Kulturkupeen

Opera i Danmark, 1634- 2005. Megastor bog af Henrik Engelbrecht.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Opera i Danmark, 1634- 2005. Megastor bog af Henrik Engelbrecht.

Imponerende ny dansk operahistorie uden dikkedarer og fuld af personalhistorie, anekdoter og musikkundskab.

Hvem sang? Hvad sang de? Og hvem var gift med hvem? Det er måske nemt at svare på for en operaentusiast, hvis det drejer sig om de seneste 10 – 20 år inden for operaområdet. Men skrues tiden tilbage til Holbergs ungdomsår i begyndelsen af 1700-tallet, hvor der faktisk for en stund var et offentligt operahus i Bredgade i København, kan det være svært for selv den mest nørdede operagale person.  Men med Henrik Engelbrechts nye bog, ”Opera i Danmark 1634-2005”, er der hjælp at hente.

Der er ingen grænser for, hvad Engelbrecht ved og får ned på papiret. Spektret er bredt og går lige fra intriger, sidespring til sanglige udfoldelser og komponisters bedrifter. Og oveni de kongeliges præferencer og sidenhen mere politisk bestemte rammer for operakunsten i Danmark.  Samtidig er Engelbrecht også velbevandret i den generelle danske teaterhistorie,  der oprindelig var vævet sammen med operahistorien.

Der er selvfølgelig tidligere kommet bøger om operaens danske historie. Men alt skal af og til opdateres og betragtes fra nye vinkler. Derfor er denne bog en kærkommen gave til alle med bare et par årlige operabesøg. Samtidigt bliver vi vist flere og flere, der ”ælsker” opera.

Bogen har lagt ambitionsniveauet højt, og Engelbrecht synes at have været langt nede i kilderne for at sikre, at beskrivelserne bliver så korrekte som muligt.

Operaens spæde år

Operaens generelle historie er kort. Operaen som teatergenre dateres ofte til ca. 1599 i Firenze. Derefter florerer operaen de næste årtier rundt i Italien med en eksplosion i Venedig, hvor mere end en håndfuld store operahuse bygges (mindst ét i hvert lille sogn) i perioden 1600 – 1800.  Det karakteristiske logeteater med små bokse/loger bliver en nødvendighed, og Teatro Cassiano regnes for at være det første i 1637 i Venedig.  For hvordan ellers adskille de forskellige sociale klasser, når alle, høj som lav, pludselig skal have adgang til samme oplevelse i samme rum og indendørs?

Snart kommer den danske overklasse også til at nyde godt af denne unikke adspredelse. Henrik Engelbrecht sætter et begyndelsestidspunkt til 1634. En del af ”Det Store Bilager”, den pompøse bryllupsfest, afholdt over flere uger af Chr. 4. til ære for sønnen Prins Christian,  for at markere lille Danmarks format med parader og opera. Det var vist lige ved at gå galt økonomisk. Danmark gik dog ikke bankerot, men var derimod uheldig i den følgende krig mod Sverige.

Kendt stik fra Det store Bilager. 1634.

Engelbrecht fortsætter sin ret kronologiske udviklingshistorie og balancerer ind imellem på en knivsæg midt imellem anekdoten og det hard core faktuelle, der heldigvis ikke kan diskuteres og samtidigt er ganske nødvendigt for at forstå operaens udvikling.

Det Kongelige Teater

Naturligvis kommer det meste til at dreje sig om Det Kongelige Teater, og gennemgangen af teatrets også administrative udvikling er indimellem skræmmende. For gang på gang er det umuliusser, der sættes i spidsen for landets nationalscene, som igennem århundreder er det eneste sted, hvor der opføres opera.

En vekselvirkning i begyndelsen af det 20. århundrede imellem gode og dårlige dirigenter og instruktører er også uhyggelig læsning.  Bl.a. bemærkes hvordan den berømte instruktør Adam Poulsen i sin meget korte tid som øverste chef for Det Kongelige Teater skærer ned på antallet af musikere og i øvrigt fyrer de personer, som fungerer godt. Danmark kommer heller ikke med fra starten med den nye generations komponister, bl.a. Alban Berg og det  banebrydende værk ”Wozzeck” i midten af 1920erne.

Bogen rammer ned i forskellige epoker, hvor det lille land har haft store stjerner, som af naturlige grunde drog udenlands, fordi talentet kunne bære.

