∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ørkenrose – en Western om og med kvinder på Bådteatret.
“En dukke-country-cabaret om kvindekroppen – fuld af myter, magi og svedig western-stemning”.
Stemningen er i begyndelsen søvnig, feministisk med en sovende cowboy og en spankulerende bartender begge i smart feministisk western-look. Alle detaljer er i orden, og så begynder historien, som viser sig at være mere diffus end forventet, men alligevel med et klart sigte: afsløring af det skrækkelige kvindeliv, som halvdelen af verdens befolkning må stride sig igennem – men demonstreret på en ny og mere raffineret og dermed spiselig måde. Budskabet er dog ikke til at komme udenom. Det er synd for kvinden og for kvinderne.
”Ørkenrose” er noget så moderne som en teaterhybrid: musikteater, dukketeater, feministisk teater godt pakket ind i regulær westerniklædning. Det er også rimeligt at sige, at publikum oplever en meget æstetisk ”performance” med tre skuespillere i westerntøj, nogle røde hånddukker, en hest, en stor fugl, et kæmpe kvindeunderliv, et mindre, mere vibrerende underliv, en gammel dukkedame og meget mere på den lille lyse træscene med saloondøre og publikum placeret ved de nydeligste små borde bygget som øltønder.
Jeg har sjældent set et budskab i den grad kontrapunktisk spillet. For det, som de mange involverede kvinder, fra skuespillere til instruktør og scenograf, har på hjerte har intet med cowboys eller nostalgisk amerikansk leflen at gøre.
Tværtimod handler ”Ørkenrose” om virkelighedens kvindeliv, om at være utilpasset, uanset om man er bartender eller gæst. Lidt efter lidt pibler kvindespørgsmål frem og koncentrerer sig indimellem om at føde børn, og have ulidelige smerter, at blive gammel og, hvad der er allerværst, at miste et barn.
Takket være den meget kontrapunktiske æstetik glider alle de håbløse problemstillinger alligevel ned og blander sig med guitarmusikken og sangen som er lidt western-agtig, men ikke så meget, som man måske kunne ønske sig. Lydtæppet bagved er derimod ligeså raffineret som hele set-uppet – og lyssætningen – til UG.
De tre skuespillere udgør en meget spændende konstellation i al deres forskellighed. Men uden den meget konsekvente instruktion og det gennemførte visuelle look ville problemstillingerne om det frygtelige kvindeliv ikke være til at bære.
Nu manglede der kun café latten, for at det moderne, selvironiske kvindebillede ville være perfekt – som en ørkenrose, sej, men …..
Instruktør / Astrid Lindhardt Iversen
Scenograf / Nana Andrea Tiefenböck
Lysdesigner / Jeppe Lawaetz
Lyddesigner / Eliza Bozek
Dukkemager / Karin Ørum
Kostumier / Astrid Sønderskov
Skuespiller / Signe Kærup Dahl
Dukkefører / Astrid Kjær Jensen
Musiker / Amalie Petri
Dramaturg / Simon Boberg.