∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lige i øjet – 40 års pletskud fra pressefotografen Lars Krabbe.
Fotobogen er som en selvbiografi. 40 års arbejde aftrykt på 304 sider.
Lars Krabbe har som pressefotograf i 30 år for Morgenavisen Jyllands-Posten arbejdet hårdt og arbejdsomt. Ikke mange opgaver har han sagt nej til, for bogens mange stærke fotografier kommer ud i adskillige kroge, ikke kun af den danske og udenlandske hverdag, men sport, dyreverdenen og kulturens mange ansigter har han mødt og knipset.
Bogen er tilsyneladende også ”en varm tak fordi jeg fik lov” og i modsætning til flere selvbiografier fra fotografer og andre, er der befriende få ord. Alt er små korte statements hist og her og selvfølgelig fotokrediteringer.
Man er ikke i tvivl om, at det er en pressefotografs billeder. For de kan være brutale og gå til kanten, mens kun få har den poesi, mange af os vel drømmer om at blive husket for. En undtagelse er et smukt portræt af tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som også har skrevet et varmt forord om pressefotografiets mission. For billeder kan hjælpe os med at huske. Og en bog som ”Lige i Øjet” er også danmarkshistorie over fyrre år.
Hvem husker ikke, hvordan hele Danmark tog imod den charmerende amerikanske præsident Bill Clinton i 1997 på Nytorv i København, hvor han blev hyldet og følte sig godt tilpas. (s.154).
Lige modsat er det med et gadebillede fra København i forbindelse med en konflikt på Christiania. Fotoet er taget ude foran Christiania. Man er bare glad for ikke at have været til stede. Men var det virkelig så brutalt i februar 1989 på Christianshavn? Bogen oplyser, at 39 betjente blev såret i København!
Sportsbilleder har altid tiltalt pressefotografer. Lars Krabbe har da også på forsiden sat et næsten uvirkeligt billede af en svømmer. Det ser vildt ud og ligner snarere et hyperrealistisk maleri end et stykke professionelt 9-16 arbejde, som det heller ikke var. Fra Olympiaden i Beijing. 2008.
Fotografer er af en særlig støbning. De observerer verden og foretrækker oftere det ekstraordinære frem for det ”skønne”. Dermed kan et fotografi fange et moment, som den almindelige tilskuer slet ikke har opfattet, eller måske snarere glemt eller har undladt at fange.
Fotos af rockstjerner og musikere er en særlig genre, som kræver sin ”mand” – ikke mindst fra hypede koncerter, hvor der kan være kamp om pladserne. Det er sjældent den nemmeste arbejdssituation. Men lykkes det, kan et skud være ubetaleligt for både kunstnerne på scenen, for fotografen og for os andre dødelige, der får en ekstra visuel oplevelse. Et foto af D-A-D-musikeren Jacob Binzer, 1990, på Orange Scene viser kunstneren svævende i en wire. Det er et pletskud!
Bogen er ikke kronologisk, derimod delt ind i nogle få kapitler. Derfor kan det være svært at se ,om der er en udvikling i motivvalg og behandling, og hvordan verden igennem de 40 år har forandret sig.
Lars Krabbe har selv stået for udvalget, som er en stor håndfuld erindringsbilleder, kan sammenlignes med et isbjerg, for nedenunder må der ligge i tusindvis af andre affotograferinger af vores fælles, nuancerige virkelighed, 1985-2025.
Bogen, der er lydefrit layoutet, kan læses som lidt af en danmarkshistorie og et selvportræt af en kompromisløs fotograf, der ikke praler af sit arbejde.
Udgivet på forlaget Frydenlund. 304 sider.