∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Menneskekryb på Nørrebro Teater.
Velspillet, velskrevet og visuelt overraskende opdatering af Capeks næsten 100 år gamle samfundssatire.
Med en fornuftigt titelændring til ”Menneskekryb” – i stedet for ”Insektliv” markeres moderniseringen, men måske er titlen alligevel ikke den mest imødekommende og opmuntrende.
Det er til gengæld visualiteten i Niels Erlings version med Christian Albrechtsens overdådige næsten candyfloss-agtige første akt, mens anden del nærmer sig den virkelighed, som det 20. og såmænd også det 21. århundrede har demonstreret. I demokratiets triste navn er det en sort/grå verden befolket af slaver med en diktator i spidsen.
Så klar fremstår faktisk denne forestilling, hvor teksten synes både tydelig og indimellem meget vittig. Med en fremragende, stilfærdigt spillende Stanley Bakar som fortæller, ”opdagelsesrejsende” og puppe, præsenteres vi for en verden hos sommerfugle, biller, en enkelt dræberhveps for efter pausen at møde arbejdsmyrerne.
Puppen ligner en gul michelin-mand og er som sprunget ud af en børneforestilling. Som opdagelsesrejsende bliver puppen både iagttager og drømmer, lidt i stil med Indras datter i ”Et Drømmespil”, der besøger menneskene. Samtidigt drømmer puppen om at blive til noget og udrette noget til gavn for andre.
Chokket kommer til allersidst, efter at den snusfornuftige og meget moralske puppe faktisk har reageret på arbejdsmyrernes kvindelige diktator og så må erkende, at han blot er en døgnflue!
Forestillingen ”Menneskekryb” er lykkedes på alle planer med at få de skiftende scener til at hænge sammen på imponerende vis. Fra ouverturen, før tæppet går, med en blanding af mørke toner, iblandet lidt militærstemning, til en poetisk naivistisk fantasiverden, hvor sommerfuglene lever en pjanket, sorgløst slaraffenland-liv i pastelfarvet tyl.
Det er parringstid, og kun drifterne styrer. Men hos en enkel, den intellektuelle Felix, er ordet og poesien vigtigst. Fint og nuanceret spillet af Mads Reuther som et insekt, der vil være digter. Helt ironiske og sjove er hans engelske sætninger, der nærmer sig de mest platte popsangeres kendte tekster.
Alle syv skuespillere yder deres bedste i forestillingen, der helt bevidst er delt i to afdelinger, den uvirkelige lyserøde drøm og den benhårde sorte ”virkelighed”.
Det er blevet til et uhyggeligt og alt for aktuelt billede af vor øjeblikkelige livssituation. Da Nørrebro Teater og instruktøren Niels Erling planlagde opsætningen af en nyfortolkning af brødrene Capeks skuespil ”Insektliv” fra 1921, så verden urolig ud. Men en ekstra drejning har vendt op og ned på vor forståelse af og respekt for demokrati og magtudøvelse i kølvandet på præsidentskiftet i USA.
Forestillingen fortjener et stort publikum – og, hvad der er sjældent, må appellere i samme grad til unge mennesker som mere modne med livserfaring.
Brødrene Capeks geniale sammenstilling af insektliv med menneskelige livsvilkår er lige øjenåbnende i dag som i 1921.
Året før, i 1920, skrev de et skuespil om robotter, hvor selve begrebet i øvrigt blev opfundet af Josef Capek. Måske skulle nogle teaterfolk se på det gamle stykke, som jeg aldrig er stødt på.
De to begavede brødre døde i henholdsvis 1938 af en medfødt lidelse, mens Josef kom i koncentrationslejr og blev henrettet i april 1945.
MEDVIRKENDE
Stanley Bakar, Alexander Clement, Carla Eleonora Feigenberg, Tilde Maja Fredriksen, Morten Kjær, Amalie Lindegård, Mads Reuther
Instruktion: Niels Erling
Manuskript: Niels Erling, meget frit efter INSEKTLIV af Josef og Karel Čapek
Scenografi og kostumer: Christian AlbrechtsenKomponist: Rasmus Juncker og Daniel FoghLyddesign: Daniel Fogh
Lysdesign: Mia Jandje Willett
Dramaturg: Ann-Sofie Estrup Bertelsen
Oversættelse: Thomas Levin