutstole og giver et forståeligt billede på den ubalance og uro, som der er i verden, i videnskaben som i det liv, vi lever i.

Ord, ord, ord

Hen igennem turen er der de mange ordinstallationer på flamsk, men med tilgængelig oversættelse til engelsk.

Den lange kunstvandring er en eminent måde at få universitetet til at hænge sammen med resten af byen Leuven. Men selv uden skulpturerne er turen forbi diverse historiske bygninger og storslåede parkanlæg anbefalelsesværdig.

Leuven 2025. Inskription. Pressefoto.

Vurdering af folkegaven

Ruten er permanent, og hvis den skal analyseres ud fra universitetets ønske om at give en gave til befolkningen, den lokale som de tilrejsende, er der måske taget meget hensyn til de filosofiske undertekster og dermed som folkegave skudt en anelse forbi. Nok er det vigtige spørgsmål,  der er lagt ned i de syv meget forskellige overskrifter, men spørgsmålet er, om det har været et godt udgangspunkt for alle de ret forskellige kunstnere?

Udvælgelsen af  kunstnere er måske ikke indlysende. En del har tilknytning til Belgien, det er helt fint, men ikke alle, og de fleste er fra den yngre generation, dvs. måske ikke fuldbefarne i en mere folkelig henvendelsesform.

For værker til det offentlige rum kræver andet og mere end blot kunstnerens eget ståsted og fornemmelse på skabelsestidspunktet. Mange gange kan et værk hurtigt blive kunstnerisk bagudskuende, og det er måske også gældende her. En hel del “er set før”

Ikke mindst alle de ord og bogstaver rundt i byen er afprøvet mange gange og viser bl.a. hen til den amerikanske kunstner Barbara Kruger, der allerede for snart 40 år siden var eksponent  for tendensen, hvor små sætninger og statements blev mejslet  i sten. Siden er hun gået over til lettere materialer, hvor trivialiteten lurer.

Men fremover vil enhver besøgende i Leuven med respekt for sig selv nødvendigvis gå kunsttruten – og således får universitetet i år og fremover markeret sig som et bindeled imellem ånd og liv.

Se 1. del af rapport fra Leuven:https://www.kulturkupeen.dk/leuven-en-by-i-

belgien-med-landets-stoerste-universitet-i-del/

Tidligere artikel om Brügge: https://www.kulturkupeen.dk/turist-i-brugge-belgien/

III. del vil omhandle begrebet  Beguinage – dvs. steder hvor kvinder tidligere levefe afsondret fra mænd- ikke som nonner men som kvinder der havde fravalgt mænd for at tjene syge og forældreløse.

(Jeg var inviteret af af Visit Flandern og Visit Leuven.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *