Menu Luk

LYKKENS VISDOM – DALAI LAMAS REJSE MOD FRED

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Dalai Lama: Vi er alle mennesker. Alle folk vil fred og lykke. Frygter vrede og had. Verden behøver viden om, hvordan man takler følelser. Jeg prøver at dele min viden om, hvordan man får fred i sindet sagt af den knap 90 årige Dalai Lama i starten af dokumentarfilmen om Dalai Lama, Lykkens Visdom. Hans rigtige navn er Tenzin Gyatso, og han er den fjortende i rækken af reinkarnationer.

Dalai Lama taler i filmen ikke om Gud eller det næste liv, men om hvordan man i dette liv opbygger et fredfyldt sind. Noget som mange af os kan have gavn af. I følge Dalai Lama har alle i dag travlt. For megen stress. Tag en dyb indånding og hold sindet i ro er hans enkle budskab.

Foto: Øst for Paradis

Dalai Lama har hverken kone eller børn. Hans forældre var analfabeter og fattige, men med et iflg ham varmt hjerte. Biologisk er vi alle født med kærlighed og medfølelse. Dalai Lama mener, at børn som udgangspunkt er ligeglade med forskelligheder såsom nationalitet og race. De sætter pris på kærlighed, smil og leg. Formålet med livet er iflg Dalai Lama lykke og glæde.

Han kommer i filmen med en række råd til at opnå et lykkeligt liv. Her er blot nogle eksempler: Lær at elske dig selv, og udbred derefter denne kærlighed til andre. Tag dig af mennesker, der har det svært. Iflg Dalai Lama findes der alt for mange ulykkelige mennesker, og generelt set er der for megen konkurrence blandt disse. Udnyt din fantastiske hjerne til gavn for andre. Nedton det materielle i tilværelse. Den gør dig ikke lykkelig. Lykken finder vi kun i os selv.

Han mener, at flere kvinder skulle tage ansvar. Kvinder har ifølge ham umiddelbart mere sans for andres velbefindende end mænd. Hvis de store verdensledere var kvinder, ville verden måske blive et fredeligere sted og se helt anderledes ud, siger han i filmen. Han kommer også ind på Global Warming og vores fælles ansvar for kloden. Han opfordrer os til at fokusere på ro og fred, og mærke efter hvordan man derved langsomt får en følelse af klarhed. Dette er bare nogle få eksempler på alle de udfordringer det moderne menneske i dag kæmper med, og som han mener, vi bør stille skarpt på.

Foto: Øst for Paradis

Iflg Dalai Lama burde dette århundrede blive århundredet for medmenneskelighed og fred. Tiden er kommet til, at vi skaber det store vi, fremfor vi og dem. Der er ingen garantier for fremtiden. Han opfordrer os bl.a. til altid at prøve at gøre en forskel til gavn for andre og ikke lade vrede,frygt og jalousi styre vores liv.

Når man sidder der i biografens mørke og ser filmen om Dalai Lama er det svært at være uenig med ham. Grundlæggende er de ting han han siger oplagte. Men man kan ikke undgå at blive dybt fascineret af denne nærmest undseelige mand, som tilbedes af ca. en halv milliard budister verden over. Det gør budismen til den fjerdestørste verdensreligion og i øvrigt den måske ældste af de nulevende religioner. Til sammenligning er kristendommen den største religion. Der omkring 2,1 milliarder kristne i verden, hvilket løst regnet svarer til omkring 32 % af verdens befolkning

Filmen er blevet til i samarbejde med skuespilleren Richard Gere, og kombinerer et sjældent arkivmateriale med visuelle meditationer, der fører os på en både inspirerende og betagende rejse.

LYKKENS VISDOM – DALAI LAMAS REJSE MOD FRED er en meditativ og visuel smuk dokumentarfilm, der følger en længe efter, at man har forladt biografen.

Instruktører: Barbara Miller, Philip Delaquis

Produktionsland: Schweiz, USA

Dansk distribution: Øst for Paradis

Premiere: 16. januar 2025

Længde: 90 min

Dansk Trailer: Øst for Paradis

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *