Kommenteret af Ulla Strømberg.
Ny lille operabog af Jens Winther: Opera på nulkomma fem.
Er der noget, der ikke tager et halvt sekund, så er det opera. Men forfatteren og reklamemanden, Jens Winther, bygger netop den gennemillustrerede operabog på dette paradoks og barberer alle emner ned til fem highlights. Det kan være sjovt i momentet, men spørgsmålet er, om det er en god idé, hvis altså forfatteren har noget på hjerte, som han vil dele med læseren. Eller måske er bogen kun tænkt til folk med forstand på opera og som deler forfatterens passion?
Jens Winther er i følge bogen opflasket med opera, da moderen var operasanger og faderen dirigent og operachef. Selv blev han reklamemand og har i dag en blog, hvor han skriver om musikteater i bredeste forstand, ofte med positive omtaler og stjerner.
“Opera på nul komma fem” suser af sted i gallupfart, helt bevidst uden en stringent indholdsmæssig linje, men desværre også uden indeks over hverken operatitler, komponister eller instruktører, der trods alt synes at være vigtige grundpiller i bogen. Derfor er det nærmest en forudsætning, at læseren er vidende og kender forskel på Rossini og Puccini og tillige kan jonglere med diverse arier på det italienske sprog.
Bogen er hele vejen igennem bygget op over begrebet FEM: De fem største tårepersere, de fem bedste operabyer, de fem varmeste navne … etc. Men hvad skal den arme læser stille op med alle de løse ender, hvis han ikke er lige så klog som forfatteren? Flette en ny operahistorie sammen, men hvordan?
Hvis teater forstås som en kompleks kunstart med mange ingredienser, bl.a. teksten, skuespilleren, stemmen, kroppen, ordet, rummet, tiden, (publikum), topper operagenren alt, for musikken kommer oveni. Er det så fornuftigt at koge det hele ind til 0,5?
Bogen er velskrevet med mange illustrationer fra danske som udenlandske opsætninger (desværre uden årstal), og kunne være en oplagt værtindegave eller nytårsgave. Men bogen kræver en ekstra indsats fra læserens side, hvis han eller hun er novice ud i operakunsten og vil mere end at bluffe sig igennem et middagsselskab.
”Opera på nul komma fem” er måske tidstypisk i en tid, hvor kunstens verden er i forandring, og flere og flere teatre fravælger en gammeldags og klassisk, fagligt baseret kritik til fordel for en munter feature-behandling. Dermed passer bogen perfekt ind i et nyt kulturbillede, hvor en huj-hej-attitude hersker.
Udkommet på forlaget Frydenlund.