Kulturkupeen

Look back in Anger hos That Theatre Company.

5 stjerner.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Jimmy er vred på sig selv, men lader det gå ud over omgivelserne denne søndag morgen i gråvejr med søndagsaviserne flydende på gulvet og konen stående ved strygebrættet. Som han siger: Altid de samme anmeldelser, men af nye bøger. Ingen forandring eller fornyelse.

John Osbornes skuespil fra 1956 er “ikonisk”. Titlen er blevet stående i teaterhistorien, bl.a. på grund af litteraten John Russell Taylors bog “Anger and after”, der kun seks år senere (i 1962) sætter hele det nye britiske teater på en formel: OPGØR med fortiden via den unge vrede mand.  Eller som han skriver i forordet, på grund af “Look back in Anger”, blev der i stedet for romaner nu skrevet skuespil, og det betød lidt af en revolution og affødte en stribe af nye dramatikere, bl.a.John Aarden, Ann Jellicoe, Arnold Wesker og for den sags skyld Harold Pinter. Siden fulgte det, der blev kaldt for “The second wave” med dramatikere som  Ed. Bond. Flere årtier efter kom endnu en bølge, nu vildere og yderligere destruktiv med bl.a. “Shopping and Fucking” i 1990erne.

look back in Anger. That Theatre Company. Pressefoto.

Det er altså teaterhistorie i ordets bedste forstand, That Theatre Company serverer. Og det gør det lille engelsksprogede teater fremragende, inden for det historisk korrekte. Tiden ligger stadig i 1950erne. Anden Verdenskrig, Borgerkrigen i Spanien og Første Verdenskrig er ikke glemt og heller ikke de snærende britiske klasseskel. Derfor kan stykket faktisk ikke oversættes til danske forhold – eller for den sags skyld opdateres. Dertil er køns- og klasseskel alt for afgørende. Men hovedpersonen, den vrede Jimmy Porter, der behandler sin kone og alle andre uden respekt og råber og skriger på forandring, kendes til alle tider – og findes naturligvis alle vegne.

Søren Højen som den vrede unge mand giver alt, hvad han har i sig. Han er øretævende irriterende, men klarer også sammenbruddene, hvor han, om ikke angrer, ser håbløsheden i sine egne karaktertræk. Alex Jespersen er først meget lavmælt som borgerpigen Alison, men til allersidst, da hun vender tilbage til “åstedet”, der lille lejlighed er der styr på både følelser og sammenbrud. Også Peter Vinding, Helle Kristiansen og Ian Burns leverer nuancer til deres figurer, men det hele står og falder med Jimmy – og her er Søren Højens præstation mere end fortræffelig. En stor del af æren skal nok også tilskrives den britiske instruktør Helen Parry

I øvrigt er det interessant ved gensynet med stykket (og teksten) at se,  hvor mange litterære referencer, der er: Strindbergs “Dødsdansen”, Ibsens “Et dukkehjem” og “Hedda Gabler”, Shakespeares “Hamlet” og “Trold kan tæmmes” – og man kunne blive ved.

“Look Back in Anger” er en meget seværdig forestilling og endnu en sejr for That Theatre Company, men forestillingen er ikke nødvendigvis rettet mod gymnasieelever, som ellers er fast inventar hos That Theatre.

www.that-theatre.dk

( Kort anmeldelse og ingen billeder. Beklager, men stadig på gr.af dårlig højre hånd.)

 

 

En tanke om “Look back in Anger hos That Theatre Company.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.