I. del.
Rejse-anbefaling af Ulla Strømberg.
Leuven – en by i Belgien med landets største universitet, der i år fejrer 600 års jubilæum.
Leuven er en mindre, belgisk by, der i år sætter fuld kraft på at markere byens KU Leuven, det katolske universitets 600 år jubilæum. Samtidig er byen i sig selv værd at besøge, for der er mange spændende gamle, historiske bygninger, som i de seneste årtier er blevet genrejst, renoveret og i det hele taget transformeret fra at føre et hensygnende liv til at være en attraktion i sig selv.
Leuven ligger kun 25 km fra Belgiens største og ganske internationale by, Bruxelles og såmænd blot 25 minutters togkørsel fra lufthavnen.
En by i transformation
Byen Leuven er ved at ændre karakter, og, udover at være hjemsted for landets ældste universitet, ønsker Leuven også at byde fodgængere og cyklister velkommen. Det sidste kan have sine problemer, for som en ”indfødt” betroede mig: belgiere er, når det kommer til cykling og færdselsregler, komplet lovløse. Dvs. henover pladser, fodgængerområder og fortove, som faktisk er eliminerede, smutter elcyklerne i højhastighed, så man må springe for livet.
Men det skal ikke skygge for, at Leuven med et indbyggertal på ca. 100.000 er et besøg værd. Her er ro og normalitet i byen sammenlignet med Bruxelles og eksempelvis Brügge, der af de lokale i Leuven betegnes som en smuk ”kulisse”.
Universitetsvæsenet
Universitetet blev grundlagt i 1425 og målt op imod andre universiteter er det imponerende. Bologna, Europas ældste, er fra 1088, Oxfords kun 8 år yngre og fra 1096, mens Heidelbergs Universitet, Tysklands ældste, blev grundlagt i 1386. For at være lidt lokal, kommer Københavns Universitet tidligt ind i rækken, for universitetet åbnede i 1479.
Dermed har Leuven en pæn placering og er i dag et stort universitet, med 15 fakulteter og over 60.000 studerende – igen sammenlignet med Københavns Universitets 37.000 studerende.
Universitetsbibliotekets svære skæbne
KU Leuven er den officielle betegnelse for universitetet, der ligger spredt over hele byen. Men byens pryd er universitetsbiblioteket, midt i den gamle bydel. En pompøs og storslået bygning, som dog har en overraskende og trist forhistorie.
Det daværende bibliotek blev ramt af bomber under første verdenskrig, og bygning som bøger gik op i flammer. Ved en stor fundraising-kampagne lykkedes det at skaffe økonomiske midler til en genopbygning. Den amerikanske arkitekt, Whitney Warren (1864-1943), genskabte en kraftfuld bygning midt imellem flere stilarter, renaissance og barok. Mange lande bidrog med bøger til biblioteket, som stod færdig i 1928.
Men i begyndelsen af anden verdenskrig gik det igen ud over biblioteket, der var nået op på en samling, der talte 900.000 bøger. Biblioteket blev offer for et større bombeangreb i maj 1940. Tårnet, fra 1928, blev reddet, men ikke hovedbygningen. Heldigvis var nye tilskudsgivere på pletten, og biblioteket med opbygning af en ny bogsamling genåbnede i 1951 og lignede sig selv igen.
Byens dobbelte identitet
I dag er bygningen byens stolthed og tildels universitetets hjerte, fordi det signalerer så mange dyder, bl.a.: overlevelse, ånd og sammenhold.
Byen har været offer for meget, men en overraskende ukuelighed har genrejst byen som var den en levende organisme, dog med lidt for påtrængende modernistiske bygninger fra 1960- og 1970erne. Den nyeste, også ganske funktionalistisk arkitektur, er en smule mere hensynsfuld, bl.a. det nye kunstmuseum, der slet og ret hedder M Leuven og er af glas og beton, dog tildels bygget uden på ældre bygninger.
Leuven lægger op til et interessant studie i stilhistorie. Med fine eksempler på den lokale gotik/renaissance stil – over renaissance/barok for at ende ved historicismen. Derefter kunne en mere kold funktionalisme svare igen i slutningen af 1900-tallet.
Flere bygninger fra det 21.århundrede, bl.a. en cykelsti henover den store jernbanestation, som er delvist bevaret, viser frem mod den blandingstid, vi lever i lige nu. Men i modsætning til danske byers arkitektoniske transformation, er der en anderledes historisk interesse og respekt i Belgien. Det kan man kun glæde sig over som tilrejsende.
Cykelturisme
Byen lægger op til at gæster udefra skal cykle rundt, men afstandene er ikke større end, man kan vandre. Derfor må byens store kirke, St. Peter, ikke springes over og også mindre katolske kirker rundt omkring bør besøges. Leuven er jo katolsk, sproget er flamsk!
Nye byområder
På rundtur vil man som fremmed gang på konfronteres med sammenstødet imellem fortid og nutid og samtidig en meget bevidst holdning til at åbne tidligere lukkede industriområder op. Eksempelvis er der nu et helt byområde med legepladser omkring det, der engang var det store bryggeri Stellas produktionssted. De Hoorn er i dag åbent for publikum med et par cafeer, og små start-up-virksomheder har kontorer i bygningen. Selve produktionshallen er bevaret i en spændende semijugendstil og kan lejes til alle mulige aktiviteter, mens de store nypolerede kedler kan betragtes.
Med to Unesco-verdensarvsteder i byen ( St. Peters kirke og den store Beguinage ( beskrives i tredie rapport fra Leuven) har byen i de seneste år arbejdet på at blive Kulturby i 2030 og er nu med i opløbet. Til den tid vil Rådhuset være genåbnet i nyrenoveret stand og universitetets videnskabelige museum forventes åbnet i 2028. Det skal rumme og demonstrere naturvidenskab og sundhedsaspekter med direkte afsæt i det 600 år gamle universitets hovedområder.
Næste rapporter:
II:Universitetets ambitiøse, permanente kunstrute rundt i byen, som en markering af 600 års videnskab.
III: Det stor beguinage – et kvindekollektiv med rødder tilbage til 1200-tallet.
Ps. Jeg var inviteteret af Visit Flandern og Visit Leuven.
www.visitleuven.be