Nye tider – nye skikke.

Kommentar af Ulla Strømberg.

Nye tider – nye skikke.

Efter 49 år i branchen var det ikke lige det, jeg havde ventet, men alligevel.

Kulturkupeen.dk, som lagde de første teateranmeldelser på nettet i 2014, er nu blevet forment adgang til Husets Teater og Republique/ Revolver, de to sidstnævnte er underafdelinger af Østerbro Teater. ”Fars Hammer” har talt, eller snarere ”Mors Hammer”, for begge steder er det kvindelige, kunstneriske chefer, der har reageret. Det står dog ikke helt klart, hvorfor kulturkupeen.dk ikke længere er velkommen.

Men hvad gør man så?

Som gammel teaterhistoriker kender jeg til fænomenet og søger  derfor trøst i historien.

Teaterkritik er, ligesom kunstkritikken, knapt 300 år gammel, og har i de forgangne århundreder opmuntret, foruroliget og oplyst læsere og publikum om ”kunsten” eller måske fraværet af kunsten.

Interessante historiske begivenheder blandt publikum (og anmeldere) kan bl.a. læses i Elin Rasks bog ”Det kritiske parterre” (1972), hvor hun beskriver pibekoncerter i Det Kongelige Teater og ligeledes kampene på tilskuerpladserne imellem betalte klakører og pibere. Det københavnske taterliv havde lært af vaner i både Paris, London og Hamburg. I 1748 købte Voltaire i Paris ved premieren på “Semiramis” 400 billetter til “gode venner” af frygt for sine rivalers skumle planer, skriver Elin Rask bl.a. (s.30.)

Den berømte teateranmelder, Frederik Schyberg, kan i  bogen ”Dansk Teaterkritik” (1937)  fremhæve den duel, som fandt sted imellem hans fader, skuespilleren Robert Schyberg, og kritikeren, Edvard Brandes, i 1899. Ingen døde, heldigvis, men de fik begge 14 dages fængsel i Blegdamsvejens arrest for at overtræde forbuddet mod duel.  Brandes havde i Politiken gjort grin med den unge skuespiller Schybergs gangart i et Holberg-stykke. Skuespilleren havde efterfølgende passet anmelderen op på Østergade og givet ham en lussing.  Derefter krævede Politiken ”den unge ”svaghovede” skuespiller øjeblikkeligt afskediget”. (Schyberg s. 318).

Engang i 1980erne besøgte jeg den legendariske ballet-og teaterkritiker Svend Kragh-Jacobsen i hans Frederiksberg-lejlighed. Stolt fremviste han et par smukke røde boksehandsker, som hang lige ved entrédøren. Dem havde han fået af sine venner efter en episode, hvor ABC-teatrets direktør, Preben Kaas, en aften, efter at have læst en anmeldelse i Berlingske Tidende, resolut gik over Frederiksberg Allé og ringede på hos kritikeren for at tæve ham.

Selv er jeg for årtier siden, som ansat i DR, blevet kaldt til samtale hos Aalborg Teaters daværende direktør, og der var også problemer på Rialto, men alt ordnedes i mindelighed, og Danmarks Radio var alligevel velkommen til at omtale og analysere teatrenes forestillinger, også de mere folkelige!

Har man selv prøvet at blive anmeldt og hængt ud, bliver man forsigtig. Det er sket for mig både som radiojournalist og som forfatter.   I DR var kollegerne så ”venlige”, at de altid klippede de negative anmeldelser ud og lagde dem anonymt i ens dueslag. Så bliver man ekstra ydmyg og eftertænksom som anmelder.

I foråret 2025 var der en batalje på nettet og fortsættelse i aviserne efter en tilsyneladende for vittig omtale af premiere-hurlumhejet på Det Kongelige Teater i forbindelse med ”Jeppe på Bjerget”. Politikens unge anmelder blev truet på sit brød, men avisen bakkede ham op.

I den tidlige sommer var den gal igen. Morten Buckhøj, hvis blog bærer hans navn, kom i karambolage med Odense Sommerrevys direktør, instruktør og hovedskuespiller. Der fulgte flere skriverier, og de endte også i ordduel i radioen.  Spørgsmålet var i den forbindelse, hvor langt en teateranmelder må gå over for en enkelt skuespiller.

Nu er en ny teatersæson i gang, flere af de trykte aviser har opgivet at anmelde teater eller ”plukker ud” og har måske heller ikke længere så garvede skribenter til rådighed. Samtidigt popper nye bloggere op på nettet. Er de flinke, bliver deres omtaler citeret i de enkelte teatres annoncer. Det er helt forståeligt, men en gang imellem kan det selvfølgelig undre, at den historisk velfunderede teateranmeldelse er ved at spille fallit over for en mere ”huj hej, hvor var det sjovt” omtale.

Men lige nu er Kulturkupeen.dk mere end taknemlig for den imødekommenhed  alle andre professionelle teatre i Danmark viser. Tak til de mere end 100 teatre.

Fortsættelse følger.