Mindeord om teater- og filminstruktøren Kaspar Rostrup.

Af Ulla Strømberg.

Mindeord om teater- og filminstruktøren Kaspar Rostrup.

Kaspar Rostrup (1940-2025)  nåede at  berige dansk teater igennem mere end 50 år. Samtidigt instruerede han en håndfuld film, som alle blev kunstneriske succeser, hvor ”Dansen med Regitze” (1989) modtog flere priser og en Oscarnominering. Også i det hedengangne TV-teater skabte han legendariske produktioner, bl.a. ” Aladdin”, ”Niels Klims underjordiske rejse” og i 1990erne ”Bryggeren”.

Kaspar Rostrup var dog først og fremmest teatrets mand. På  Aalborg Teater blev det en  kunstnerisk fornyelse, da han i 1969 iscenesatte  ”Hamlet” og siden hen ”Peer Gynt”,  begge med den svenske skuespiller Lars Passgård i titelrollen. Det var fysisk teater, nyt, men på en klassisk måde, og ”Peer Gynt” blev et skridt mod totalteater-tanken i samarbejde med storebroderen, scenografen  Claus Rostrup. Samarbejdet mellem dem fortsatte, og på Gladsaxe Teater kunne Kaspar Rostrup realisere drømmen om at nedbryde grænsen imellem ”scenen” og publikum.

Inspireret af udenlandske strømninger blev Holbergs ”Niels Klim” omsat til en meget fysisk oplevelse, og flere forestillinger fulgte, bl.a. ”Faust”.

Da Kaspar Rostrup selv blev teaterdirektør i Gladsaxe ”opfandt” han folkekoret, som var med til at skabe en teaterform, der nu appellerede til en bredere del af befolkningen. For hvert medlem af Folkekoret havde nok, som han engang lettere humoristisk sagde i et interview til radioen, en far, en mor, en søster, en bror, en tante, en onkel…og derved kunne det store tilskuerrum forhåbentligt fyldes med glade publikummer.

På Gladsaxe Teater spillede alle de ”store ”skuespillere, fra Fritz Helmuth til Bodil Udsen – og også på andre teatre i hovedstaden arbejdede den flittige instruktør.

En helt uforglemmelig ”Cyrano de Bergerac”  på Det Ny Teater med Frits Helmuth i titelrollen (1980) viste den følsomme personinstruktør, og siden hen en række vægtige produktioner på Det Kongelige Teater, som måske kulminerede med ”Indenfor Murene”- med Ghita Nørby og Jørgen Reenberg i  2005. Her var ingen visuelle udskejelser – det var ren teaterkunst.

Så sent som i  2019 blev ”Et Dukkehjem” af Henrik Ibsen sat iscene på Vendsyssel Teater af Kaspar Rostrup. Det blev den teatersæsons smukkeste forestilling, hvor den nye teaterbygnings fleksible scene blev udnyttet optimalt, mens skuespillerne forløste teksten på imponerende vis. Totalteater og klassisk tekst gik op i en højere enhed – også takket være personinstruktionen.

Kaspar Rostrup arbejdede ofte med de samme kunstnere. Komponisten Fuzzy, storebroderen Claus Rostrup som scenograf, siden scenografen Lars Juhl – og skuespillere som Frits Helmuth og Ghita Nørby.

At Kaspar Rostrup også var en venlig og imødekommende teatermand, må ikke glemmes, og hans borgerlige baggrund fornægtede sig ikke i hans stemme. Han var en fremragende fortæller og hans evne til at skrive kom bl.a. til udtryk i erindringsbøgerne:”Sølvfloden” og “Stormfloden”,

Kaspar Rostrup fornyede dansk teater med en disciplineret og inspirerende form for totalteater, mens han  som personinstruktør også blev en ener.

Personligt har jeg på afstand fulgt hans bedrifter, siden jeg som ung oplevede den jyske ”Hamlet” på gæstespil i København og i de følgende år totalteatereksperimenterne på Gladsaxe Teater, som føltes langt væk for en gammel københavner. Siden har jeg vel som publikummer overværet mindst 90 procent af Kaspar Rostrups iscenesættelser.

Tak for alle oplevelserne som gjorde mig, og sikkert også i tusindvis af andre, klogere på teatrets væsen og muligheder.

( Kilder: bl.a. Alice Bryrup Heje: En bog til Kaspar. 2010, Ulla Strømberg: Hamlet og Hamlet. 1980  – om Hamlet i Aalborg. Ulla Strømberg: Nyere danske Scenografer – om Claus Rostrup og Kaspar Rostrups samarbejde.)

Se også anm af Et Dukkehjem, 2019: https://www.kulturkupeen.dk/et-dukkehjem-paa-vendsyssel-teater/