Den Jyske Opera

I de sidste mange kapitler beskriver bogen den nyere tid, hvor en del af læserne vil kunne supplere med egen viden og egne oplevelser.   Den Jyske Opera, som i mine øjne er et smukt initiativ taget af nogle begavede, aktive mænd, Gerhard Schepelern, Gustav Albeck og Holger Boland, i 1947, får nok ikke tilstrækkeligt med venlige ord med på vejen. Ligeså med Det Kongelige Teaters operaniveau i 1970erne og 1980erne. Her lægger Engelbrecht udelukkende sympatien hos sangerne, mens både teaterchefer og danske komponister ikke får nogen misundelsesværdig placering i den generelle operahistorie.

Per Nørgård komponerer eksempelvis en række operaer, bl.a. ”Siddharta” og ”Gilgamesh” og bliver primært kommenteret via referencer til henholdsvis ret arrogante anmeldere, mens litteraturen om Nørgaard ikke citeres.  Derved bliver historieskrivningen præget af dagspressens luner.

Den Jyske Opera får en lykkelig udvikling i 1980erne med det nye Musikhuset i Aarhus fra 1983, som bliver hjemsted for både administration og forestillinger. Den Jyske Opera får venlige ord med på vejen, men ikke megen plads. Heller ikke et ord om, hvorfor det lykkedes så eminent med den store satsning med Wagners ”Ringen” fra 1983-1987 og igen i 1990erne. For uden den ihærdige chef og dirigent Francesco Christofoli, var det slet ikke gået. Set fra et sangersynspunkt har Den Jyske Opera også i mange årtier været et ideelt sted for yngre sangere.

Det Kongelige Teater nok engang

Ganske ærligt skriver Engelbrecht, at han i en årrække var ansat på Det Kongelige Teater, herunder som dramaturg på Kasper Holtens ”Ringen”. Det betyder jo en del for historieskrivningen, men omvendt skal det hverken standse Engelbrecht eller læseren. Bare vi kender konditionerne.

Historien slutter i 2005. Det år, hvor den store operabygning på Holmen stod færdig: Operaen – betalt af A.P. Møller Fonden. Engelbrecht var på det tidspunkt stadig ansat på Det Kongelige Teater – og derfor skriver han da også, at han er opmærksom på, at nogen kan opfatte ham som lidt partisk. Det er OK, for  hvordan i et lille land undgå at være involveret?

Efter Kasper Holtens meget dynamiske operaledelse på Det Kongelige Teater i 2000-2011 (i skrivende stund er han direktøren for det hele: teater, ballet, opera) bliver det efterfølgende normen, at de skiftende operachefer på både Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera hentes i udlandet. Er det lykkeligt?   Her er historieskrivningen desværre ophørt, men det havde nu være sjovt at læse om de mange huj-hej løsninger, som siden er blevet truffet på teatrene. Senest, da det tilsyneladende var Det Kongelige Teaters politisk udnævnte bestyrelsesformand Bertel Haarder, som gerne ville af med den flittige engelske operachef John Fulljames. Men det er desværre for tæt på nutiden til at være med i denne operahistorie. Engelbrecht bør snart ryste op med en follow up, for hvem har ellers overblikket?

Lethed og dybde

Skrivestilen er munter og let. Engelbrecht har en sjælden evne til at fastholde læseren hen igennem bogen med sine ”cliffhangers”. Som i en kriminalroman sker der altid noget i de sidste to linjer i et kapitel. Man ligefrem drives til at snuppe et kapitel til. Flot teknik.  Som teaterhistoriker (men fra et andet hjørne af scenekunstens område) er jeg dog ked af, at Engelbrecht om ikke snobber ned af, så indimellem ikke stoler nok på sine læsere. For hvor ville jeg gerne have haft kildehenvisninger hen igennem bogen.

Det er til gengæld flot med de mange nyttige og omfangsrige index’er og oversigter bagest i bogen, inklusive litteraturlister – som dog ikke fortæller, hvor den ene og den anden interessante detalje er hentet fra. Det forbliver fabrikshemmeligheder.

Billedmaterialet er stort og bredt – og billedteksterne er overraskende lange og informerende. Flot.

Bogen kan varmt anbefales alle, der bare en gang om året ”går til opera”, eller lytter med på udenlandske tv-kanaler, da DR jo i deres platte Public Service-forståelse har fjernet det meste af den seriøse musik fra de tilgængelige kanaler. Bogen er et must for alle operaelskere.

Som vanligt med Engelbrechts bøger udgives også denne operahistorie på hans eget forlag.  Ganske imponerende.

656 sider – 535 illustrationer.

 

Bogen udkommer d.31.8.2022.

Bogen kan købes med introduktionsrabat frem til 1.10, hvis man bestiller den direkte på forlagets hjemmeside www.henrikengelbrecht.dk, her findes også flere af Engelbrechts tidligere bøger.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.