∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
Lucia di Lammermoor. Opera Hedeland.
Endnu en sejr for Opera Hedeland – en overset perle i det danske kulturlandskab.
Lucia di Lammermoor. opera Hedeland. 2018. Pressebillede.
Der er dømt masser af røde kilte og siden hen blod i stride strømme på titelpersonens hvide kjortel i årets operaopsætning. Donizettis ”Lucia di Lammermoor” folder sig ud i et skotsk højland, og her fungerer de sjællandske omgivelserne perfekt, men det er og bliver en mærkelig kontrakt med Donizettis italienske operatoner sammen med den Walter Scottske romantiske historie. Det glemmes dog hurtigt, for det er en meget helstøbt produktion med et suverænt kunstnerisk hold bag: Rodula Gaitanou som instruktør får den barske handling til at fungere perfekt sammen med scenografen Simon Corders ruinlignende scene og kostumedesigneren, danske Gøje Rostrup dragter, der giver et par moderne hip midt i 1700 tals-æstetikken.
Handlingen er barsk – hentet ud af 1600-tallets virkelighed, omplantet til fiktion af Scott og senere i højromantikken genoplivet i Donizettis opera.
Lucia di Lammermoor. opera Hedeland. 2018. Pressebillede.
Det drejer sig om politik og kærlighed. Et fornuftsægteskab skal skabe ro i de indre, politiske trakasserier, men den blide Lucia kan ikke gå med til det. For hun elsker Edgardo, som bare ikke er et acceptabelt parti. Lucia får sin nat med Edgardo, før han drager afsted. På bryllupsnatten i tvangsægteskabet tager hun kniv og sværd i egen hånd, og så strømmer blodet, og ægtemanden dør på dobbeltsengen – løftet højt op over spillepladsen, så den står som det uhyggelige symbol på magt og tvang. I en stilfærdig vandvidsscene forklarer hun sig i den smukkeste arie. Norske Lina Johnson synger så fint og rent op mod den danske sommeraften, at det er en lise for sjælen. Også de andre partier fungerer på bedste vis, så man imponeres af den fond af unge stemmer, der findes. De fleste er danske sangere, der i øvrigt håndterer mikrofoner og højtalere så vel. For det er vilkårene ved udendørs opera.
”Tragedie i Grusgraven”kunne også være overskriften på årets operaforestilling og er endnu en sejr for det danske operaselskab, som har et af Danmarks smukkeste steder at spille.Opera Hedeland er simpelthen så anderledes og velfungerende et sted, at man ikke kan andet en anbefale stedet, og der er tid endnu: i aften lørdag synges og spilles igen.
Lucia di Lammermoor. opera Hedeland. 2018. Pressebillede.
Stedet er snart 20 år, skabt på initiativ af de gamle amter og videreført af flere københavnske omegnskommuner. Men alt det ville ikke være så interessant, hvis det ikke var fordi der er usandsynlig smukt at være på de grønklædte amfiteatralske trappetrin, hvor al logistik er gennemtænkt. Når dertil lægges et højt ambitionsniveau, realiseret med danske og udenlandske kræfter, kan man ikke ønske sig mere.
Så afsted til Hedehusene – ca. 25 km sydvest for KBHs centrum.
Medvirkende
Lord Heinrich Ashton (Enrico): Audun Iversen, baryton
Lucia: Lina Johnson, sopran
Sir Edgard von Ravenswood (Edgardo): Adam Frandsen, tenor
Lord Arthur Bucklaw (Arturo): Rasmus Jupin, tenor
Raimund (Raimondo): Steffen Bruun, bas
Alice (Alisa): Stina Schmidt, mezzosopran
Normann (Normanno): Jonathan Koppel, tenor
Kunstnerisk team
Instruktør: Rodula Gaitanou
Scenograf/lysdesigner: Simon Corder
Kostumedesigner: Gøje Rostrup
Dirigent: Martin Nagashima Toft
Kormester: Filipe Carvalheiro
Koreograf: Jannik Elkjær