∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Magt for enhver pris. Satire i Tivolis glassal.

Hvis ”Magt for enhver pris” skal måles op imod de danske sommerrevyer, som jeg rejste rundt til i den varme tid, så fortjener de kvikke, musikalske herrer bag gruppen deres 6 stjerner. For de er både skarpere, mere velorienterede og næsten mere aktuelle end kollegaerne, der ofte må eksistere som underholdning efter en ”god middag” – og derfor må den danske sommerrevy ikke være ”for farlig”!

Sådan er det ikke med Magt-gutterne, tilsyneladende.

For Magt-drengene er vidende. De skriver deres tekster selv, og det er en  pointe, som en herre i pausen gjorde mig opmærksom på, at det meste rimer. Så kan megen samfundskritik tillades og vil glide lige igennem selvcensuren. Det er vist hovedpointen i Magts samfundsanalyser.

Der er bl.a. et langt portræt af en mand, der hedder Lars Løkke. Han bliver strøget med hårene i begyndelsen for kort efter at få med krabasken. Pointen er, at de er imponerede af hans korkprop-attitude, altid på vej op og videre. Portrættet med fuld musik og sang går efter en dansk norm over stregen, men manden, politikeren, som de fleste er på fornavn med, sad selv i salen ved premieren. Jeg er dog ikke sikker på han, at han blev efter pausen.

Men i det portræt fik publikum råt for usødet en erindring om alle de skandaler, der ville have sluttet de fleste andre politikeres karriere, men Ikke Lars Løkkes. Med et raffineret omkvæd a la ”Vi er jo alle i samme båd” blev utallige gange remset op underbukser, dyre rygekabiner, luksusflyverejser,  pædofil-tilbøjeligheder hos de nye moderate medlemmer, kvotekonger og så kælderen, som vist ikke var nogen kælder, hvor rivalen, Kristian Jensen, blev sat til vægs.  Portrættet sluttede dog lidt for tidligt, for jeg ville gerne have hørt, hvor moderaterne står i dag. Er det th eller tv for den midte, som udgøres af Socialdemokratiet?

Den samlede højrefløj i Danmark er åbenbart så nem at parodiere, at det begynder at blive trivielt. For både Messerschmidt og Vanopslagh fik knubs, men mon ikke der er flere andre og yngre politikere, der har snuset til både stoffer, piller og er lidt krukkede. Jeg kan i hvert fald nævne mindst én person højt på strå!

Efter pausen tog det lidt overhånd med højrefløjskritikken, og jeg var ved at blive småsur på de venstredrejede, syngende mænd på scenen med flotte neonbogstaver etc.  Men så rullede tre langhårede damer ind på cykel i blomstrede sommerkjoler.

De var fra enhedslisten og mente alt det rigtige, men boede alle godt på gode adresser, så symbolpolitikken måtte Pelle Dragsted tage sig af og dermed bo i et kollektiv på Frederiksberg.  Lidt af hykleriet blev endelig afsløret. Men der er meget tilbage. Om det så er sandt, ved jeg ikke.

Her savnede jeg også lidt om Kbh.s Rådhus og de enevældige kvinder, der får rigtige københavnere til at flygte bort, hvis de bare havde et sted at tage hen, hvor der er plads til at gå, stå, cykle og parkere bilen – og ikke mindst et turistfrit område helt uden blomsterkummer og siddebænke.

En lang monolog var lige netop det, som jeg hele sommeren har ventet på. En voksen mand kommer ind og præsenterer sig som studentermedhjælper i Statsministeriets afvikling for jeg ved ikke hvad, men tænkte straks på de 19.000 ekstra kolde hænder, som er kommet til i de seneste år under Mette Frederiksens regime.

Med adskillige a 4 ark begynder han med et utal af talefejl at læse op. Hvad mener regeringen  og Pia Olsen Dyhr nævnes mange gange med mærkelige navne. For det er bare morsomt, når punktummer forsvinder, og sandheder kom frem. Desværre for vort folkestyre er det lige på kornet med en statsminister, der kun udtaler sig på sociale medier, som hun ellers vil have forbudt. Dobbeltmoral igen, igen og derfor er Magt så befriende.

At Magt er tidstypiske i deres satire, ses også af en lille kinesisk robot  – indkøbt på Temu. Med den nydeligste stemme kunne robotten af og til hjælper gutterne på scenen.

Showet var nemlig indtil slutningen gået uden om det udenrigspolitiske. Men robotten kan straks hitte på noget. Lidt trivielt er det nok, at alle er i en hønsegård, både Frankrigs præsident, Tysklands kansler og USA’s præsident med et langt slips! Han er selvfølgelig hanen, der ikke respekterer nogen, men vist er bange for et par mørke rovfugle. Lidt for almindeligt, men sådan er det vel med AI.

Inden da var ulveangsten blevet afblæst, for det var bare Dennis Knudsen, der havde været i Jylland.

Magt er en morsom konstellation. Vittig, begavet og gennemmusikalsk. Og med Pelle Koppels effektive instruktion går det tjept. Rikke Juellund har raffineret hele looket med store neonbogstaver i baggrunden og sort tøj, der kan varieres lidt, for mere skal der ikke til for at skabe sjove illusioner.

Det er ordene, timingen og tillige de to gutter, som er rigtige musikere, der gør showet til en fryd at overvære, at lytte til og opleve.

Var der noget, som jeg ikke forstod? JA, bl.a. var der en fodboldfan, som var deprimeret, men man  kan og skal næppe vide alt.

Publikum var mere end ellevilde. Der er turné rundt i landet efter en kortere periode i Tivoli i hele efteråret og lidt til foråret.

Fang Forestillingen i Tivoli eller ude i landet, du vi ikke fortryde.

www.tivoli.dk

PS. hvis du køber billet til Tivoli – sørg for at sidde helt fremme – eller helt tilbage – ellers kan det være meget svært at se!