∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
Ole Olsen – Odsherred Teaters portræt af en filmkonge.
“Ole Olsen” er super velfungerende egnsteater på den klassiske måde. Man har taget et emne med lokal forankring, her den senere filmkonge, Ole Olsen, (1863-1943), som var født i området. Hans liv beskrives med gøglerteatrets redskaber, og publikum bliver klogere på både fortid og lokalområde.
Med teatrets egen Mei Oulund som en gedigen dramatiker, der kender til håndværket, og Henrik Ipsen med stor myndighed er udgangspunktet perfekt, og Odsherred Teater løfter historien med gøglermusik og på grænsen til det tårepersende med fire skuespillere, Henrik Ipsen, Michael Lundbye Slebsager, Stine Gyldenkerne og Mei Oulund. De kan alle på et splitsekund springe ud og ind af roller som børn, livstidsdømte, øvrighed og gøglere.
Historien flyder godt, men er til at græde over. For Ole Olsen, der havde næse for innovationer, grundlagde Nordisk Film og havde i det hele taget flair for, hvad folk har villet have til alle tider: oplevelser og underholdning. Det giver forestillingen sandelig også, men vi skal hele vejen igennem Ole Olsens ulykkelige barndom på drengehjem og en kort tid i fængsel.
Henrik Ipsen fylder rollen perfekt ud med mange nuancer som lille, ordblind dreng, bedste ven til en senere tugthusfange og til sidst stor forretningsmand med penge og stolthed. Michael Lundbye Slebsager, viser endnu engang sit alsidige talent som bl.a. vennen på drengehjemmet og med en stemme, der kan imitere høj som lav. Han er han en gave til denne forestilling. Herover for står Stine Gyldenkerne og Mei Oulund, der begge har mere end travlt som gøglere, håndlangere, dommere og for Mei Oulund, forfatteren selv, som Ole Olsens eneste kærlighed. Smukt spillet.
Scenografien er skabt til turné og er velfungerende, igen i klassisk gruppeteaterstil med et par stilladser og nogle rekvisitter, og så er der frit slag til både filmoptagelser, galge samt omrejsende tivoli.
Ole Olsen, Odsherred Teater. 2026. Spillet på Teater V. Michael Lundbye Slebsager, Stine Gyldenkerne og Henrik Ipsen, tegning af Claus Seidel.
Budskabet er mørkt:
Ole Olsen endte som Ridder af Dannebrog med store landsteder og sit eget mausoleum, men var, som en anden H.C. Andersen, født som et udskud uden fremtid. Ole Olsen kunne noget, havde fornemmelse for forretninger, og da han ”kun” var ordblind, men ikke talblind, fandt han vejen.
Når hans navn ikke er gået i glemmebogen skyldes det, at han grundlagde Nordisk Film, men fik solgt sine aktier på rette tidspunkt og kunne siden leve som rigmand nu i Hellerup, men med ét eneste ønske: dem derhjemme i Odsherred skulle se og forstå hans tilkæmpede status.
Forestillingen viser Ole Olsen som en afstumpet mand, der kun havde plads til én kærlighed, hustruen, og ét venskab, barndomsvennen Jens Nielsen, der henrettedes i fængslet i Horsens (med i forestillingen!)
Men det havde også været interessant at få mere at vide om starten på Nordisk Film, hvordan han som pioner fik fat i de rigtige talenter. Et par scener med vilde løver giver en god forsmag. Men den store historie kan måske blive næste teaterproduktion.
“Ole Olsen” er en meget vellykket teaterproduktion, velskrevet og velinstrueret. Man suges ind af beskrivelsen af drengen og manden, som vil være ”stor”, – ikke kun for at tjene penge, men for at vise dem derhjemme, at han kunne noget: Se mig!
Med: Henrik Ipsen, Michael Lundbye Slebsager, Stine Gyldenkerne, Mei Oulund
Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen
Dramatiker: Mei Oulund
Dramaturgisk konsulent: Mette Kruse
Scenograf og kostumedesigner: Rebekka Bentzen
Kostumier/skrædder: Anita Sejersen
Komponist: Anders Ortman
Produktionsleder: Dennis Veilgaard
Tekniker: Mikkel Magnus Olsen
Lyddesigner: Simon Mariegaard
Maler: Hans Erik Olsen
Teknikerelev: Philip Durafour
www.odsherredteater.dk (teatret ligger i Nykøbing Sjælland i et nyt teaterhus.)
Vil man vide mere om Ole Olsen er wikipedia en god start med mange henvisninger til mere litteratur:
https://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Olsen_(filmmand)
Derimod er LEX endnu engang en stor skuffelse på trods af en massiv statslig investering.
Har fulgt Odsherred Teater lige fra start! Et teater, der hele vejen frem, hele tiden, har udviklet sig, søgt og fundet nye veje, udnyttet de muligheder, der nu engang er i et provinsteater – og altid har Odsherred Teater rakt langt ud over grænsen – provokeret, tænkt nyt, tænkt anderledes – det har været en helt fantastisk rejse at have deltaget i – har været medlem af teatrets bestyrelse i “alt for mange år” – men, jeg er bare så stolt af “mit” teater – fordi de kan det dér: TEATER! Odsherred Teater (=samtlige medarbejdere – også de, teatergængerne ikke aner eksisterer!) ER professionelt, provokerende, lækkert, herligt, sjovt, anderledes…TEATER!
TAk for din kommentar – enig. har desværre ikke set alle deres forestillinger, men de har altid været begavede og forankret i tiden og området.